Universiteterne optager for mange studerende; mange har ikke de fornødne faglige forudsætninger; de er umotiverede, og derfor bliver uddannelserne dårligere.

Det mener Steen Laugesen Hansen, som er lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Der kommer flere og flere ind, der ikke burde være her.
Steen Laugesen Hansen, lektor

Han efterlyser derfor, i en kronik i Berlingske onsdag i sidste uge, strengere adgangskrav, flere optagelsesprøver og et opgør med det såkaldte taxametersystem, så universiteterne i højere grad bliver belønnet for at uddanne kandidater, som der er behov for på arbejdsmarkedet.

- To tredjedele er stadig glimrende studerende, men der kommer flere og flere ind, der ikke burde være her. De risikerer at komme i flertal, og det kan ikke andet end gå ud over det faglige niveau, udtaler universitetslektoren til Berlingske.

- Jeg har undervist flere hundrede studerende om året gennem et kvart århundrede. Det er da trods alt noget. De senere år er der begyndt at gå noget galt. Jeg kan se det, når jeg retter eksamensopgaver. Det nytter ikke noget, at en veterinærstuderende går helt i sort over at skulle fjerne syv procent af en sene på 21 centimeter.

Vil ændre regeringens målsætning

Motivationen er heller ikke den samme som tidligere, siger Steen Laugesen Hansen ifølge Berlingske. Set i det lys er det nødvendigt at ændre på adgangskravene, ligesom det er nødvendigt at ændre regeringens målsætning om, at 25 procent af en årgang skal have en lang videregående uddannelse.

- Hvorfor skal det lige være 25 procent? Hvis der kun er 21 procent kvalificerede, hvorfor så optage flere? Det giver da ikke mening, siger han.

Professor Palle Rasmussen fra Center for Uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet er uenig. Han mener ikke, der er brug for flere værktøjer til at sortere blandt de unge. Der er rigelige muligheder for at begrænse optaget, hvis man finder det nødvendigt, mener han.

- På mig virker det allermest, som om Steen Laugesen Hansen ikke rigtigt har sat sig ind i tingene. Hvis vi kigger på det, vi ved, rent objektivt, er der ikke noget, der peger på, at de studerende er blevet dummere eller mere uengagerede, siger Palle Rasmussen til Arbejderen.

Studerende er ikke dummere

- Det er da rigtigt, at mange flere unge uddanner sig, og det gør jo også, at vi får flere unge ind fra en gruppe, som tidligere ikke ville have uddannet sig. Det stiller store krav til den enkelte studerende, til uddannelsesinstitutionen og til underviserne, og det reagerer nogle undervisere så meget kraftigt på, som ham her.

På mig virker det allermest, som om Steen Laugesen Hansen ikke rigtigt har sat sig ind i tingene.
Palle Rasmussen, professor

På trods af at flere og flere unge vælger at tage en uddannelse, er bekymringen over for mange "dumme studerende" ikke noget nyt, mener Palle Rasmussen.

- Der var også undervisere, der mente, at der blev optaget alt for mange studerende på universiteterne, den gang det trods alt kun var de færreste, der tog en universitetsuddannelse. Dengang var der også lektorer, der mente, at man lukkede for mange udygtige studerende ind, siger han.

Karakterræs

Palle Rasmussen genkender debatten om uegnede og uengagerede unge fra reformen af læreruddannelsen og erhvervsskolereformforslaget. Begge steder har man indført krav om højere karakterer som betingelse for at blive optaget på uddannelserne.

- Her er man på jagt efter prestige for at tiltrække flere ressourcestærke unge til uddannelserne. Om det virker, ved jeg ikke, men der er en fare for, at vi udelukker en stor gruppe af unge fra uddannelsessystemet, advarer Palle Rasmussen.

Han mener, at et for lukket uddannelsessystem vil få store konsekvenser for de, der falder udenfor.

- Der er jo en grund til, at flere unge uddanner sig. Det er et krav i samfundet for at få et godt liv - i hvert fald for langt de fleste, siger han.