Det er helt uklart, hvor længe det danske militær skal være til stede i Irak. Det fremgik af et samråd i Folketingets udenrigsudvalg tirsdag om den danske krigsindsats i Irak.
Det her kræver en flerårig indsats. Vi kan ikke give en slutdato på den danske indsats.
Anders Samuelsen, udenrigsminister
Samrådet var indkaldt af den socialdemokratiske udenrigsordfører Nick Hækkerup i kølvandet på statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg på den danske Al Asad-base i december sidste år. Her udtalte statsministeren, at Danmarks indsats i Irak bliver årelang, og at "… det niveau, vi er engageret på, (kan) skifte niveau over tid".
Udenrigsminister Anders Samuelsen bekræftede, at indsatsen bliver årelang:
– Det her kræver en flerårig indsats. I takt med udviklingen i Irak vurderes løbende behovet for at tilpasse indsatsen. Det her er ikke overstået på nogle uger eller måneder, eller med at Mosul bliver befriet.
– Kampen mod IS er ikke kalenderdrevet. Vi kan derfor ikke give en slutdato på den danske indsats. Det er sandsynligt, at Irak skal have hjælp til sikkerhedsopbygning i årene fremover. Vi ved, at det vil tage tid. Men vi ved ikke hvor lang tid, lød det fra Anders Samuelsen.
Udenrigsministeren understregede, at den danske krigsindsats også fremover kan blive "tilpasset" koalitionens behov.
I sidste måned vedtog Folketinget at sende den danske fregat Peter Willemoes med en besætning på 150 soldater til Det Indiske Ocean, hvor den skal deltage i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Krigsskibet indgår i den USA-ledte maritime koalitionsstyrke Combined Maritime Forces.
I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.
Enhedslistens medlem af udenrigsudvalget, Christian Juhl, forsøgte på samrådet at spørge ind til, hvad der skal ske, hvis det lykkes at få stoppet krigen.
– Hvordan har ministeren tænkt sig, at opbygningen af civilssamfundet skal ske, spurgte Christian Juhl.
– Alt hvad jeg ved, er at både koalitionen og den irakiske regering har fokus på stabilisering… Det er et kompliceret spørgsmål. Derfor er det godt at høre, at den irakiske premierminister lægger så stor vægt på inklusion og beskyttelse af de irakiske mindretal, lød svaret fra udenrigsministeren.
Et flertal i Folketinget har afsat 300 millioner kroner til og med 2018 til blandt andet at styrke den irakiske sikkerhedssektor, som omfatter politi, militær og efterretningstjeneste.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278