Den seneste skandale om Forsvarets Efterretningstjenestes lovbrud stikker måske nok ud som en historisk skandale, men den byder ikke på stort nyt, når det kommer til de danske efterretningstjenesters manglende vilje til at holde sig indenfor lovens rammer.

Tilsynet har hvert eneste år kritiseret de to efterretningstjenester for ikke at overholde loven.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) slæber et spor af ulovlig overvågning af borgerne efter sig.

I 2009 afleverede PET-kommissionen en rapport i 16 bind om PET's ulovlige overvågning under Den Kolde Krig.

PET-kommissionens mere end 4000 sider lange rapport giver et indblik i efterretningstjenestens ulovlige overvågning af fagligt aktive, fredsaktivister, EU-modstandere og aktive i solidaritetsarbejdet.

Overvågede fagligt aktive

Under de store faglige konflikter i 1970'erne og 1980'erne havde PET således travlt med at overvåge fagligt aktive.

Ifølge PET-kommissionen overvågede og registrerede PET fagligt aktive i 196 faglige konflikter i perioden fra 1958 til 1989.

Blandt de mange faglige konflikter, der blev udsat for overvågning, var søfolkenes strejker i 1976 – blandt andet en strejke på Hundested-Grenaa-overfarten mod ledelsens beslutning om at skære ned i driften. I PET's årsberetning fra 1977 beskrives Sømændenes Forbunds indsats i faglige konflikter som "samfundsomvæltende".

I 1985 overvågede PET intenst de fagligt aktive under storkonflikten. Eksempelvis blev Sømændenes Forbund massivt overvåget af PET, som havde mindst fem kilder i forbundet. Herudover blev forbundets telefoner i Aarhus og København aflyttet. Også telefonsamtaler mellem forbundet og strejkevagter blev aflyttet.

PET nøjedes ikke med at lytte. Den hemmelige tjeneste udarbejdede navnelister over forbundets bestyrelse – inklusive politisk tilhørsforhold.

>> LÆS OGSÅ: Søfolk i PET's kikkert

Efterretningstjenestens overvågning af fagbevægelsen og faglige konflikter kulminerede i 1980'erne i en omfattende indsamling af oplysninger og registrering af faglige aktivister. Den intensiverede overvågning af fagbevægelsen betød også, at PET – i strid med loven – indsamlede oplysninger om rent faglige aktiviteter i eksempelvis LO.

>> LÆS OGSÅ: PET registrerede strejkende

Overvågede fredsbevægelsen

Fredsbevægelsen stod stærkt i 1980'erne og kunne samle 100.000 mennesker til demonstration foran Christiansborg mod atomvåben.

I 1986 samledes 2800 deltagere fra 130 lande til fire dages international Verdensfredskongres i Danmark.

PET overvågede kongressen tæt og aflyttede Verdenskongressens telefon og læste kongressens faxer samt overvågede danskere, der rejste til udlandet for at samle økonomisk støtte til kongressen.

>> LÆS OGSÅ: PET's krig mod fredsfolk

PET spillede også en aktiv politisk rolle ved at videregive ulovligt indsamlede oplysninger om fredsbevægelsen til pressen for at undergrave fredsbevægelsens arbejde i offentligheden.

Forud for Verdensfredskongressen fik tre journalister fra to store danske dagblade oplysninger om kongressen fra PET.

"Det er dokumenteret i det ovenstående, at PET i forbindelse med Verdensfredsrådets konference i København i 1986 gennemførte en kampagne mod Verdensfredsrådet, Samarbejdskomitéen og DKP. I denne kampagne benyttede PET sine kontakter i pressen til at give konferencen samt DKP og Samarbejdskomitéen så megen negativ omtale som muligt", skriver PET-kommissionen blandt andet i sit bind om PET's overvågning af fredsbevægelsen.

>> LÆS OGSÅ: PET tippede journalister

PET gemmer fortsat oplysningerne om de fredsaktivister, der blev registreret under Den Kolde Krig. I 2012 fik fredsaktivisten Tom Vilmer Paamand aktindsigt i sin sagsmappe hos PET og fik udleveret fem A4-sider fra PET’s arkiver.

>> LÆS OGSÅ: Fredsfolk i PET-arkiv i 27 år

Overvågning af EU-modstandere

PET overvågede også modstandere af EF (senere EU).

Allerede under debatten om Det Europæiske Fællesskab i 1960 begyndte PET at sætte sin lup på EF-modstanden. PET registrerede navne på aktivister og registrerede, hvem der deltog i EF-modstandernes møder.

Måske derfor topper efterretningstjenestens registrering af helt almindelige borgere i starten af 1960'erne, hvor ikke mindre end 400.000 danskere, ifølge PET-kommissionen, står registreret i PET's hemmelige kartoteker.

Ulovlighederne fortsætter i dag

PET's ulovlige overvågning fandt ikke kun sted under Den Kolde Krig.

Også i nyere tid er der eksempler på, at PET indsamler oplysninger om lovlig politisk virksomhed og forsøger at hverve agenter til at infiltrere eksempelvis antifascister.

I efteråret 2006 bliver antifascisten Cecilie kontaktet af PET, som forsøger at hverve hende som meddeler i det antifascistiske miljø i Fredericia. PET har hendes telefonnummer, fordi hun tidligere har anmeldt et fakkeloptog mod nazisme i byen.

>> LÆS OGSÅ: Jeg føler mig stadig overvåget

Forud for EU-topmødet i København i 2002 får den unge EU-modstander Kathrine Klok Due besøg af to PET-folk. De to agenter var på jagt efter navne og oplysninger om, hvordan modstandere kommunikerer og organiserer sig.

>> LÆS OGSÅ: Da PET ringede på

I september 2009 – få måneder før klimatopmødet i København – kom det frem, at PET overvågede store dele af klimabevægelsen. PET havde navne og adresser på aktive klimaaktivister, som de opsøgte for at udspørge om kommende aktioner under klimatopmødet.

Den unge klimaaktivist Daniel Holst fik besøg af to PET-agenter, der udspurgte ham om civile ulydighedsaktioner under klimatopmødet.

>> LÆS OGSÅ: PET spreder dårligt klima

Samarbejde med fremmede magter

Terrorloven fra 2006 giver PET bedre muligheder for at kræve, at offentlige myndigheder udleverer oplysninger. Den mulighed benytter PET sig af i 2007, hvor den hemmelige tjeneste kræver, at danske universiteter udleverer navne på iranske studerende samt oplysninger om, hvilke fag de studerer.

I 2012 stod PET-agenten Morten Storm offentligt frem og fortalte, hvordan hans oplysninger til PET og CIA har medvirket til, at den terrormistænkte al-Awlaki blev dræbt i et droneangreb.

Justitsministeren blev kaldt i samråd om sagen, og flere menneskeretsorganisationer slog fast, at det ikke er PET's opgave at videregive oplysninger, der kan føre til udenomsretlige dronedrab, hvor den henrettede ikke har mulighed for at forsvare sig, og hvor uskyldige ofte ender med at blive dræbt.

Kritik i samtlige årsredegørelser

Selv efter at Folketinget i 2013 vedtog to nye love – en for PET og en for FE – og oprettede Tilsynet vedrørerende Efterretningstjenesterne (TET), fortsætter skandalerne med at vælte ud af PET og FE.

Tilsynet har hvert eneste år siden oprettelsen kritiseret de to efterretningstjenester for ikke at overholde loven. Og så er det værd at bemærke, at tilsynet kun har ret til at kontrollere en lille del af de to efterretningstjenesters arbejde, nemlig behandlingen af personoplysninger.

>> LÆS OGSÅ: Historien om en forudsigelig skandale

I sin første årsredegørelse, der blev udgivet i 2015, kritiserer tilsynet FE for "manglende dokumentation af grundlag for indhentning og behandling i en række tilfælde". FE var altså ikke i stand til at gøre rede for, hvorfor man "i en række tilfælde" havde indhentet og behandlet oplysninger om personer i Danmark.

I årsredegørelsen for 2016 kritiserer kontroltilsynet, at stikprøvekontrollerne viste, at i hver ottende søgning i rådata levede FE ikke op til loven – blandt andet fordi man søgte på personer i Danmark uden dommerkendelse.

"Tilsynets løbende stikprøvekontroller vedrørende søgning i rådata og den efterfølgende drøftelse heraf med FE viste, at tjenesten i 12 procent af tilfældene uberettiget har foretaget søgning i rådata, idet tjenesten af egen drift har søgt i sådanne data, selvom resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse hertil", lyder kritikken i tilsynets Årsredegørelse for 2016.

>> LÆS OGSÅ: Forsvarets Efterretningstjeneste overvåger ulovligt

I 2018 kritiserer tilsynet, at 20 procent af Forsvarets Efterretningstjenestes søgninger i de enorme mængder rådata, som tjenesten har adgang til om borgerne, er ulovlige.

Samtidig kritiserer tilsynet, at FE i flere tilfælde ikke kan begrunde, hvorfor man har videregivet oplysninger til "udenlandske samarbejdspartnere".

Tilsynet kritiserer også, at PET i 24 procent af tilsynets stikprøvekontroller – i strid med loven – ikke har slettet de oplysninger, man har registreret om borgerne.

Tilsynet kunne samtidig konstatere, at PET – også i strid med lovgivningen – lå inde med oplysninger om medlemmer af Folketinget samt journalister og interesseorganisationer: "oplysninger vedrørende ét af de udtrukne medlemmer af Folketinget og personer tilknyttet 4 procent af de udtrukne organisationer skal slettes", fordi "oplysningerne ikke længere er nødvendige", kritiserer tilsynet.

>> LÆS OGSÅ: FE og PET gemmer oplysninger om danskere ulovligt

I 2019 kritiserede tilsynet, at FE havde videregivet oplysninger til PET – uden at PET først havde søgt en dommerkendelse om at få adgang til oplysningerne.

Den militære efterretningstjeneste, FE, råder over teknologi, der kan indhente "meget store informationsmængder, (flere hundrede millioner kommunikationer per år), også betegnet som rådata", konstaterer tilsynet blandt andet. 

For at få adgang til oplysningerne skal PET have en dommerkendelse. Men næsten hver fjerde (23 procent) af de kontroller, som tilsynet har foretaget, afslører, at PET ikke har indhentet en dommerkendelse, før tjenesten har fået udleveret rådata fra FE.

"Det er tilsynets samlede vurdering, at den af efterretningstjenesternes etablerede praksis ikke ligger inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen", skriver tilsynet i sin årsrapport.

>> LÆS OGSÅ: Danske efterretningstjenester begår alvorlige lovbrud