Lokale politikere fra både rød og blå blok kræver, at den kommende afstemning om retsundtagelsen bliver fair.

Ni politikere, som kommer fra Folkebevægelsen mod EU, Alternativet, KristenDemokraterne, De Konservative, Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og De Radikale, har i et åbent brev opstillet fem krav, der skal sikre en fair debat.

EU-projektet er ufolkeligt nok i forvejen. Hvis ikke afstemningen bliver fair, får vi ikke vendt alle sten.
Sanne Rubinke, SF Odder

Blandt kravene er, at ja og nej-siden skal have lige del i de offentlige kroner, som regeringen ventes at afsætte til at oplyse om EU's retsundtagelse. Og så skal der være god tid - mindst tre måneder - til debat.

Blandt de ni politikere er både ja- og nejsigere og folk, der er i tvivl, om de vil stemme for eller imod at afskaffe retsundtagelsen. 

- EU-projektet er ufolkeligt nok i forvejen. Folkeafstemningen skal foregå så fair som muligt, så vi ved, at vi efterfølgende kan bruge resultatet til noget. Hvis ikke afstemningen bliver fair, får vi ikke vendt alle sten, siger Sanne Rubinke til Arbejderen. Hun er blandt underskriverne af det åbne brev og byrådsmedlem for SF i Odder.

Også formanden for Liberal Alliances lokalforening i Egedal kræver, at folkeafstemningen bliver fair - især hvad angår midler til både ja og nej-siden.

- Der skal afsættes en pose penge til oplysning, som skal fordeles ligeligt mellem ja og nej-siden. På den måde sikrer vi bedst, at begge synspunkter får lige vilkår og bedst bliver fremmet, siger lokalformand Tommy Højgaard til Arbejderen.

Og så skal der være god tid til debat:

- Hvis vi skal have en grundig debat og have argumenter for og imod ud til folk, kræver det god tid. Retsforbeholdet er et emne, der kan virke lidt fjernt for folk. Vi skal gøre det konkret, og vi skal have vakt folks interesse, så de begynder at interessere sig for forbeholdet. Og det tager tid, mener Tommy Højgaard.

Afstemning før jul

En af statsminister Lars Løkke Rasmussens første handlinger var at bebude en folkeafstemning om retsundtagelsen inden jul.

- Vi ønsker at være tæt på kernen af det europæiske samarbejde. Vi ønsker at melde os ind, hvor vi i øjeblikket står udenfor i relation til retssamarbejdet, lød det fra statsministeren, da han fremlagde regeringsgrundlaget i juni.                

Statsministerens udmelding kom efter at Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Venstre, Konservative, i marts indgik en aftale om, hvordan den danske retsundtagelse kan blive afskaffet. I aftalen har ja-partierne lavet en liste over 22 områder, hvor den danske undtagelse skal afskaffes, så Danmark bliver underlagt EU's overnationale rets- og politisamarbejde.

Folkebevægelsen mod EU kalder det "problematisk", at statsministeren har fremrykket afstemningen.

- Desto mindre tid til debat, desto mindre demokrati. Vi risikerer - endnu en gang - at få en meget komprimeret debat forud for en vigtig EU-afstemning, siger kampagnekoordinator og suppleant til EU-parlamentet, Lave Knud Broch, der har taget initiativ til det åbne brev.

Slut med politisk bestillingsarbejde

Blandt politikernes fem krav til en fair folkeafstemning er, at embedsfolkene og ministerierne ikke skal lave politisk bestillingsarbejde.

- Ved afstemningen om euroen så vi, hvordan embedsfolk fra flere ministerier blev sat til at producere rapporter om, hvordan renten, arbejdsløsheden og huslejen ville stige, hvis vi stemte nej til euroen. Det skal vi undgå denne gang. Regeringen skal ikke lave ja-propaganda for skatteydernes penge, mener Lave Knud Broch.

Han bliver bakket op af kristendemokraten Bjarne Hartung Kirkegaard:

- Embedsmandsværket og de enkelte ministeriet og offentlige myndigheder har en tendens til at fremme den holdning, der er den herskende på bjerget. Men i Danmark har vi tradition for, at embedsfolkene skal være neutrale. Det skal de selvfølgelig også i en vigtig sag som fremtiden for retsforbeholdet, siger Bjarne Hartung Kirkegaard, der sidder i kommunalbestyrelsen på Bornholm.

Udover de nævnte lokalpolitikere har også Jacob Fuglsang (Alternativet), Rune Kristensen (De Konservative), Rune Lund (Enhedslisten), Erik Høgh-Sørensen (Dansk Folkeparti) og Ditte Staun (De Radikale) skrevet under på brevet.