Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen beder nu Folketinget udskrive en check på 16,4 milliarder kroner, så han kan indkøbe 27 nye Joint Strike Fighter kampfly hos Lockheed Martin i USA. 

Aktstykket er nærmest en lang opremsning af ting, der kan gå galt.
Kim Normann Andersen, Copenhagen Business School

Ministeren har netop sendt et såkaldt aktstykke til Folketingets finansudvalg, der efter planen ventes at godkende milliardregningen på torsdag.

Et flertal i Folketinget, bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative, besluttede sidste år at købe de 27 kampfly, som også kaldes F-35.

Kun toppen af isbjerget

De 16,4 milliarder kroner, som forsvarsministeren i første omgang beder om, udgør kun en mindre del af udgifterne til de nye kampfly. Hertil skal lægges udgifter til flyenes driftsomkostninger, og der skal bygges helt nye anlæg til flyene på Flyvestation Skrydstrup.

Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup ventes at koste 650 millioner kroner. I alt ventes udgifterne til indkøb og vedligehold af flyene at blive ikke mindre end 57 milliarder kroner de næste 30 år.

Men milliardregningen kan blive endnu større. Forsvarsministeriet lægger ikke skjul på, at der er "en række risici og usikkerheder knyttet til anskaffelsen og driften af F-35". Den generelle prisudvikling, lønudgifter, prisen på olie og dollarkursen, samt de endelige priser på stel og motorer kan "medføre en fordyrelse", advarer ministeriet i sit aktstykke.

Fyldt med forbehold

En af landets eksperter i offentlige indkøb, professor på Copenhagen Business School, Kim Normann Andersen, har kigget aktstykket efter i sømmene. Han kalder det for en "interessant" måde at bede om penge på.

– Aktstykket er nærmest en lang opremsning af ting, der kan gå galt. Politikerne bliver i første omgang bedt om at bevillige 16,4 milliarder kroner. Men politikerne bliver også bedt om at bevillige et ukendt milliardbeløb, der skal dække flyenes driftsomkostninger. I alt vurderer Forsvarsministeriet at udgifterne bliver cirka 57 milliarder kroner, men gør det samtidig klart, at beløbet kan blive højere. Vi taler om et projekt i milliardklassen, som Forsvarsministeriet gør det klart, at der er risiko for, kan løbe løbsk, siger Kim Normann Andersen til Arbejderen.

Forskeren mener, at det ville være rart at vide, om der er en øvre grænse for, hvor mange penge, samfundet kan risikere at kaste efter de nye kampfly. Samt om Forsvarsministeriet har medtaget den seneste kritik, viden og erfaringer fra de lande, der allerede har købt kampflyene. 

– Men Forsvarsministeriet nøjes med at konstatere, at der er risici og man ikke ved, hvor regningen ender. Det betyder, at politikerne i finansudvalget ikke bagefter kan komme og sige, at de ikke kendte til, at der var en række omfattende risici ved projektet, og at udgifterne risikerede at løbe løbsk. Men det ser ud til, at penge er et mindre issue i kampflyindkøbet. Nu er det op til politikerne, om de vil lade seddelpressen køre og bruge så mange penge på et projekt med et i virkeligheden ukendt samlet budget, lyder det fra Kim Normann Andersen.

Det haster med at få bevilliget pengene. For forsvarsministeren bestiller de første ti kampfly i starten af januar. De første ti fly vil blive leveret i 2021 og 2022, og de restende fly vil blive leveret inden år 2026.