Et meget stort flertal af de kontanthjælpsmodtagere, der er ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, har trods det økonomiske pres ikke formået at skaffe sig et småjob.

Der er tale om skønmaleri, når det her udråbes som en succes. 
Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte

Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen trådte i kraft 1. oktober sidste år. Med stramningerne vil regeringen presse kontanthjælpsmodtagere til at skaffe sig nogle timers arbejde på det ordinære arbejdsmarked. På den måned kan det lykkes at komme fri af de nedsatte ydelser.

Men kun fem procent af de kontanthjælpsmodtagere, der har mistet penge på grund af kontanthjælpsloftet, havde i december lønnet arbejde, viser en ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Analysen omfatter alle de kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet hele 2016.

Her var omkring 22.250 mennesker ramt af kontanthjælpsloftet uden også at være omfattet af 225-timers-reglen. Over 21.000 af dem har slet ikke haft nogen arbejdstimer.

Mange er udsatte

– Det drejer sig om langt, langt de fleste af de mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet. I mange tilfælde er der tale om udsatte mennesker, der ikke er arbejdsmarkedsparate og derfor ikke kan agere på økonomiske incitamenter, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Analysen viser, at der samlet set var flere kontanthjælpsmodtagere, der havde arbejde i 2016 end året før.

I 2016 havde mellem 7300 og 11.100 kontanthjælpsmodtagere hver måned nogle arbejdstimer. I 2015 lå antallet på mellem 7000 og 9100.

Men andelen, der havde arbejde i 2016, var ikke større blandt dem, der var ramt af kontanthjælpsloftet, end for den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere.

Der er altså ikke noget som peger på, at kontanthjælpsloftet har fået flere ud på arbejdsmarkedet. 

En glad minister

Modsat er der en stigning i, hvor mange der er i arbejde, når vi ser på den gruppe, der er ramt af 225-timers-reglen. Her er kravet, at man skal have 225 timers ordinært arbejde om året, ellers skæres der i hjælpen. 

For de personer, der er blevet ramt af 225-timers-reglen uden at være omfattet af kontanthjælpslioftet, steg andelen, der har arbejde, fra 4,3 procent i januar 2016 til 11,5 procent i december 2016.

Den melding vækker begejstring hos beskæftigelsesminister Troels Lund Pousen.

– Det er netop målet med 225-timers-reglen, at flere kommer i småjob og ad den vej får tilknytning til arbejdsmarkedet. Få timer kan sagtens blive til flere timer, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Jann Sjursen glæder sig over, at det er lykkedes for flere kontanthjælpsmodtagere at skaffe sig nogle arbejdstimer. Men han hæfter sig ved, at det for over 88 procent af de 11.300, der var ramt af 225-timers-reglen gennem hele 2016, ikke er lykkedes at få arbejde. De er blot blevet fattigere.

– Der er tale om skønmaleri, når det her udråbes som en succes. For langt de fleste er det en fiasko, understreger Jann Sjursen.

Der mangler jobs

Rådet for Socialt Udsatte arbejder for at få afskaffet både kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Indtil, det er sket, mener rådet, at 225-timers-reglen kun skal kunne tages i brug, når kommunen samtidig kan garantere, at der er et job på mindst 225 timer, som den enkelte er i stand til at klare.

– Problemet er jo, at der ikke er jobs nok. Arbejdsmarkedet er ikke rummeligt nok til de her mennesker, der ikke kan være hundrede procents effektive, siger Jann Sjursen.

Folkene bag analysen understreger, at den ikke kan bruges til at bevise en sammenhæng mellem det øgede antal arbejdstimer blandt kontanthjælpsmodtagere og indførelse af kontanthjælpsloftet samt 225-timers-reglen.