I næste uge møder 43.500 lærere og 560.000 elever i skole efter i sommerferien.

Det er første skoledag for dem og for den nye folkeskolereform, som trådte i kraft 1. august.

Det er eleverne, der betaler, når kreativ og motiverende undervisning risikerer at blive erstattet af taskebøger.
Ane Søegaard

Danmarks Lærerforening (DLF) er netop nu i gang med at danne sig et overblik over de mest groteske eksempler på skemaer med mange undervisningslektioner uden ordentlig tid til forberedelse.

Lærerforeningen har fået mange henvendelser fra frustrerede lærere, der har svært ved at se, hvordan de skal få plads til teamsamarbejde, forældresamarbejde, forberedelse og andre opgaver med et skema, hvor der på forhånd er fastlagt helt op til 31 lektioner om ugen.

- Jeg har set en del skemaer med op til 31 undervisningslektioner. Hvis du har op til 31 lektioner, er der meget lidt tid tilbage til møder, forberedelse, planlægning og forældresamarbejde, bestille materialer og alle de andre opgaver, siger Gordon Ørskov Madsen medlem af Forretningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Lærerne betaler for reform

Den nye folkeskolereform indfører længere skoledage og mere undervisning. Eksempelvis skal børn i 4.-6. klasse være i skole 33 timer om ugen og unge i 7.-10. klasse 35 timer om ugen.

- Politikerne har med deres folkeskolereform besluttet, at eleverne skal have mere undervisning. På Frederiksberg skal lærerne eksempelvis undervise 2,6 undervisningstimer mere om ugen, så folkeskolereformens krav om mere undervisning kan blive ført ud i livet, forklarer Ane Søegaard til Arbejderen. Hun er formand for Frederiksberg Lærerforening.

Normalt ville flere undervisningstimer betyde, at der skal ansættes flere lærere.

- Men politikerne har ikke afsat penge til at ansætte flere lærere til at løfte de mange nye undervisningstimer, som er besluttet med folkeskolereformen. Derfor kan politikerne kun finansiere reformen og den ekstra undervisning til eleverne ved at sætte lærerne til at undervise mere, uddyber Ane Søegaard.

Ifølge Ane Søegaard ved kommunerne udmærket godt, at der ikke kommer bedre undervisning ud af at lade lærerne undervise mere på bekostning af deres forberedelsestid.

- Men den nye folkeskolereform pålægger kommunerne at sikre mere undervisning, og fordi økonomien er dårlig i kommunerne, ja så vælger de at lade lærerne betale med forberedelsestiden. Men i virkeligheden er det eleverne, der betaler, for det betyder, at kreativ og motiverende undervisning risikerer at blive erstattet af taskebøger, beklager hun.

Løfter om "spændende" skole holder ikke

Frustrationen hos lærerne bliver ikke mindre af, at politikerne - udover at skære i forberedelsestiden - samtidig lover, at den nye folkeskolereform vil betyde spændende og varieret undervisning til eleverne.

- Vi har talt med mange lærere, som er dybt bekymrede for, hvordan de skal levere ordentlig undervisning uden forberedelse. Hvad hjælper det, at regeringen vedtager flere undervisningstimer, hvis kvaliteten af undervisningen bliver ringere?, spørger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener, at den mindre tid til forberedelse står i skærende kontrast til regeringens løfter om, at reformen vil byde på en mere spændende skoledag.

- Lærerne får langt mindre tid til at forberede undervisningen. Hvordan skal de levere spændende og variet undervisning med mindre forberedelsestid til rådighed? Uden forberedelse får man det modsatte: Nemlig, traditionel undervisning med brug af lærebogssystemer, hvor eleverne bare skal slå op på side ét og køre derudaf, advarer Gordon Ørskov Madsen.

Arbejd hårdere og smartere

Hos Skolelederforeningen er næstformand Jørgen Mandrup Nielsen ikke så bekymret.

- Jeg anerkender, at der vil ske en effektivisering af lærernes forberedelse. Men resten af samfundet skal effektivisere, så det skal lærerne selvfølgelig også. Men jeg er ikke ikke så bekymret for, at det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen. Jeg tror på, at lærerne og lederne i fællesskab nok skal sikre kvalitet i undervisningen og sikre mere spændende undervisning, hvis de arbejder hårdere og smartere, siger Jørgen Mandrup Nielsen til Arbejderen.

Han uddyber:

- Kan lærerne forbede sig på en anden måde. Og være knap så ambitiøse. Måske skal lærerne i langt højere grad samarbejde om undervisningsprogrammer, og  genbruge materialer langt oftere fra andre lærere. Og så kan lærerne også bruge flere digitale læremidler i undervisningen, som heller ikke kræver den store forberedelse. 

Han indrømmer, at de nye krav til flere undervisningstimer risikerer at gå ud over forberedelsestiden.

- Skoledere rundt om i kommunerne vil først plotte de lovpligtige undervisningstimer ind i skemaet - og så vil de se, hvad der er tilbage til forberedelse og møder. Kommunerne skal jo overholde loven, lyder det fra Jørgen Mandrup Nielsen.