Mødrehjælpen startede i oktober en underskriftsindsamling for forbedringer af kvinders vikår i forbindelse med fødsel.

Nybagte familier vil gerne have rolige rammer, og det er der ikke altid på en barselsgang.
Hanne Brix Westergaard, overlæge

Underskriftsindsamlingen, som også kaldes "et manifest", skal samle politisk støtte til seks krav til forbedringer. Kravene drejer sig blandt andet om bedre fødselsforberedelse, ret til at blive på barselsgangen til man er klar til at komme hjem og gratis hjælp hele døgnet til at komme godt i gang med amningen.

– Vi har gennem mange år arbejdet med forhold for fødende og abortrådgivning. Det er en problematik, vi kendte til, men som forfatteren Olga Ravns artikel gav os en god anledning til at sætte fokus på, ud fra en tanke om at sammen er vi stærkere, udtaler Ninna Thomsen, der er direktør for Mødrehjælpen, til Femina.

Hun tilføjer, at forfatteren var med til at synliggøre, at der ikke er tale om få enkeltstående eksempler, men at der er rigtig mange kvinder, som desværre ikke har haft særlig gode oplevelser i forbindelse med fødsel og barnets første levetid.

Underskriftsindsamlingen har indtil nu samlet 24.761 underskrifter for kravene, fortæller en af Mødrehjælpens presseansvarlige til Arbejderen, og det er muligt at se kravene og at skrive under her.

Olga Ravn

Politiken bragte i oktober et debatindlæg af Olga Ravn, som forinden havde skrevet en stærkt opsigtsvækkende bog med navnet "Mit Arbejde".

Bogen går meget tæt på, hvordan en fødsel og omstændighederne omkring den kan udspille sig på uhensigtsmæssige måder. Den handler også om, hvordan isolation, ensomhed og modstridende følelser i forhold til det nyfødte barn kan udfordre den nybagte mor og hendes selvopholdelsesdrift. Romanen, som er alt andet end rosenrød, fik mere end 100 mødre til at skrive til forfatteren om lignende forløb.

Olga Ravn kritiserer de betingelser, som kvinder i dagens samfund får stillet til rådighed, når de skal have børn, og hun stiller også forslag til forbedringer. Både bog og artikel startede en bølge af debatindlæg i medierne om problematiske fødselsforløb og manglende hjælp fra systemets side.

Mødrehjælpen opfordrede i forbindelse med underskriftsindsamlingen mødre til også at skrive til organisationen om deres svære fødselsoplevelser. Indtil videre har 1200 mødre fulgt organisationens opfordring.

Ambulante fødsler

Hvidovre Hospitals fødeafdeling har hidtil givet førstegangsfødende kvinder mulighed for at blive to døgn på hospitalet efter fødslen, men fra 8. april 2021 vil de blive sendt hjem inden for otte timer, hvis der ikke var komplikationer ved fødslen.

De nye vilkår for de førstegangsfødende er resultatet af en besparelse fra hospitalets side, og denne besparelse fik psykolog Amalie Vatne Brean til tasterne. Også hun luftede sine synspunkter i et debatindlæg i Politiken.

Det er ikke nyt, at førstegangsfødende kvinder sendes så hurtigt hjem. Det var blot nyt for Hvidovre Hospital, og Amalie Vatne Brean nævner eksemplet for at illustrere, hvordan hun mener, at nybagte forældre i stigende omfang svigtes af samfundet. Hun fortæller dernæst om den historiske udvikling, hvor det offentlige gradvist overtog opgaven med omsorgen for de nybagte forældre fra de lokale fællesskaber, til i dag, hvor forældrene ofte sendes hjem og lades alene med risiko for mislykkede ammeforløb, komplikationer, angst og mistrivsel.

Politikernes forslag

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en tilfredshedsundersøgelse, som skal foretages blandt patienterne på landets hospitaler hvert år. Den er senest blevet foretaget på barselsområdet i 2018. Undersøgelsen viser som forudgående undersøgelser, at langt de fleste kvinder er tilfredse med den hjælp, de har fået under selve fødslen. Samtidigt oplever mere end halvdelen af kvinderne for eksempel, at de ikke har fået den nødvendige hjælp til at få amningen i gang, og mere end halvdelen oplever, at fødselsforberedelsen slet ikke eller kun i nogen grad er brugbar.

LUP-undersøgelserne medvirkede til, at politikerne fremlagde udspil om ret til længere ophold på barselsafdelingerne eller barselshotel. Socialdemokratiet ville i deres sundhedsudspil fra oktober 2018 give garanti for, at alle fødende kvinder havde ret til mindst to døgn på barselsafdelingen eller et barselshotel efter fødslen. Venstre tilsluttede sig kort tid efter denne ret for førstegangsfødende, men mente ikke, at mødre med flere fødsler bag sig skulle have den. Venstres forslag blev på trods af stor politisk tilslutning aldrig fremsat som lovforslag i Folketinget, og Socialdemokratiet har heller ikke i deres regeringsperiode været på banen om sagen.

Lægers og forskeres kritik

Til gengæld har flere læger og forskere været i medierne om forholdene for fødende, og de fleste indlæg har været kritiske.

Nogle læger og forskere har ifølge Berlingske ligefrem kaldt den foreslåede garanti om to døgns ophold på barselsafdelingen for "det glade vanvid" og givet udtryk for, at "politikerne vil skubbe alvorligt syge ældre ud fra hospitalerne for at tilgodese yngre, raske kvinder".

Hanne Brix Westergaard er overlæge på fødeafdelingen på Nordsjællands Hospital og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Hun forklarede til Berlingske i februar sidste år, at de kvinder, som har haft en normal fødsel, slet ikke er interesseret i at skulle opholde sig mere end nogle få timer på hospitalet. Hun tilføjer:

– Nybagte familier vil gerne have rolige rammer omkring dem, og det er der ikke altid på en barselsgang, mens man med det udvidede tilbud om ambulant fødsel kan få et trygt forløb omkring amning og stiftelse af ny familie. Hun henviser her til, at de nybagte forældre selv kan opsøge lokale barselsambulatorier, hvis de har brug for hjælp for eksempel til amning. 

Private initiativer vinder frem

I november 2016 forlod fødselslæge og klinikchef Morten Hedegaard sit job på fødselsafdelingen på Rigshospitalet, fordi han på grund af besparelser ikke længere kunne stå inde for kvaliteten af sin afdelings arbejde. Han kritiserede, at der alt for ofte var alt for få læger, jordemødre og sygeplejersker til at tage sig af alt for mange fødende.

Morten Hedegaard driver i dag en privat fertilitetsklinik i København. Klinikken kan påtage sig opgaver vedrørende graviditet, barsel og tiden efter fødslen, som er dækket af sygesikringen. Den udbyder også tilbud – mod betaling – som ikke længere er mulige at få inden for det offentlige. 

Morten Hedegaards klinik er et af mange eksempler på, hvordan nye tilbud til gravide, som har råd til en vis "egenbetaling", opstår. 

Et andet eksempel er Baby Instituttet, som ud over det, som andre private klinikker yder, også har en webshop med et bredt udvalg af varer til den lille ny.

Tendensen er, at de, som har råd, i stigende grad tilkøber den hjælp, som det offentlige har sparet væk.