De sidste to måneder har alle danskere kunne brevstemme til kommunalvalget. For at få stemmeprocenten i vejret arbejder Indenrigsministeriet sammen med kommunerne og regionerne på at få flere til at brevstemme. En massiv annoncekampagne og mobile valgsteder på uddannelsessteder, herberger og andre steder skal få stemmeprocenten i vejret.

Men de mange, som har brugt muligheden for at brevstemme, har ikke haft et overblik over alle de opstillede til valget. På valgstederne ligger Indenrigsministeriets stemmevejledning, her er de otte folketingspartier nævnt, men der er ingen oplysninger om, hvilke lokale lister der stiller op i kommunen. Den information kommer tidligst ud på brevstemmestederne den 29. oktober - tre uger før valget. Først her bliver det offentliggjort, hvilke lokale lister der er godkendt i de enkelte kommuner. 

Det er et demokratisk underskud så det basker. 

Birgit Hemmingsen, formand for Lokallisterne i Danmark

Den praksis vækker vrede hos lokallisterne.

- Det er et demokratisk underskud så det basker. Det er helt grundlæggende, at stemmeafgivelse skal ske på et fuldt oplyst grundlag, siger Birgit Hemmingsen, formand for Lokallisterne i Danmark, der fungerer som paraplyorganisation for landets lokallister.

Hun understreger, at uanset hvor tidligt listerne kommer med deres oplysninger til kommunen, siger loven, at der først bliver taget endelig stilling til godkendelse og listens bogstav den 28. oktober. Sådan har reglerne været siden 2001.

- Men problemet bliver særligt tydeligt i år, hvor der bliver gjort en så stor indsats for at få folk til at brevstemme, siger Birgit Hemmingsen.

Hun er helt enig i intentionerne om at få flere til at stemme. Ved det sidste kommunalvalg var stemmeprocenten med 66 procent historisk lav.

Men lokallisterne vil have lovet ændret, så alle de opstillede er kendt, når brevafstemningen starter. Derfor har foreningen rettet henvendelse til både Indenrigsministeriet og ombudsmanden om problemstillingen.

Kommunister bliver ramt

De lister, som ikke sidder i byrådet og som stiller op for første gang, rammes særlig hårdt af reglerne. Det gælder for eksempel listen Kommunisterne, der stiller op i København. Kommunisterne er et samarbejde mellem de tre kommunistiske partier KPiD, DKP og Kommunistisk Parti. 

- Der er et kæmpe demokratisk problem med brevstemmerne. Især når man tager rundt på uddannelsesinstitutioner og opfordrer unge til at brevstemme allerede nu. Vi ved fra tidligere, at unge generelt stemmer til venstre for midten. Derfor risikerer vi at miste stemmer, fordi de unge ikke ved, at de har mulighed for at stemme på os, siger Anders Sørensen, kandidat for listen Kommunisterne.

- Fremover må man godkende listerne i foråret, så de har en fair chance for at promovere deres opstilling og deres opstillingsbogstav, tilføjer han.

Kommunisterne får først i næste uge besked om hvilket bogstav, de får tildelt.

Professor støtter lovændring

I Hillerød og Randers har henholdsvis Fælleslisten og Beboerlisten hver to medlemmer af byrådet. Her stiller Enhedslisten ikke op, men støtter de to lister. Men det skal folk vide, hvis de afgiver brevstemme. En stemme på Enhedslisten er ugyldig, men der er ingen oplysning om Fælleslisten eller Beboerlisten på brevstemmestederne.

Professor Jacob Torfing fra Institut for Samfund og globalisering på Roskilde Universitet er enig i, at godkendelsen af lokallisterne fremover bør ske tidligere. 

- Der er ingen undskyldning for ikke at have en tidligere frist. Alle skal have mulighed for at stemme på listerne, hvis de brevstemmer. Der skal ikke være usikkerhed om, hvorvidt de nu også bliver endeligt godkendt efterfølgende, siger Jacob Torfing. 

Han støtter samtidig bestræbelsen på at få stemmeprocenten i vejret, fordi den lave stemmeprocent også er et stort demokratisk problem.

- Risikoen er, at store grupper af for eksempel unge og indvandrere ikke føler sig bundet af de demokratiske beslutninger i kommunen.