Coronakrisen har ført til mindre trafik på vejene i Danmark og resten af Europa.

Faldet i bilernes luftforurening over Danmark har ført til renere luft, der vil spare over 60.000 sygedage og 80 for tidlige dødsfald i 2020.

Det vurderer en gruppe forskere fra Nationalt Center for Miljø og energi ved Aarhus Universitet i et nyt notat: Coronakrisens effekt på omfanget af helbredseffekter relateret til luftforurening fra vejtrafik.

Disse effekter af coronakrisen viser noget om potentialet for at reducere luftforurening og helbredseffekter af luftforurening. 
Ole Hertel, Aarhus Universitet

– I en tid, hvor folk primært arbejder hjemmefra, er trafikken faldet op mod 40 procent på de danske veje, og dermed er luftforureningen ligeledes faldet kraftigt. I de større danske byer har faldet vist sig at ligge på 35 til 40 procent. Tal fra de europæiske storbyer har vist tilsvarende fald under coronakrisen, fortæller en af forskerne bag analysen, Ole Hertel til Arbejderen.

Han er professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

– Disse effekter af coronakrisen viser noget om potentialet for at reducere luftforurening og helbredseffekter af luftforurening. Man kan derfor overveje, hvilke tiltag der kunne iværksættes, som ville give effekter a la det, vi ser nu.

Forskerne bygger deres analyse på tal fra Vejdirektoratet, der følger trafikkens udvikling dag for dag via en række tællestationer i Danmark.

Vejtrafikken i Danmark er faldet med cirka 40 procent. Luftforureningen fra vejtrafik er faldet med cirka 35 procent.

Mange muligheder

Forskeren har en række konkrete ideer til, hvordan luftforureningen kan blive mindre:

– Man kan eksempelvis sætte gang i elektrificeringen af vognparken. Incitamenter til en hurtig overgang til eldrevne køretøjer vil være et muligt tiltag, forklarer Ole Hertel.

Og så kan flytrafikken reduceres ved eksempelvis at genindføre nattog til udlandet og i det hele taget øge den offentlige transport.

– Et andet tiltag, hvor en hurtig effekt kunne opnås, ville være at reducere pendlingen. Man kan forsøge gennem lavere priser på offentlig transport at reducere brugen af privatbiler som transportmiddel. Andre tiltag kan være betalingsringe, miljøzoner og roadpricing.

I øjeblikket er det kun København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg, der sætter krav til, hvor meget lastbiler og busser må udlede.

Vores nabolande har allerede indført krav om, hvor meget personbiler må udlede, hvis de vil køre rundt i byerne. Det gælder for eksempel i London, hvor det koster 111 kroner at køre i den såkaldte lavemissionszone i centrum, hvis man har en dieselbil fra før 2015 eller en benzinbil fra før 2006. Det har ført til et fald i luftforureningen på 36 procent.

Samme tendens over hele verden

Det er ikke kun danske forskere, der bruger coronakrisen til at undersøge sammenhængen mellem luftforurening og syge og døde.

Et studie fra Harvard University i USA viser, at luftforurening øger risikoen for at dø af corona. Forskerne har undersøgt 3000 regioner i USA. Resultatet viser en sammenhæng mellem høj luftforurening og højere risiko for at dø af coronavirussen.

Et lignende italiensk studie viser også en sammenhæng mellem coronavirussens dødsrate og nogle af de mest forurenede områder i Norditalien.