5,6 milliarder kroner. Så meget lyder den foreløbige regning på for at omsætte ghettolovens krav om nedrivning eller salg i de 15 boligområder, som er på regeringens "hårde ghettoliste".

Det er meget enkelt: Landsbyggefondens midler skal bruges til at renovere, ikke rive ned.
Ebbe Jens Ahlgren, boligselskabet Boligkorsør

Det viser en gennemgang af de såkaldte "udviklingsplaner", som de 15 boligselskaber har fået godkendt af boligminister Kaare Dybvad.

I planerne gennemgår hvert enkelt boligselskab, hvordan de vil leve op til ghettolovens krav om at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent i deres område.

Det kan eksempelvis ske ved at rive de almene boliger ned, bygge nye, omdanne dem til ungdomsboliger eller ældreboliger eller sætte boligerne i stand og sælge dem til private investorer.

>> LÆS OGSÅ: Minister godkender nedrivninger af almene boliger

Tørrer regningen af på lejerne

Da ghettoloven blev vedtaget, besluttede den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Socialdemokratiet at afsætte 10,7 milliarder kroner fra Landsbyggefonden, til at finansiere ghettopakken.

Udover at betale for nedrivning eller istandsættelse skal Landsbyggefonden også betale for flyttehjælp til de beboere, der bliver smidt ud af deres lejligheder, og betale for såkaldt tomgangshusleje for de lejligheder, der bliver tomme, når beboere bliver smidt på gaden.

>> LÆS OGSÅ: Lejere betaler fortsat for ghettoplan

Fonden skal ikke regne med at få hjælp fra andre steder – eksempelvis kommunerne – til at gennemføre de påtvungne tiltag. Kommunerne har fået skrevet ind i økonomiaftalen med regeringen, at "... det er en forudsætning for økonomien, at Landsbyggefonden – inden for rammerne af de gældende regler for tildeling af støtte – dækker udgifter til støtteberettiget renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, indfrielse af restgæld, infrastrukturforbedringer og nedrivninger i de udsatte boligområder".

Landsbyggefonden betaler

Arbejderen er i besiddelse af et notat udarbejdet af Landsbyggefonden, der beskriver de foreløbige økonomiske konsekvenser af boligselskabernes planer.

Ifølge notatet skal Landsbyggefonden betale næsten 5,6 milliarder kroner for nedrivning, istandsættelser af lejligheder der skal sælges, genhusninger og andre projekter der er en direkte konsekvens af ghettoloven.

Seks af boligselskaberne planlægger at sælge ud af deres almene familieboliger for at leve op til ghettoloven. 

I alt skal der sælges 644 almene boliger til private investorer. For at gøre disse boliger så attraktive som muligt bliver de sat i tiptop stand, før de bliver solgt.

I eksempelvis Mjølnerparken får alle lejligheder lavet nyt køkken og nyt badeværelse, fremgår det af boligselskabets renoveringsplan.

Nedrivninger koster over én milliard

Ifølge boligselskabernes planer skal 3745 almene boliger nedrives. Og det er dyrt at rive ned, viser Landsbyggefondens erfaringer.

– Vi har gjort en os række erfaringer med at rive boliger ned. Det kan koste op mod 700.000 kroner at rive en lejlighed ned: 300.000 til selve nedrivning, sortering og deponering af byggeaffald, genhusning og udgifter til tomgangshusleje. Hertil skal lægges cirka 400.000 kroner til at betale restgælden i de boliger, der rives ned, forklarer sekretariatschef i Landsbyggefonden, Birger R. Kristensen, til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Nedrivninger koster mere CO2 end renoveringer

Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) vækker det vrede, at regeringen tager milliarder fra lejerne og bruger til sin nedrivninger.

– Det er nedslående, at Landsbyggefondens midler bruges på at rive gode boliger ned, der lejes ud uden vanskeligheder. Der er mange andre klogere ting at bruge lejernes penge på, siger chefjurist i LLO, Anders Svendsen, til Arbejderen.

Han uddyber:

– Samfundsproblemer bør løses af hele samfundet. Ikke kun de almene lejere. De almene lejere har lavere gennemsnitsindkomster end private lejere, andelshavere og ejere, og det er derfor slet ikke de bredeste skuldre, der skal betale regningen for parallelsamfundspakken. 

Frustrerede boligselskaber

Brabrand Boligforening, der ejer Gellerup og Toveshøj i Aarhus, er blandt de boligselskaber, der inden længe afleverer en ansøgning til Landsbyggefonden på halvanden milliard kroner.

Pengene skal blandt andet bruges til at rive 600 almene boliger ned – og som følge heraf betale flytteudgifter til de flere tusinde beboere, der bliver smidt ud af deres hjem. 

– Det er ikke rimeligt, at lejerne skal betale for regeringens ghettopakke og dens nedrivninger. Hvis staten vil rive almene boliger ned, så bør staten i det mindste selv betale for nedrivningerne, siger formanden for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen, til Arbejderen.

– Landsbyggefonden er lejernes opsparing. Lejerne betaler hvér måned ind til Landsbyggefonden for løbende at kunne renovere de boliger, de bor i. Fonden er sat i verden for at forbedre kvaliteten af de almene boliger, ikke rive dem ned.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

Formanden for BoligKorsør, Ebbe Jens Ahlgren, synes heller ikke, at Landsbyggefondens midler skal bruges til nedrivninger.

– Vores plan koster 469 millioner kroner. Der er politisk bestemt, at det er Landsbyggefonden, der skal betale. Det er urimeligt, at staten henter pengene til deres ghettolov hos lejerne, der i årevis har betalt penge til Landsbyggefonden for at sikre, at deres boliger kan blive renoveret, siger Ebbe Jens Ahlgren til Arbejderen.

– Landsbyggefonden bliver drænet for en masse penge. Udgifterne til de 15 "hårde ghettoområder" betyder, at lejerne i de øvrige flere hundrede boligorganisationer ikke kan få penge til at renovere deres lejligheder, selvom de måske trænger mere.

Sælger nyistandsatte boliger 

I Horsens er Sundparken, som ejes af Andelsboligforeningen Odinsgaard, sat på den "hårde ghettoliste". Her skal der sælges 139 boliger.

– Det er fuldstændig meningsløst at sælge sunde boliger. Vi får ingen nye almene boliger i den prisklasse. Horsens er en arbejderby. Det bliver svært at undvære så mange billige almene boliger, siger boligforeningens direktør, Michael Meldgaard, til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Ikke plads til Jesper og Tanja i almen lejlighed

Boligerne fik renoveret facader i 1999, og i 2015 blev der lavet nye badeværelser i samtlige boliger – også i dem, der nu skal sælges.

Og lejlighederne er ikke det eneste, der skal sælges. Beboerne har hver måned betalt 50 kroner over huslejen, fordi de for et par år siden besluttede at udvide deres populære sportshal. Nu skal hallen rives ned, så der kan blive plads til private boliger. Også skolen i området skal rives ned.

Boligdirektøren undrer sig.

– Hvor vil kommunen gøre af alle de mennesker, der nu bliver smidt ud? Sundparken har 577 almene boliger. Heraf skal 139 nu sælges. Der ligger også et andet alment boligområde – Sønderbro – i Horsens. Men det har regeringen sat på sin liste over udsatte boligområder. Så der må beboerne fra Sundparken ikke flytte hen – for så risikerer Sønderbro også at ende på den hårde ghettoliste, fortæller Michael Meldgaard.

Der er dog lige blevet bygget nye almene boliger i Horsens nede ved havnen. Men de koster næsten 9000 kroner i husleje hver måned – og er dermed næsten dobbelt så dyre som de almene familieboliger i Sundparken, der koster cirka 5500 kroner for 100 kvadratmeter.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her