Boligminister Kaare Dybvad afviser at suspendere ghettolisten de næste tre år på grund af coronakrisen.

Det gjorde han klart på et samråd fredag morgen, hvor boligministeren skulle forholde sig til opfordringerne fra en række lokalpolitikere, boligselskaber og Boligselskabernes Landsforening, der alle advarer om, at coronakrisen risikerer at føre til, at mange boligselskaber – uforskyldt – risikerer at ende på den hårde ghettoliste og dermed tvinges til at skære andelen af deres almene familieboliger ned med 60 procent.

Regeringen står inde for parallelsamfundsaftalen, og så længe vi ikke ved, om bekymringen er begrundet, vil jeg ikke træffe beslutninger, der trækker tæppet væk under en god aftale.
Kaare Dybvad, boligminister

Både arbejdsløshed og indkomst er blandt de kriterier, der afgør, om et alment boligområde bliver sat på ghettolisten. Når et område har stået på ghettolisten i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det automatisk stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

>> LÆS OGSÅ: Corona kan sende boligområder på hård ghettoliste

Coronakrisen har betydet fyringer over hele landet og har mange steder sat en stopper for nyansættelser. Dermed risikerer en række boligområder at ende på ghettolisten – og dermed også på den hårde ghettoliste.

Ikke mindst da mange beboere i de almene boligområder arbejder i ufaglærte job, hvor der især er blevet fyret.

Håber på kortvarig krise

De mange argumenter for at suspendere ghettolisten preller dog af på boligministeren.

– Parallelsamfundsindsatsen er ikke en midlertidig indsats, der skal sættes i stå. Det er en langsigtet og gennemgribende ændring i de mest udsatte boligområder. Det skal vi fastholde. Derfor kan vi ikke suspendere ghettolisten, fordi vi står i en kritisk situation, mener Kaare Dybvad.

Han uddyber:

– Regeringen står inde for parallelsamfundsaftalen, og så længe vi ikke ved, om bekymringen er begrundet, vil jeg ikke træffe beslutninger, der trækker tæppet væk under en god aftale. Regeringens klare målsætning for håndteringen af coronakrisen er, at den kun vil få kortvarig betydning for økonomien og derfor kun får begrænset effekt på beskæftigelsen i de udsatte boligområder.

Samrådet var indkaldt af Enhedslisten, der forudser endnu færre almene boliger, hvis coronakrisen fører til, at flere boligområder bliver sat på den hårde ghettoliste.

– I år risikerer fire udsatte områder at blive sat på den hårde ghettoliste. Det vil betyde, at de fire områder med i alt 2400 boliger vil blive stillet overfor et krav om, at de skal reducere deres almene familieboliger med 1400. Man skaber utryghed for beboerne i de her områder, fordi de ikke ved, om deres boliger skal nedrives eller sælges. Man mister endnu flere af de almene familieboliger, som der er så hårdt brug for, lød det fra Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen.

Han uddybede:

– Vi står overfor, at relativt nyrenoverede boliger skal sælges eller rives ned. Vi risikerer, at der bliver reduceret mange tusinde almene boliger, hvis ikke ghettolovgivningen bliver ændret.

Også De Radikale opfordrede ministeren til at suspendere ghettolisten:

– Kan ministeren ikke se, at han rammer nogle mennesker helt vilkårligt på baggrund af en af de største økonomiske kriser, vi har haft siden Anden Verdenskrig ved at fastholde ghettolisten? Giv de her mennesker noget ro. Annuller ghettolisten, indtil vi kender tallene for den langsigtede virkelighed, lød det fra De Radikales boligordfører Jens Rohde.

Men boligminister Kaare Dybvad afviste gang på gang at slække på kriterierne eller suspendere ghettolisten:

– Det er ingen hemmelighed, at fire boligområder risikerer at komme på den hårde ghettoliste i år. Om de områder kommer på listen, ved vi først til den 1. december. Alle områderne har mulighed for ikke at komme på listen – ligesom der er en risiko for, at de alle kommer på listen.

– Jeg har endnu ikke fået nogen konkrete tal, der viser, at arbejdsløsheden er større i de udsatte områder end i resten af samfundet. Vi ved ikke endnu, om de her områder kommer på listerne i år eller næste år. Det er for tidligt at tage den diskussion. Vi ved ikke, hvordan udviklingen er. Derfor skal vi ikke begynde at lave lovændringer. Vi bliver nødt til at trække en grænse, mener boligminister Kaare Dybvad.

Han uddybede:

– Vi skal passe på med at rykke ved de målestokke, vi har fastlagt. De målestokke, vi har stillet op, er rimelige. Der er nogle områder, hvor beskæftigelsen betyder noget for, om de kommer på den hårde ghettoliste. Men flere områder – eksempelvis Nøjsomhed i Helsingør – slår ud på alle fem kriterier, så uanset om de kommer fri af beskræftigelseskravet, så slår de ud på fire andre kritierer, forklarede boligministeren.

BL: Krise sætter flere på hård liste

De almene boligers brancheorganisation Danske Boliger (BL) har udarbejdet et notat, der kortlægger, hvilke konsekvenser øget arbejdsløshed og faldende indkomst kan få for de boligområder, som er i risiko for at ende på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

Ifølge Danske Boliger er 125.000 almene beboere ansat indenfor transport, hotel- og restauration og handel, som er blandt de brancher, der er hårdest ramt af krisen. I de brancher har der siden 8. marts været en stigning i antallet af tilmeldte ledige på 40-80 procent.

Danske Boliger (BL) forudser, at fire boligområder risikerer at komme på den hårde ghettoliste allerede i december 2020 – og yderligere syv områder i 2021 – hvis ikke kriterierne for at komme på den ghettolisten bliver ændret.

Boligministeriet indrømmer i sin årlige Redegørelse om Parallelsamfund, der udkom sidste onsdag, at 11 nye boligområder risikerer at ende på den hårde ghettoliste i år og til næste år:

"Der er 4 boligområder, der er i risiko for at komme på listen over hårde ghettoområder i 2020, og yderligere 7 boligområder der potentielt kan komme på listen i 2021", hedder det blandt andet i redegørelsen.

Selvom ministeriet også når frem til, at en række nye boligområder risikerer at komme på den hårde ghettoliste, så afviser ministeren at ændre på kravene.

– BL har lavet en teoretisk beregning. BL har kigget på, hvilke typer job beboerne har i de almene boligområder, og sammenlignet det med, hvordan udviklingen i arbejdsløsheden er i de her brancher. Det er ikke en måling af, om folk rent faktisk er i arbejde. Det er en teoretisk fremskrivning. Hvis vi skal lave lovgivning, må vi have nogle meget solide tal, lød det fra boligministeren under samrådet.

Lokale kræver ghettoliste suspenderet

I København, Aarhus, Odense og Helsingør kræver lokale byrådsmedlemmer ghettolisten suspenderet.

I Odense vil Enhedslisten og De Radikale have ghettolisten suspenderet resten af året:

– Under coronakrisen er ledigheden steget. Vi ved, at mennesker med korte eller ingen uddannelse er mere udsatte for at blive ledige under en krise. Vi ved, at der i almene boligområder og særligt udsatte områder kan forventes flere ledige. Da det påvirker flere ghettokriterier, risikerer flere boligområder at blive klassificerede som ghettoer, og flere risikerer at komme på den hårde ghettoliste. Det gælder eksempelvis Korsløkken Øst i Odense, der netop er renoveret for 1 milliard kroner. Det er simpelthen forbi sund fornuft at ville rive disse boliger ned som led i den lovpligtige udviklingsplan, kommunerne er tvunget til at lave, siger rådmand og medlem af Odense Byråd for De Radikale Susanne Crawley Larsen til Arbejderen.