I perioden 2018-2020 er kun en enkelt bagmand blevet dømt for menneskehandel. Det kunne være et godt tegn. Men det er det ikke.

Det få antal dømte og tiltalte rejser tvivl ved, om Danmark lever op til kravet om at efterforske menneskehandel effektivt.
Trine Otto Hansen, Institut for Menneskerettigheder

I samme periode var der nemlig ifølge Center mod Menneskehandel 238 ofre for menneskehandel i Danmark. Det egentlige antal af ofre er sandsynligvis markant højere. Tallet omfatter kun de ofre, som Center mod Menneskehandel har været i kontakt med og vurderer som ofre for menneskehandel. Men der kan være et stort mørketal af ofre, som myndighederne ikke er i kontakt med.

Hvordan kan det så være, at ingen bliver dømt, når der findes så mange ofre?

Skab tillid til ofre

En af de få ngo'er, der arbejder med handlede mennesker i Danmark, er HopeNow. Her har man et bud på, hvorfor der ikke er flere bagmænd, der bliver dømt.

– Faktisk er der masser af anholdelser i sager om menneskehandel. Men det er ofrene – ikke bagmændene – der bliver anholdt. Politiet tager de lavthængende frugter. Ofrene er ofte i Danmark ulovligt og er ofte ulovligt ansat, så det er dem, politiet møder på gaden og i deres razziaer. Samtidig er det danske retssystem ikke gearet til at beskytte ofre for menneskehandel, fortæller direktør for HopeNow Michelle Mildwater til Arbejderen.

Hun mener, at tilgangen til ofre for menneskehandel er vendt på hovedet – og det skal ændres.

– Myndighederne behandler ofte ofrene som kriminelle i stedet for at støtte dem og give dem styrke til at stå frem og fortælle deres historie. Hvis flere bagmænd skal dømmes for menneskehandel, kræver det en mentalitetsændring hos myndighederne. Man bør opbygge tillid til de her ofre. I øjeblikket gør man det modsatte.

HopeNow laver opsøgende arbejde for at forsøge at komme ind i de lukkede netværk af handlede kvinder og mænd og få kontakt med dem.

Alene sidste år har HopeNow rådgivet 112 personer, som HopeNow vurderer som handlede mænd og kvinder.

– Vi forsøger at give de her mennesker styrke til at forbedre deres livssituation og livsmuligheder. Samt at sikre at potentielt og identificerede handlede personers basale menneskerettigheder overholdes. Vi interviewer de her mennesker for at få et overblik over, hvor mange ofre for menneskehandel der er i Danmark. Vi samler data, som vi bruger til at rejse debatten om menneskehandel i Danmark, fortæller Michelle Mildwater.

Mangler beviser

En del af forklaringen på, at flere bagmænd ikke bliver dømt, er, at der ofte mangler beviser. Det skyldes blandt andet, at der er tale om komplicerede sager, hvor relationen mellem offer og bagmænd er kompleks. Set fra overfladen kan det se ud til, at ofrene "frivilligt" rejser til Europa for at arbejde og betale deres gæld af.

Men at menneskehandel er kompleks er en ringe undskyldning for ikke at gå efter at dømme flere bagmænd, mener Michelle Mildwater:

– Politiet er nødt til at interessere sig meget mere for, hvad der foregår på et dybere niveau. Hvordan kan det være, at de her kvinder er havnet i Danmark? Hvordan er de blevet så sårbare overfor de her menneskesmuglere? Man må anerkende, at det her ikke er simple sager. Hvis man ser ofrene som kriminelle, så vil man fortsat mangle beviser mod de virkelige bagmænd i de her sager.

Det kræver hårdt benarbejde og mange ressourcer at grave sig ned i sagerne. Derfor bør politiet have flere midler og en strategi for, hvordan man arbejder med menneskehandel, mener HopeNow.

– Vi ved fra eksempelvis terrorsager, at politiet har et stort analyse- og overvågningsapparat til rådighed. I terrorsager samarbejder politiet med andre lande i efterforskningen, og politiet har fuldstændigt styr på, hvem der kommer ind og ud af Danmark. Politiet er dygtige til at opklare terrorsager. Politiet bør udnytte deres erfaringer og adgang til overvågningsværktøjer til at bekæmpe menneskehandel. Det er et stort arbejde, men det er en forudsætning, hvis flere bagmænd skal dømmes.

Ingen ressourcer i anklagemyndighed

Noget kan tyde på, at Rigspolitiet godt selv er klar over problemstillingen. I et svar til Folketinget oplyser Rigsadvokaten at: "Der er ikke afsat særlige eller skærmede ressourcer i anklagemyndigheden til indsatsen mod menneskehandel".

I samme svar oplyser Rigspolitiet at: "Der foreligger ikke en opgørelse af politiets brug af ressourcer på indsatsen mod menneskehandel, herunder i forhold til udnyttelse ved prostitution og tvangsarbejde".

Langt de fleste ofre for menneskehandel er kvinder. Og de fleste bliver handlet til prostitution. Ud af de 64 officielle ofre for menneskehandel i 2019 blev de 38 af ofrene handlet til prostitution – heraf var de 36 kvinder.

– Det er vigtigt at forstå, at bagmændene har kontrol over deres ofre, fastslår Michelle Mildwater.

Ofrene er pressede på alle fronter, forklarer hun. Især økonomisk. Ofte er de i Danmark, fordi de har en gæld, de skal betale af på. I hjemlandet truer mafiaen deres familie, hvis ikke ofret samarbejder.

Danmark ligger i bund internationalt

Den danske indsats mod menneskehandel bliver hængt til tørre i den internationale årlige "karakterbog" Trafficking in Persons ­Report, der vurderer, hvor effektive landene er i kampen mod menneskehandel.

For andet år i træk bliver Danmark dumpet og hængt ud for ikke at opfylde minimumsstandarden i bekæmpelse af menneskehandel.

Rapporten bliver udgivet af USA's udenrigsministerium, der hvert år bedømmer verdens landes indsats ud fra, hvad de bør gøre for at bekæmpe menneskehandel.

Amerikanerne konkluderer, at den danske indsats på "flere centrale områder" halter bagefter.

Derfor er Danmark nu ikke længere at finde blandt lande som Sverige, Norge og Holland og andre lande, der opfylder betingelserne. I stedet befinder Danmark sig i samme kategori som eksempelvis Bangladesh, Etiopien, Irak, Qatar og Zimbabwe.

I rapporten kritiserer amerikanerne den danske politiindsats og den manglende efterforskning og retsforfølgelse. Politiet får hug for at nedprioritere menneskehandel og bruge ressourcerne til grænsekontrol og bekæmpelse af bandekriminalitet. Foruden røflen til politiet rejses der i TIP-rapporten også kritik af, at den danske regering og de ansvarlige myndigheder har identificeret og hjulpet for få ofre i 2019.

Ydermere står der i rapporten, at der mangler danske "initiativer", der kan hjælpe ofre til at turde stå frem og samarbejde med politiet. Det "efterlader ofre for menneskehandel sårbare over for at blive handlet igen", advarer rapporten.

Danmark har et ansvar

Danmark har et ansvar for at bekæmpe menneskehandel. Ansvaret er ikke kun overfor de handlede kvinder – men også et ansvar overfor de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig.

– Den danske stat er rent menneskeretligt forpligtet til effektivt at efterforske menneskehandel. De få antal dømte og tiltalte rejser tvivl ved, om Danmark lever op til kravet om at efterforske menneskehandel effektivt, siger juridisk rådgiver med fokus på udlændingeret og menneskehandel hos Institut for Menneskerettigheder, Trine Otto Hansen, til Arbejderen.

En effektiv efterforskning handler ikke kun om at få bagmændene dømt. Det handler også om at afsætte flere specialiserede ressourcer i politiet til at opklare de komplekse sager.

– Der er formentlig et mørketal. Ikke alle ofre bliver identificeret i dag, fordi menneskehandelen foregår i det skjulte og er dybt organiseret.

– Vi kan konstatere, at nul personer er blevet dømt for menneskehandel i 2019 og 2020. Og kun få bliver tiltalt for menneskehandel. Men der er fortsat en del ofre. Derfor bør politiets efterforskning og hele arbejdet med at bekæmpe menneskehandel opprioriteres, siger Trine Otto Hansen.

FN's Kvindekomité havde i sidste måned den danske regering til "eksamen" i, hvordan det går i Danmark med at leve op til FN's Kvindekonvention.

FN rejste – efter opfordring fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder – spørgsmålet om menneskehandel og prostitution og påpegede det lave antal personer, der er blevet tiltalt for menneskehandel, overfor den danske regering.

– Der er sket et skred i antallet af sigtede og dømte. Tilbage i 2016 blev 14 dømt for menneskehandel. Men de sidste tre år er bare en enkelt blevet dømt. Samtidig ser vi stadig mange ofre for menneskehandel. Derfor valgte vi at rejse denne problemstilling ved eksaminationen i sidste måned, så den danske regering skal tage stilling til udviklingen.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her