I går faldt den sidste brik i EU's bankunion på plads. 

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har forhandlingerne fjernet flere hindringer for en dansk deltagelse i bankunionen. Men fra Liste N, Folkebevægelsen mod EU, lyder der en kraftig opfordring til at sige nej til bankunionen, som giver EU's centralbank bemyndigelse til ikke blot at føre tilsyn med, men også lukke eller redde banker.

Skatteyderne vil i sidste ende være dem der igen kommer til at betale regningen, når en ny finanskrise rammer.
Rina Ronja Kari, liste N

- Det er suverænitetsafgivelse, så det batter. Lad os gøre som i Sverige og sige nej tak til bankunionen, siger Rina Ronja Kari, spidskandidat til EU-valget for Liste N.

Aftalen om bankunionen blev forhandlet på plads torsdag morgen af repræsentanter for EU's ministerråd, EU-kommissionen og EU-parlamentet. Den indebærer, at midler, som bankerne har indbetalt til de nationale fonde til afvikling eller redning af "syge" banker, i løbet af otte år skal samles i én fælles rednings- eller afviklingsfond på i alt 55 milliarder euro.

De otte år er to år hurtigere end i EU-kommissionens oprindelige forslag. I mellemtiden skal afviklingsfonden klare sig med lån i tilfælde af en ny finanskrise.

- Men selv hvis afviklingsfonden bygges hurtigere op, så overkommer det stadig ikke det største problem. Afviklingsfonden er alt for lille, og dermed vil skatteyderne i sidste ende være dem, der igen kommer til at betale regningen, når en ny finanskrise rammer, advarer Rina Ronja Kari.

Flere eksperter har peget på, at en fælles redningsfond skal være på mindst det tidobbelte, hvis ikke skatteyderne igen skal betale ved en ny finanskrise.