Udbetaling Danmark, som i dag har ansvaret for udbetaling og kontrol med en række offentlige ydelser, som folkepension, boligstøtte, børnebidrag, dagpenge ved barsel og førtidspension, skal fremover også kunne indhente og videregive oplysninger om formodede samlevere og andre formodede bofæller til de 2,7 millioner danskere, der får udbetalt sociale ydelser.

Det er stærkt bekymrende, at så mange personoplysninger kan indsamles, samkøres og deles, uden at det sker på grundlag af begrundet mistanke eller formodning om snyd.
Jacob Mchangama

Sådan lyder det lovforslag, som socialminister Manu Sareen fremsætter den 25. februar.

Udbetaling Danmark får med lovforslaget også udvidet sin magt til også at kontrollere og overvåge modtagere af fleksydelse, delpension og begravelseshjælp.

Massivt indgreb i privatliv

De udvidede magtbeføjelser vækker bekymring hos den retspolitiske tænketank Justitia, som netop har offentliggjort en 19 sider lang kortlægning af den overvågning, som Udbetaling Danmark foretager allerede i dag. Rapporten har navnet  "Udbetaling Danmark: En trussel mod privatlivets fred og retten til databeskyttelse".

>> Læs rapporten på Justitias hjemmeside her

Udbetaling Danmark kan allerede nu indhente og samkøre en lang række, dybt private oplysninger om danskere, der modtager sociale ydelser, og deres ægte- og bofæller.

- Udbetaling Danmark har allerede i dag vidtgående muligheder for at inds.amle oplysninger om både modtagere af sociale ydelser og deres ægtefæller. Den øgede overvågning og mistænkeliggørelse rammer ikke kun Udbetaling Danmarks brugere men også deres formodede samlevere. Det er et massivt i indgreb i næsten alle danske borgeres privatliv. Det er meget vidtgående, at man indhenter og deler personfølsomme informationer om så mange helt almindelige danskere, siger Justitias direktør Jacob Mchangama.

Det nye lovforslag udvider Udbetaling Danmarks beføjelser, så kontrolorganet får ret til også at tjekke formodede samlevere og andre formodede bofæller.

- Dermed risikerer endnu flere borgere at blive udsat for Udbetaling Danmarks kontrol og overvågning. Det er retssikkerhedsmæssigt stærkt bekymrende, at så mange personoplysninger kan indsamles, samkøres og deles, uden at det sker på grundlag af begrundet mistanke eller formodning om snyd. Endvidere er der ikke etableret en selvstændig og uafhængig kontrol eller tilsyn med Udbetaling Danmark, forklarer Jacob Mchangama.

Normalt kræver det en konkret mistanke mod folk, før man kan indhente den her slags personlige oplysninger. Man vender princippet om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, på hovedet, og mistænker nu som udgangspunkt borgerne, advarer tænketanken.

Arbejderen har i to dage forgæves forsøgt at få en kommentar på Justitias kritik fra socialminister Manu Sareen. Hans ministerium ønsker heller ikke før den 25. februar at offentliggøre de kritiske høringssvar, som ministeriet har modtaget fra blandt andet Datatilsynet.

Undringslister

Udbetaling Danmark tjekker blandt andet oplysninger fra CPR-registret, Bygnings- og Boligregistret og indkomst- og skatteoplysninger. Herudover kan Udbetaling Danmark indhente både lægejournaler og sygehusjournaler.

- Udbetaling Danmark har allerede i dag omfattende beføjelser til at indsamle, samkøre og videregive personfølsomme oplysninger om millioner af danskere uden begrundet mistanke. Det sker blandt andet ved hjælp af såkaldte "undringslister" på baggrund af personoplysninger om de danskere, som modtager visse offentlige ydelser, siger direktør Jacob Mchangama.

Borgerne risikerer at ende på en "undringsliste", hvis kontrolmyndigheden har mistanke om, at man uretmæssigt modtager en ydelse. Listerne bliver sendt til kommunerne, som kan overvåge borgerne yderligere.

Lov Udbetaling Danmark slår fast, at "Udbetaling Danmark skal uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, til kommunen om borgere, der søger om eller modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag eller modregning, for at frakende eller stoppe kontante ydelser og økonomiske tilskud eller forat foretage anden opfølgning i sager på kommunens sagsområde".