18 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Millioner til mere PET-overvågning

Ny antiradikaliserings-pakke

Millioner til mere PET-overvågning

De fattigste danskere kommer til at betale for mere overvågning af unge, efter et bredt flertal i Folketinget i dag besluttede at overføre penge fra satspuljen til en ny antiradikaliseringsindsats.

PET-chef Jens Madsen får flere ressourcer til at overvåge potentielt radikaliserede unge på nettet efter et flertal af Folketingets politikere har besluttet at overføre nogle af pengene fra satspuljen til efterretningstjenestens indsats mod ekstremisme.
FOTO: Mads Nissen/Scanpix
1 af 1

Samtlige partier i Folketinget minus Enhedslisten er blevet enige om en ny aftale, der sætter ind med mere overvågning og forebyggelse i kampen mod radikalisering og ekstremisme. Der er initiativer for i alt 60,9 millioner kroner.

De mange millioner bliver taget fra den såkaldte satspulje, der er en pulje penge til initiativer indenfor det sociale område, psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen. Pengene i satspuljen stammer fra overførslesindkomster som pensioner og understøttelse, som ikke stiger i samme tempo som resten af udgifterne i samfundet.

Ifølge Mette Frederiksen er partierne bag aftalen blevet enige om at afsætte flere midler til PET til mere overvågning på internettet.

Ifølge justitsminister Mette Frederiksen er partierne bag aftalen blandt andet blevet enige om at afsætte flere midler til PET til mere overvågning på internettet.

>> Læs faktaark om aftalen hos Justitsministeriet her

- Noget af det, der bliver skrevet på nettet på de sociale medier, er så barskt og voldsommt, at det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger justitsminister Mette Frederiksen til DR.

Justitsministeren bekræfter desuden, at aftalen ikke omfatter imamer som et led i den forebyggende indsat mod radikalisering.

Den største enkelt post i tirsdagens aftale er på 14,1 millioner kroner, som skal gå til en "styrket exit-indsats". Det dækker over flere penge til Kriminalforsorgen og PET, ligesom der skal oprettes et egentligt exit-center.

En national hotline, hvor forældre og andre kan henvende sig, hvis de kender til unge, der kan være i risikozonen for at blive radikaliserede, er også en del af aftalen.

Og så skal fagfolk med daglig kontakt til unge, der er i fare for at blive radikaliseret uddannes til at spotte om de unge er viser tegn på radikalisering. De næste fire år skal i alt 3000 fagfolk opkvalificeres.

"Den lokale SSP-konsulent, medarbejderen i det boligsociale område og gymnasielæreren skal rustes til at forstå, hvorfor unge bliver radikaliseret, og hvad de kan gøre ved det. De skal kunne læse bekymringstegn og adfærdsændringer hos en ung, der er på vej ud på et skråplan", hedder det blandt andet på Justitsministerens hjemmeside.

- Det handler ikke om, at alle nu skal lege spioner og spotte terrorister. Men om at skabe en større forståelse for og opmærksomhed på unge, der fx begynder at opføre sig anderledes, for det kan være et signal om radikalisering, siger socialminister Manu Sareen.

Kommunerne skal blandt andet kunne tilkalde et nationalt udrykningsteam med medarbejdere fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Socialstyrelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2015 - 14:05   27. jan. 2015 - 15:44

Overvågning

ml@arbejderen.dk