Dårlige undervisningsforhold, manglende vejledning og manglende fællesskaber, er ifølge Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) forklaringen på det drastiske fald i søgningen til erhvervsuddannelserne. Fra 2014 til 2017 er der sket et fald fra 80.000 til 56.000. Det svarer til et fald på hele 27 procent på de tre år.

Når eleverne er i brobygning oplever de dårlig undervisning og miljø.
Helene Glundholdt, EEO

Foråret viste, at 0,9 procent flere elever søgte direkte ind på en erhvervsskole fra niende og tiende klasse. Det fik undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at konkludere, at den negative udvikling i ansøgningen til ungdomsuddannelserne var vendt, forklarer EEO-formand Helene Glundholdt. 

Brug for ambitiøse tiltag

Hun deler ikke deres forventninger, men mener, at det er nødvendigt med hurtige og ambitiøse tiltag for at vende "et drastisk lavt niveau".

>>LÆS OGSÅ: 100 millioner mindre til erhvervsskoler

– Når eleverne er i brobygning på erhvervsskolerne, så oplever de, hvordan besparelser på erhvervsskolerne har resulteret i dårlig undervisning og dårligt miljø. Det, sammenlagt med at der mangler fokus på det sociale på uddannelserne, gør, at de unge vælger de gymnasiale uddannelser, hvor de både oplever bedre undervisningsforhold og bedre mulighed for at indgå i ungdomsfællesskaber, siger Helene Glundholdt.

Individuel vejledning

EEO mener, der er brug for at investere i bedre undervisning, at have øget fokus på de sociale fællesskaber på skolerne og at sikre bedre individuel vejledning til alle unge, når de skal træffe et uddannelsesvalg.

– Når de unge kun modtager kollektiv vejledning fra en folkeskolelærer, der ikke er uddannet uddannelsesvejleder, men som selv har gået på en gymnasial uddannelse, så er det klart, at de rådes til at tage en gymnasial uddannelse, lyder det fra EEO-formanden.