Regeringen såkaldte tilbagetrækningsudspil, som blev fremlagt for nylig som en del af 2025-planen, indeholder 13 forslag, som blandt andet skal gøre noget ved det såkaldte samspilsproblem, der gør det til en dårlig forretning for lavtlønnede at spare op til sin egen pension. Men udspillet vil, hvis det gennemføres, ikke løse dette problem, men blot skabe et nyt, påpeger fagforbundet FOA.

For FOA's medlemmer er regeringens forslag ingen løsning. De har alt for lav løn til at kunne udnytte det.
Dennis Kristensen, FOA

Samspilsproblemet er et begreb, der dækker over, at skatteregler og og modregning af for eksempel arbejdsmarkedspensioner i offentlige ydelser som pensionstillæg, ældrecheck med mere gør det ufordelagtigt at spare for meget op i selvpension. Det rammer især lav- og mellemindkomstgrupper, der lige akkurat har sparet så meget op via arbejdsmarkedspensioner eller andre pensionsordninger, at de ikke har ret til folkepensionstillæg og ældrecheck.

Mere aldersopsparing

Det problem vil regeringen løse ved blandt andet at hæve beløbsgrænsen for opsparing gennem en ny ordning for aldersopsparing, som eventuelt kan administreres af arbejdsmarkedspensionsselskaberne. Aldersopsparing er i dag er en meget lidt brugt ordning, hvor skatten betales allerede ved indbetalingen.

Ordningen skal gøres mere attraktiv ved at beløbsgrænsen for indbetalinger, der i dag er på 29.600 kroner årligt, sættes op til 55.000 kroner for dem, der kun har fem år tilbage til folkepensionsalderen – og ned til 5000 kroner for alle andre. Det sidste for at undgå skattespekulation i aldersopsparingen.

Fagforbundet FOA, der især organiserer lavtlønsgrupper, kritiserer dog ordningen for ikke at løse problemet. Da der skal betales skat af indbetalinger på aldersopsparing, vil en sosu-assistent, der nu indbetaler 35.000 årligt i arbejdsmarkedspension, miste 13.000 kroner i rådighedsbeløb ved i stedet at indbetale til aldersopsparing. Det har de simpelt hen ikke råd til, vurderer FOA.

– Vores medlemmer rammes hårdt af modregning, og for dem er regeringens forslag om høje indbetalinger på en aldersopsparing de sidste år ingen løsning. De har alt for lav løn til at kunne udnytte det, forklarer forbundsformand Dennis Kristensen til finans.dk

Efterlønsfif bliver udgift

Udspillet indeholder også forslag, der skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Blandt disse forslag er et tilbud til dem, der betaler efterlønsbidrag: De kan få udbetalt de indbetalte bidrag med renter, i alt op til knap 106.000 kroner, hvis de fraskriver sig retten til efterløn. Et forslag, der især kan friste lavtlønnede.

Men a-kassernes organisation, Danske A-kasser, advarer mod fristelsen.

– Man skal tænke sig grundigt om – særligt hvis man har mindre end 15 år til efterlønsalderen. Godt nok kan man få op til 106.000 kr. i hånden her og nu. Men så har man frasagt sig sin efterlønsret, og man frasiger sig den såkaldte "skattefri præmie" på cirka 160.000 kroner, der udbetales, hvis man arbejder til folkepensions-alderen, siger Torben Poulsen, der er formand for Danske A-kasser.

Udspillet indeholder også et omdiskuteret forslag om tvangsopsparing for modtagere af overførselsindkomster og lønmodtagere, der betaler "for lidt" til pensionsordninger.