Et borgerforslag om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere er tæt på at have fået de nødvendige 50.000 underskrifter.

Det er urimeligt, at man skal straffes, fordi man er blevet syg og ikke kan have sin egen indtægt.
Majbrit Andersen

Lige nu har omkring 44.000 givet deres opbakning til borgerforslaget. Hvis der kommer 6000 flere underskrifter, vil det kunne stilles som beslutningsforslag i Folketinget.

>> Skriv under her

En af dem, der er ramt af den gensidige forsørgerpligt, er 50-årige Maibrit Andersen. Hun havde et godt job og et godt liv, da hun i 2013 blev nødt til at stoppe på arbejdsmarkedet på grund af en dårlig ryg.

Siden er der stødt en række andre sygdomme til som for eksempel blodpropper, gigt, en blodsygdom og en dårlig blære.

Mange ekstra udgifter

– Jeg røg på førtidspension i 2013. Dengang fik jeg at vide, at jeg ville få omkring 15.000 kroner om måneden i førtidspension. Men det har jeg aldrig nogen sinde fået. Min pension ligger typisk på omkring 9000 om måneden før skat, siger Maibrit Andersen.

Hun mister en stor del af sin pension, fordi hendes mand er i arbejde som tjenestemand og derfor bliver pålagt forsørgerpligt for ægtefællen. 

– Det er ikke rimeligt, at man skal leve for så lidt som syg. Det er jo ikke noget, jeg selv har valgt, og der er også mange ekstra udgifter til medicin, transport og så videre. For eksempel bruger jeg hver måned 2000 kroner til medicin, fortæller Maibrit Andersen.

– Det er ikke, fordi min mands løn er særlig høj, og så varierer den konstant, det giver problemer, tilføjer hun.

Maibrit Andersen har flere gange oplevet at stå i en måned eller flere måneder helt uden indtægt, fordi mandens løn i nogle måneder har været højere end oprindeligt indberettet, og hun så efterfølgende bliver trukket ekstra i sin pension.

– Vi ved aldrig, hvad vi har af penge. Jeg er rigtig vred over, at det skal være på den her måde. Det er urimeligt, at man skal straffes, fordi man er blevet syg og ikke kan have sin egen indtægt.

Mistede huset

Maibrits mand ville godt tage nogle ekstra vagter, så parret kunne have lidt mere at gøre godt med, men hver gang han tjener 100 kroner ekstra, mister hans kone 30 kroner af sin pension, og derudover skal han også betale skat. 

– Uanset hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke få noget ekstra til at have det lidt hyggeligt for, konstaterer Majbrit Andersen.

Hendes lave indtægt har haft store konsekvenser for parret, der har været tvunget til at sælge deres hus i Solrød Strand. I stedet er de flyttet til Jylland, hvor de kommer fra, og bor nu i lejlighed.

– Der er mange ting, som vi ikke har råd til i hverdagen. For eksempel har jeg ikke penge til at gå til tandlæge og må gå rundt med dårlige tænder. Det er så surt, at man oveni sygdommene også skal have bekymringer om økonomien, siger Maibrit Andersen.

Hun er glad for, at der med borgerforslaget om gensidig forsørgerpligt bliver sat fokus på den urimelige situation, som mange førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere står i.

Tog initiativ til borgerforslag

Det er 60-årige Rolf Rosenberg, der har taget initiativ til at stille borgerforslaget. Han er også førtidspensionist på grund af en ryg, der er slidt ned efter mange års arbejde som tømrer.

– Det er urimeligt, at jeg skal forsørges af min kone og nærmest være under administration, fordi jeg ikke kan arbejde længere. Med borgerforslaget håber jeg, at vi får en debat om problemerne med gensidig forsørgerpligt, siger Rolf Rosenberg.

– Hver måned mister jeg omkring 4500 kroner af min førtidspension på grund af min kones indtægt. Det er slut med, at hun tager ekstravagter. Det kan jo ikke betale sig, når der efterfølgende bliver trukket af min indtægt. Man vil ellers godt have folk til at arbejde mere, men det lykkes ikke på den her måde, tilføjer han.

Rolf Rosenberg understreger, at mange er hårdere ramt end ham.

Mange er ramt

Det er både gifte og samlevende førtidspensionister, der får beskåret deres pension, hvis ægtefællen er i arbejde. 

Det samme gælder for folkepensionister. Alle får det samme grundbeløb, men gifte og samboende får et lavere pensionstillæg, og tillægget bortfalder helt eller delvist, hvis ægtefælle eller samlever arbejder. 

I forhold til kontanthjælpsmodtagere gælder den gensidige forsørgerpligt kun for gifte par. Har ens ægtefælle arbejde og kan forsørge en, kan man ikke få kontanthjælp. 

I 2014 indførte Thorning-regeringen med kontanthjælpsreformen også gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp. 

>> LÆS OGSÅ: Gammeldags modernisering

For mange kontanthjælpsmodtagere betød det, at de mistede halvdelen af deres indtægt. Efter mange protester og fejl i sagsbehandlingen blev den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere afskaffet igen fra den 1. januar 2016.

>> LÆS OGSÅ: – Vi mister huset, når reformen rammer

Facebookgrupper

Der er oprettet en række forskellige facebookgrupper, der kræver den gensidige forsørgerpligt helt afskaffet. De største er Total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt med omkring 37.000 medlemmer og Gensidig forsørgerpligt nej tak med cirka 17.000 medlemmer.

Folkene bag borgerforslaget henviser til, at den gensidige forsørgerpligt er forældet. Begrebet stammer tilbage fra ægteskabsloven, der trådte i kraft i 1926.

"Den skulle dengang beskytte den hjemmegående hustru og børnene mod, at manden brugte sin løn udenfor husstanden. Men i dag er den udtryk for et forældet og gammeldags syn på parforholdet, hvor kvinden skulle forsørges af sin mand", står der blandt andet i borgerforslaget.

For 20 år siden blev den gensidige forsørgerpligt udvidet til også at omfatte samlevende par, hvor den ene er folkepensionist eller førtidspensionist. Det skete på initiativ fra Socialdemokratiet, og lovforslaget blev vedtaget med støtte fra Venstre, Konservative, Radikale, Kristeligt Folkeparti og CD.

Op i Folketinget

Rolf Rosenberg er optimist og føler sig overbevist om, at det nok skal lykkes at få 50.000 underskrifter på borgerforslaget, så det kan stilles som et beslutningsforslag i Folketinget.

– Men det kræver jo stadig, at der er et parti, der vil fremsætte det. Jeg har skrevet rundt til alle politiske ordførere i Folketinget og foreslået dem at få lavet en undersøgelse omkring økonomien i en afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt. Men de eneste, der har svaret, er Dansk Folkeparti. Og de skriver bare "god ide". De andre partier har jeg ikke hørt fra, fortæller Rolf Rosenberg.

Han peger på, at selvom en afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt vil koste penge, vil det også betyde, at der spares på andre områder.

For eksempel vil Udbetaling Danmark ikke skulle bruge ressourcer på at administrere den gensidige forsørgerpligt. Der vil komme flere skattekroner i kassen, fordi det bedre vil kunne betale sig for den arbejdende ægtefælle at tage flere timer, og der vil være færre udgifter til enkeltstøtte, fordi folk har råd til at klare udgifterne selv.

Victoria Velásquez, der er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, er glad for den store opbakning til borgerforslaget.

– Vi er modstandere af gensidig forsørgerpligt og har kritiseret det igennem lang tid. Borgerforslaget er ikke et fuldt og færdigt lovforslag endnu, så næste skridt er blandt andet, at embedsmændene finder ud af, hvor mange der konkret er berørt af det, hvad det vil koste for de forskellige grupper, hvordan det kan finansieres, hvem der er hårdest ramt og så videre, siger Victoria Velásquez.