19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Masser af penge til velfærd

45 milliarder ekstra til finansloven:

Masser af penge til velfærd

Otte konkrete forslag kan skaffe penge til både velfærd og arbejdsløse. Men det kræver politisk vilje.

Der er masser af penge at hente til velfærd hos de rigeste danskere og multinationale firmaer. Her aktionærer på Mærsks seneste generalforsamling.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

- Sådan er det jo.

Denne kommentar fra økonomiminister Margrethe Vestager om de tusindvis af danskere, der står til at miste deres dagpenge til nytår, har affødt rasende reaktioner fra vælgerne.

Spørgsmålet om en løsning for de arbejdsløse, som bliver ramt af regler, VKO indførte, bliver et omdrejningspunkt i forhandlingerne om næste års finanslov. Regeringens støtteparti, Enhedslisten, kræver nemlig, at de arbejdsløse bliver reddet.

På den anden side står regeringen, der på grund af krisen lægger op til en finanslov med en vækst på kun 0,1 procent i det offentlige forbrug og altså ikke mener, at der er råd til at finde en løsning.

Men er der virkelig ikke råd til at redde de arbejdsløse?

Tal fra regeringens finanslovsforslag, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Økonomiske Råd viser, at der nemt kan findes op til 45 milliarder ekstra kroner til velfærd.

- Pengene er der. Og det er milliarder, vi taler om, som i dag går i lommerne på aktionærer og store olieselskaber. Det er lige til højrebenet at kradse flere penge i vores fælles statskasse, som vi kan bruge til samfundets bedste, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen til Arbejderen.

Multinationale må til lommerne

Et forslag, der kan sikre ekstra penge, er at lade de multinationale bidrage mere. Hvis der bliver strammet op på skattereglerne, så de multinationale får sværere ved at flytte deres overskud ud af landet, er der penge at hente, vurderer senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Sune Enevoldsen.

- Der er penge at hente, hvis vi sikrer, at de multinationale selskaber betaler den skat, de skal. De multinationale kan blandt andet kigges efter i sømmene ved at få skattelylande til at udlevere bankoplysninger om firmaerne, siger han.

Han har ikke et bud på, hvor mange penge der kan hentes fra de multinationale. Enhedslisten vurderer, at der kan hentes fem milliarder kroner, hvis der strammes op.

Sort guld i Nordsøen

Siden den nuværende aftale om Nordsøolien blev indgået i 2003, er olieprisen eksploderet. Det betyder store overskud til olieselskaberne. Hvis der bliver strammet op på beskatningen, kan der hentes 5 til 10 milliarder kroner ekstra til finansloven, vurderer Det Økonomiske Råd.

Det er AE-rådet enig i:

- Det kan godt lade sig gøre at genforhandle aftalen, hvis den politiske vilje er til stede, uddyber Sune Enevoldsen.

Også Enhedslisten har regnet på, hvordan regeringen kan finde ekstra indtægter. Partiet har fremlagt et foreløbigt udkast til en alternativ finanslov. Enhedslisten foreslår blandt andet at tilbagerulle skattelettelserne til de rigeste, der tjener over 500.000 kroner om året, og genindføre formueskatten. De to forslag vil give 10,3 milliarder kroner mere i statskassen.

- De rigeste skal bidrage mere. Pengene kan være med til at skabe job og sikre, at folk ikke falder ud af dagpengesystemet. Formueskatten blev afskaffet under den borgerlige regering. Den kan beskatte store formuer, der er opstået ved eksempelvis værdistigninger i jord og fast ejendom, siger Frank Aaen.

R afviser milliarder

Regeringen har allerede strammet skattereglerne for de multinationale noget op. De Radikales finansordfører Nadeem Farooq forventer, at det vil give cirka 600 millioner ekstra, men har ikke planer om yderligere stramninger.

- Hvis vi strammer mere, risikerer vi, at de multinationale flytter ud af landet, mener han.

Hvad med forslaget om en skat på aktiehandel?

- Det kan jeg afvise med det samme. Hvis vi beskatter handel med aktier, vil det betyde kapitalflugt ud af Danmark.

Kan der ikke hentes nogle flere penge ind fra Nordsøolien?

- Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på beskatningen af Nordsøolien. Så længe det arbejder, vil jeg ikke kloge mig på, om der kan hentes flere penge fra øget beskatning af Nordsøolien.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. aug. 2012 - 15:00   04. sep. 2012 - 09:15

Finanslov 2013

ml@arbejderen.dk
Her er pengene!
  • Multinationale: 5 milliarder kroner
    Ifølge de økonomiske vismænd går samfundet hvért eneste år glip af mellem syv og 14 milliarder kroner, fordi multinationale firmaer ikke betaler skat i Danmark.
    Hvis loven bliver strammet, så de multunationale betaler den skat, de skal, kan regeringen få op imod fem milliarder kroner ekstra i kassen, vurderer Enhedslisten.
     
  • EU: 10 milliarder kroner
    Danmark skal næste år betale 20,3 milliarder kroner i kontingent til EU. Når man modregner de penge, som Danmark får igen fra EU via eksempelvis landbrugsstøtten, er der ti milliarder kroner mere at gøre godt med på kommende finanslove.
     
  • Krig: 1,7 milliarder kroner
    En opgørelse fra Forsvarsministeriet viste i 2011, at krigen i Afghanistan koster omkring 1,7 milliarder kroner om året til våben, ammunition og ekstra soldater. Regeringen har tidligere skåret på udgifterne til kasserner i Danmark, men ikke på udgifterne den danske krigsindsats.
     
  • Nordsøolien: 5-10 milliarder kroner
    I dag har olieselskaberne i Dansk Undergrunds Consortium en aftale om at kunne hente olie i Nordsøen på yderst gunstige skattevilkår. Hvis vi beskatter olien som de gør i Norge, ville der være 5-10 milliarder ekstra kroner at gøre godt med hvért eneste år på fremtidige finanslove, vurderer de økonomiske vismænd.
     
  • Skat på spekulation: 7,6 milliarder kroner
    Hvis der bliver indført en skat på bare 0,5 procent på finansielle transaktioner, vil der komme cirka 7,6 milliarder ekstra kroner i statskassen på aktionærers og store virksomheders spekulation.
     
  • Skat fra de rige: 7,3 milliarder kroner
    Hvis den tidligere regerings skattelettelser for de danskere, der tjener mere end en halv million kroner om året, bliver rullet tilbage, vil der komme 7,3 milliarder ekstra kroner i statskassen.
     
  • Kongehuset: 96,8 millioner kroner
    I alt koster kongehuset de danske skatteydere 96,8 millioner kroner på dette års finanslov. Dronningen får 72,1 million kroner i løn og vedligehold af ejendomme, mens de andre kongelige koster 24,7 millioner kroner.
     
  • Formueskat: 3 milliarder kroner
    Den tidligere regering fjernede skatten på formuer over 2,2 millioner kroner. Hvis R-S-SF-regeringen genindfører skatten på bare én procent af de store formuer, er der sikret tre milliarder kroner til statskassen.
Fakta om finansloven

Regeringen har fremlagt sit forslag til næste års finanslov. Det bliver førstebehandlet i Folketinget på torsdag.

Herefter skal regeringen forhandle med Folketingets andre partier for at sikre, at der kan skabes flertal for den endelige finanslov.

Støttepartiet Enhedslisten er det første parti, der bliver inviteret til forhandlingerne.