Den nyliberale tænketank Cepos har regnet sig frem til, at regeringens sænkning af selskabsskatten fra 25 til 22 procent vil føre til, at beskæftigelsen på længere sigt stiger med 2.500 personer.

Dermed er der et stykke på vej op til de 150.000 arbejdspladser, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager annoncerede ved fremlæggelsen af "Vækstplan DK" i tirsdags.

En anden økonomisk tænketank, Cevea, har gravet lidt i de historiske kendsgerninger fra tidligere sænkninger af selskabsskatten. Og de viser, at sænkningerne ikke har haft nogen effekt, når det gælder investeringer i flere arbejdsplaser.

Myten er aflivet

- Det er en myte, at lavere selskabsskat i sig selv skulle give mere vækst og skabe flere job. I den virkelige verden viser historien noget helt andet: Selskabsskatten er ofte blevet sat ned, men det har ikke ført til hverken flere investeringer eller højere vækst, siger Ceveas direktør Kristian Weise.

Cevea har undersøgt virkningen af, at selskabsskattens siden 1980’erne er blevet halveret fra 50 til 25 procent.

- I 2001 blev den sat ned til 30 procent, i 2005 til 28 procent og i 2007 til 25 procent. De lavere selskabsskatter har dog primært ledt til større udbytte til aktionærer. De private erhvervsinvesteringer er omvendt ikke steget i den periode. Siden 1985 har de udgjort mellem 12 og 15 procent af BNP hvert år, forklarer Kristian Weise.

Heller ikke de internationale erfaringer viser, at en sænkning af selskabsskatten fører til højere vækst og beskæftigelse, påpeger Cevea-direktøren.

Stiger lønnen?

Selv om sænkningen af selskabsskatten, der ifølge regeringen selv finansieres via nedskæringer i kontanthjælp og SU, ikke fører til nogen større jobfest, kan både dem, der er i arbejde og dem på overførselsindkomster dog godt glæde sig, mener Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.

For en sænkning af selskabsskatten fra 25 til 22 procent vil nemlig også føre til, at danske arbejdere i snit vil se en lønstigning på 3.160 kroner om året, mens en dagpengemodtager og en kontanthjælpsmodtager vil få forhøjet indtægten med henholdsvis 1660 kroner og 1335 kroner mere. Selv en SU-modtager kan se frem til at modtage 550 kroner ekstra i SU, fremgår det af Cepos’ regnestykke.

- Det skyldes, at lavere selskabsskat medfører flere investeringer i teknologi, maskiner og forskning, hvilket igen fører til højere produktivitet for danske lønmodtagere. Med de nye maskiner mv. kan en lønmodtager producere mere per time. Den højere produktivitet indebærer derfor på længere sigt højere løn. Og når lønnen stiger i Danmark, medfører det også højere overførselsindkomster som følge af satsreguleringen, forklarer Mads Lundby Hansen.

Foreløbig er det dog gået den modsatte vej. Mens produktiviteten uder krisen er steget voldsomt er reallønnen faldet.

Og mens selskabsskatten fra 1980'erne til i dag er faldet fra 50 til 25 procent, er dagpengenes værdi, set i forhold til gennemsnitslønnen for en privatansat, faldet fra 73 til 44 procent af gennemsnitslønnen. 

Øget produktivitet?

Ifølge Cepos’ cheføkonom har industrilandenes samarbejdsorganisation OECD fundet, at lavere selskabsskat er særlig effektiv til at øge produktiviteten.

Det viser udviklingen i OECD-landene dog ikke, mener Kristian Weise:

- I OECD-landene er selskabsskatten blevet reduceret fra omkring 45 procent i midten af firserne til tæt ved 25 procent i dag. Og her er det faktisk gået den modsatte vej: Investeringerne i ny produktion er faldet i den periode, hvor selskabsskatten er blevet reduceret.

Kapløb mod bunden

Han forudser, at selskabsskatten er på vej ind i et “kapløb mod bunden”, og til sidst vil gå til de evige (profit)jagtmarker.

- Hvis udviklingen med lavere selskabsskat fortsætter, vil satsen nå et rundt nul om lidt over 20 år og selskabsskatten dermed høre historien til. Det er rent ud sagt et ’race to the bottom’ Danmark og store dele af Europa deltager i. Selskabsskatten indbringer typisk 40-60 milliarder kroner om året. Det er et væsentligt beløb, der svarer til nogenlunde det, der bruges på grundskolen, advarer Kristian Weise.

Kristian Weise mener, der er mange andre og langt mere effektive metoder til at få gang i jobskabelsen. Ifølge Økonomi- og indenrigsministeriets beregninger er sænkning af selskabsskatten faktisk et dårligt redskab til at skabe job.

- Offentlige investeringer giver eksempelvis 15 gange så mange job som en lettelse af selskabsskatten for det samme beløb, påpeger Ceveas direktør.

Adgangen til kvalificeret arbejdskraft, førende teknologi, god infrastruktur, gennemskuelige regler og et stabilt politisk miljø betyder mere for at tiltrække udenlandske virksomheder end en lav selskabsskat, vurderer Kristian Weise.

- Det er derfor, Microsoft har lagt deres største udviklingscenter i Europa i Danmark – ikke i Letland, Bulgarien eller Cypern, siger han.