Fremover skal kommuner, regioner og Folketinget spørge EU-kommissionen om lov, hvis de vil træffe beslutninger, der griber ind i EU's frie bevægelighed for serviceydelser.

Det vil lægge et massivt pres på det lokale demokrati, hvis EU truer med at komme efter et byråd, der stiller for hårde krav til erhvervslivet.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory

Sådan lyder det vidtgående forslag, som EU-kommissionen i stilhed forsøger at få indført.

Hvis Folketinget, en region eller en kommune vil vedtage et forslag, der regulerer en serviceydelse – eksempelvis nybyggeri af et storcenter, regulering af hjemmeplejen eller regulering af private udlejningsboliger i kommunen – skal de lokale politikere sende et brev til EU-kommissionen og orientere om forslaget tre måneder i forvejen.

Hvis EU-kommissionen mener, at forslaget er for vidtgående og i strid med EU's servicedirektiv og griber for hårdt ind overfor private virksomheder, sender Kommissionen en "advarsel" til byrådet. Hvis byrådet alligevel vedtager forslaget, kan EU-kommissionen kræve, at beslutningen bliver ændret eller annulleret.

Vidtrækkende konsekvenser

Kenneth Haar er researcher hos Corporate Europe Observatory, der holder et vågent øje med virksomhedernes magt i EU. Han har nærstuderet forslaget og mener, det kan få vidtrækkende konsekvenser.

– Det er et groft angreb på den demokratiske proces, siger Kenneth Haar til Arbejderen.

Kommissionen kræver at få indflydelse og vetoret over al national lovgivning på serviceområdet – allerede før den er fremsat.

Målet er at sikre et "… velfungerende indre marked for tjenesteydelser gennem en effektiv procedure, der forhindrer introduktionen af nationale regler, der ikke er i overenstemmelse med servicedirektivet" og gøre det "… lettere at gribe ind overfor uretsmæssige nationale regler, før de træder i kraft", skriver regeringen blandt andet om forslaget i et notat til Folketingets Europaudvalg.

– Det vil lægge et massivt pres på den politiske debat og det lokale demokrati, hvis Europas mest magtfulde politiske institution, EU, truer med at komme efter et byråd, der stiller for hårde krav til erhvervslivet, vurderer han.

EU's servicedirektiv blev vedtaget i 2006 med det erklærde formål at markedsgøre serviceydelser. Efter direktivet blev vedtaget, har det været op til de enkelte medlemslande at indarbejde direktivet i deres nationale lovgivninger. Ifølge Kenneth Haar har den europæiske serviceindustri, lige siden direktivet blev vedtaget, presset på for at få medlemslandene til at gå endnu længere i at afmontere nationale krav til virksomhederne.

Angriber kommunalt selvstyre

Det er i dét lys, at EU-kommissionens forslag skal ses, mener Kenneth Haar.

– Derfor forsøger EU nu at gøre servicedirektivet mere effektivt ved at gribe direkte ind i, hvor langt en medlemsstats parlament, region eller kommune kan gå i forhold til at regulere lokale leverandører af serviceydelser. EU-kommissionen vil give sig selv ret til at give kommunerne grønt eller rødt lys til at træffe helt legitime, demokratiske beslutninger og regulere deres eget område – allerede før lovgivningen er vedtaget.

Forslaget kan få store konsekvenser for det kommunale selvstyre.

– Kan en kommune fremover stille krav om, at der ikke må bygges et storcenter? Detailhandel er en serviceydelse i EU. Og hvis et byråd griber ind i detailhandelens ret til at etablere sig, risikerer politikerne at overtræde EU's servicedirektiv, lyder vurderingen fra Kenneth Haar.

Også kommunal boliglovgivning kan blive stækket af EU.

– For at beskytte befolkningen mod stigende boligpriser, har byrådene i flere storbyer indført et loft over, hvor mange lejligheder private udlejningsfirmaer som Airbnb må leje ud på korttidskontrakter. Også denne politiske beslutning griber ind i den ret, servicedirektivet giver til privat virksomhed til at etablere sig frit.

Anbefalinger fra industri-lobby

Forslaget om, at al ny lovgivning med indflydelse på serviceområdet skal sendes i høring hos EU-kommissonen, er ikke opstået ud af den blå luft.

Det er udarbejdet af Europas største industri-lobby, BusinessEurope, og fremsat i et strategipapir med en række anbefalinger til et "bedre fungerende indre marked", som lobbyorganisationen udarbejdede i september 2015 og afleverede til EU-kommissionen.

Medlemsstaterne bør "… orientere EU-kommissionen om enhver ny lov, regulering eller administrativ bestemmelse som opstiller nationale krav… Enhvert nyt krav bør vurderes af Kommissionen", lød kravet fra BusinessEurope, som EU-kommissionen nu forsøger at føre ud i livet.

DI jubler

Forslaget har været sendt i høring hos en række organisationer, heriblandt Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner og erhvervslivet.

Hverken Danske Regioner eller Kommunernes Landsforening har dog udtalt sig. Det sidste vil Enhedslistens medlem af KL's bestyrelse, Per Clausen, dog gerne gøre noget ved.

– Jeg har bedt KL's formand om at forholde sig til forslaget. Forslaget lægger op til, at EU-kommissionen skal kunne gribe kraftigt indgreb i det kommunale selvstyre. Derfor er det oplagt, at KL kommer med en reaktion, siger Per Clausen til Arbejderen.

Til gengæld har både Dansk Erhverv og DI afgivet høringssvar. 

Dansk Erhverv er "yderst positiv" overfor EU-kommissionens forslag, fordi "… medlemsstaterne opsætter for mange unødige barrierer for virksomhederne".

Også DI er glade og mener, at der er "… behov for et redskab, der kan forhindre ulovlige nationale særregler, før de bliver barrierer for servicevirksomheders eksport". DI bemærker, at den nuværende procedure har vist sig "… ikke at være et effektivt værn mod nationale særregler, der strider mod servicedirektivet".