21,5 milliarder kroner. Så meget er der i overskud på de offentlige finanser, når regnskabet for 2017 gøres op. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det viser da, at det ikke er på grund af et stort hul i kassen, at vi ikke kan få opfyldt vores overenskomstkrav.
Flemming Vinther, chefforhandler for de statsansatte

– Det viser da, at det ikke er på grund af et stort hul i kassen, at vi ikke kan få opfyldt vores overenskomstkrav om samme lønstigninger som i den private sektor, lyder kommentaren fra de statsansattes chefforhandler ved OK 2018, Flemming Vinther.

Han understreger, at lønkravet ikke baserer sig på en forestilling om, hvad der er i de offentlig kasser her og nu.

– Vi tager udgangspunkt i prisudviklingen, samt hvad regeringen selv har meldt ud omkring de forventede lønstigninger på det private arbejdsmarked. Men de nye tal understreger jo også, at der er godt gang i opsvinget, og det er jo kun rimeligt, at de offentligt ansatte også får del heri, siger Flemming Vinther til Arbejderen.

Systematisk underbudgettering

For et par uger siden kom Moderniseringsstyrelsen med en foreløbig opsummering af statsregnskabet for 2017. Det viser et overskud på 30,9 milliarder kroner, hvoraf regeringen har brugt 20 milliarder kroner på nedbringelse af statsgælden.

De tilbageværende knap 11 milliarder kroner er dog rigeligt til at sikre, at lønudgiften til de offentligt ansatte hæves med de 8,6 procent, som de ansatte på det private arbejdsmarked kan se frem til, fremfor innovationsmnister Sophie Løhdes udspil på 6,7 procent. Det vil nemlig kun koste 6,3 milliarder kroner mere.

De 21,5 milliarder kroner i overskud på de offentlige finanser er over 54 milliarder kroner mere, end regeringen regnede med i starten af 2017. Her lød buddet, at 2017 ville ende ud med et underskud på 33 milliarder kroner.

At budgettere med indtægter langt lavere end det ender med i virkeligheden, er ikke noget nyt, forklarer Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

– 2017 er blot det seneste i en række på otte år, hvor de offentlige finanser systematisk har udviklet sig bedre end skønnet. Pengene fosser ganske enkelt ind i statskassen, siger Bo Sandberg.

En politisk beslutning

Overskuddet på de offentlige finanser skyldes kun i mindre omfang ekstraordinære indtægter, forklarer Frederik I. Pedersen, cheføkonom i forbundet 3F.

– Syv-otte milliarder kroner skyldes ekstraordinære indtægter fra pensionsafkastskatten, men de øgede skatteintægter på 31 milliarder kroner i forhold til 2016 ser primært ud til at stamme fra det økonomiske opsving, og er dermed med til at forbedre de offentlige finanser også på længere sigt. Så er det jo så en politisk prioritering, hvad man vil bruge det til, siger Frederik I. Pedersen til Arbejderen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente kommentarer fra de kommunale og statslige arbejdsgivere på, om den stærkt forbedrede offentlige økonomi ikke kan bruges til at imødekomme de offentligt ansattes lønkrav. Men KL skriver på sin hjemmeside at "hvis man giver for store lønstigninger i den offentlige sektor, så skal pengene findes et andet sted".

Det andet sted kan muligvis være forhandlingerne om de kommunale budgetter for 2019, der starter op om kort tid. Her vil der altså være mulighed for kommunerne at stille krav om, at en større del af overskuddet i de offentlige kasser anvendes på dels lønstigninger til de kommunalt ansatte, dels forbedret velfærd.