Dyne Larsen taber penge på sin investering i Letz Sushi. Den jyske forretningsmand har tabt seks millioner kroner på sushi-kæden, som han ejer halvdelen af.
De ni virksomheder kom ud af 2015 med et samlet underskud på 57,3 millioner kroner.
Investeringerne i Letz Sushi er foretaget igennem selskabet Lars Larsen Investment, der har puttet penge i ni forskellige virksomheder, der beskæftiger sig med alt fra golf over sushi til reklamefilm.
En opgørelse over Lars Larsens investeringer, lavet af Børsen, viser, at han sætter penge til på en række underselskaber, herunder Letz Sushi. De ni virksomheder kom ud af 2015 med et samlet underskud på 57,3 millioner kroner, skriver Børsen.
Mens selskaberne i Lars Larsen Investment kommer ud med et samlet underskud, så går hovedforretningen med Jysk-butikkerne rigtig godt. Det seneste regnskab fra koncernen viste et overskud før skat på 2,8 milliarder kroner ud af en omsætning på 21,9 milliarder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278