Fredag mødtes beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med repræsentanter fra initiativet Værdig Reform.

Jeg har svært ved at stå her og love noget, jeg ved jo ikke, om der kan opnås enighed i forligskredsen.
Peter Hummelgaard, minister

Initiativet samler 64 organisationer, der kræver seks konkrete og markante ændringer af reformen af førtidspension og fleksjob.

Men de måtte gå hjem fra mødet uden klare løfter fra ministeren om imødekommelse af kravene.

– Jeg synes, at alle de seks anbefalinger lyder gode og rimelige. Men jeg har svært ved at stå her og love noget, jeg ved jo ikke, om der kan opnås enighed i forligskredsen. Det er også et spørgsmål om, hvordan den samlede økonomi ser ud, hvordan det matcher intentionerne i reformen, og om kommunerne har mulighed for at efterleve det, sagde Peter Hummelgaard.

Ressourceforløb

Mest konkret var ministeren i forhold til de stærkt kritiserede ressourceforløb. Det er også den del af reformen, forligspartierne starter med at diskutere, når de i løbet af de kommende uger mødes for at evaluere reformen.

>> LÆS OGSÅ: Protester presser lovændring igennem

– Vi kan se, at det er der, de største udfordringer er. Vi har fattet, at der er noget galt her. Der er problemer med rigtigt indhold i ressourceforløbene, og mange gange går der for lang tid med afklaring, sagde Peter Hummelgaard.

– Men heldigvis har vi allerede taget fat på det problem og fundet godt 60 millioner kroner til at sikre et bedre indhold i ressourceforløbene. Det kommer ikke til at løse alle problemer, men mange borgere kommer til at opleve bedre forløb, tilføjede han.

Værdig Reform kræver, at hvis arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller derunder, skal borgeren have et retskrav på selv at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Som det er i dag, får mange borgere med en ganske lille arbejdsevne på få timer eller minutter om ugen afslag på førtidspension.

Et andet krav fra de 64 organisationer er, at et ressourceforløb højest må vare i fem år. Er borgeren ikke afklaret indenfor den periode, skal vedkommende have retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Derudover mener Værdig Reform, at ydelsen i ressourceforløb skal være på niveau med sygedagpengene og ikke som i dag på kontanthjælpsniveau.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom

Den lave ydelse betyder, at det i mange tilfælde kan betale sig økonomisk for kommunerne at fastholde syge på ressourceforløb i lang tid. Der er mange eksempler rundt omkring i kommunerne på, at syge mennesker trækkes igennem endeløse ressourceforløb.

12 år i systemet 

En af dem, der har oplevet det, mødte Peter Hummelgaard fredag.

Det er en 46-årig ufaglært mand, der har arbejdet i mange år på blandt andet tankstation, supermarked og på lager. I 2008 kom han ud for en arbejdsulykke og skadede ryggen.

Undersøgelser viser slidgigt i ryggen og forskydning af en ryghvirvel. Operation er ikke mulig, og tilstanden med mange smerter er permanent.

I dag efter næsten 12 år er manden stadig ikke afklaret. Han var i ressourceforløb fra 2013 til 2018. Efter forløbet konkluderes i en funktionsevnevurdering, at der ikke er nogen arbejdsevne tilbage, som kan udvikles.

>> LÆS OGSÅ: 59-årig dement kvinde nægtes førtidspension

Alligevel sender kommunen manden i endnu et ressourceforløb, denne gang i to år, fordi man ønsker "en nærmere lægefaglig vurdering af sagen". I oktober 2018 konkluderer læger, at sygdommen er stationær, og at der ingen arbejdsevne er. 

Men i dag mere end et år senere har manden stadig ikke fået førtidspension.

Peter Hummelgaard erkender, at det ikke lyder som et rimeligt forløb.

– Det bekræfter mig i, at det er rigtigt at tage hul på evalueringen med at se på ressourceforløbene, konstaterede ministeren.

Men han ville ikke på mødet forholde sig konkret til forslagene om ressourceforløb fra Værdig Reform. 

Forringelser af fleksjob

Organisationerne i Værdig Reform har også stor fokus på de problemer, som reformen af fleksjobordningen har skabt. Den del er der ellers ikke den store opmærksomhed på i den offentlige debat.

Mona Striib, formand for FOA, havde et helt konkret eksempel på misbrug af fleksjobordningen med til mødet.

– Et jobcenter har lige slået to fleksjob op. I det ene job får man løn for tre til fire timer om ugen, men skal arbejde i syv timer. I det andet får man løn for to timer, men skal arbejde tre til fire timer for at nå opgaven. Det er brud på loven, erklærede Mona Striib.

Fleksjobreformen betød en række ændringer og forringelser af ordningen. For de fleste nye fleksjobbere betød reformen et voldsomt fald i indtægt som følge af nye regler for udregning af lønnen.

Derudover blev der blandt andet indført de såkaldte minifleksjob ned til ganske få timer om ugen, og der blev indført en regel om vurdering af den effektive arbejdstid.

Det betyder, at en person, der for eksempel arbejder 20 timer om ugen i et fleksjob, kan risikere kun at få løn fra arbejdspladsen for ti timer, hvis arbejdsevnen vurderes at være på 50 procent. Kommunen giver derudover et såkaldt fleksløntilskud.

Det er de regler, som fagbevægelsen mener, at mange arbejdsgivere og kommuner nu misbruger.

Reformen betød også, at aftale om fleksjob indgås mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Tidligere skulle de faglige organisationer inddrages i en forhandling om løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet. Ændringen har ført til groteske forhold, fortalte Steen Bonde Jensen, faglig konsulent i HK Hovedstaden, på mødet fredag.

– Vi møder mange, der efter flere års afklaring endelig har fået et fleksjob og sagt ja til en meget lav timeløn, fordi de er lykkelige over bare at få et job efter alt det, de har været igennem. Jeg har set eksempler på lønninger på 110 kroner i timen og ingen pension. Det er lavere end ledighedsydelsen, som arbejdsløse fleksjobbere får, forklarede han.

En sidste markant forringelse af fleksjobordningen i reformen var afskaffelse af muligheden for, at en person med nedsat arbejdsevne, der får tilkendt fleksjob, kan blive ansat på sin hidtidige arbejdsplads i et såkaldt fastholdelsesfleksjob.

Reformen indførte en regel om, at ansættelse i fastholdelsesfleksjob først kunne ske efter et års ansættelse efter de sociale kapitler – det vil sige ansat på særlige vilkår og med skånehensyn uden støtte fra det offentlige.

Kommunen sagde nej til fleksjob

En person, der er blevet ramt af den regel, mødte Peter Hummelgaard også på mødet fredag.

Det drejer sig om en 48-årig kvindelig laborant, der i 2011 efter 10 års ansættelse i samme virksomhed fik stærke smerter i den ene albue på grund af ensidigt gentaget arbejde. Der er tale om en belastningsskade, som har ført til smerter i hele kroppen. Tilstanden er kronisk. 

>> LÆS OGSÅ: Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob

Kvindens arbejdsplads har bakket hende op gennem hele forløbet, har taget skånehensyn og var parat til at ansætte hende i et fastholdelsesfleksjob, da kommunen efter fem års udredning nåede frem til, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt begrænset, og kvinden blev tilkendt fleksjob.

Men samtidig gav kommunen kvinden afslag på at blive ansat i fleksjob på hendes tidligere arbejdsplads.

– Roskilde Kommunes jobcenter beder mig om at sige mit job op og blive ledig. Det er jo helt sort. Intensionen med loven skulle jo være at fastholde folk i arbejde, sagde kvinden i sin beskrivelse af sagens forløb.

Hun har gennem hele forløbet fået støtte fra sin fagforening HK, som endte med at vinde en sag i Ankestyrelsen, der slog fast, at kvinden havde ret til et fastholdelsesfleksjob.

Værdig Reform kræver, at adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes, og kravet om de seks måneders ansættelse efter de sociale kapitler skal afskaffes. Et andet krav er, at løn- og arbejdsvilkår i fleksjob skal fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Peter Hummelgaard forholdt sig på mødet ikke til de konkrete krav i forhold til fleksjob.

Skubber ansvar over på kommunerne

I stedet lagde han stor vægt på, at en del af de groteske sager, der kommer ud til offentligheden, ikke skyldes problemer i lovgivningen, men skyldes den måde kommuner og jobcentre fortolker loven på.

– Vi skal have tvunget kommuner og jobcentre til at tage skeen i den anden hånd. Det går galt i fortolkningen af reglerne. Mange borgere oplever også at blive mødt med mistillid. Vi skal stille krav til kommuner og jobcentre om at møde borgere med en større grad af tillid, erklærede ministeren.

Men det nytter ikke noget blot endnu en gang at kræve, at kommunerne ændrer praksis, lød den kontante replik fra Mona Striib.

– Det skal lovændringer og ændringer af bekendtgørelser og vejledninger til, hvis det skal nytte noget. Vi har tænkt at sætte os tungt på det her område og kræve forandring. Vi har folkelig opbakning. Der skal ændringer til, som rykker noget, erklærede FOA-formanden.

Hun opfordrede også Peter Hummelgaard til at tage evalueringen af fleksjob med i første omgang.

– Hvis I en gang til går ud i offentligheden og siger, at det ikke kan lade sig gøre at indføre fastholdelsesfleksjob med den begrundelse, at så mister vi noget på arbejdsudbuddet, så får I et vulkanudbrud fra de her 64 organisationer, fortalte Mona Striib ministeren.

Er trukket i langdrag

På mødet var der en del kritik af, at evalueringen, der skulle have været gennemført i 2018, endnu ikke er kommet rigtigt i gang. 

Peter Hummelgaard lovede, at partierne bag reformen ville blive indkaldt i løbet af få uger, og han stillede i udsigt, at der vil blive gennemført ændringer af reformen i løbet af 2020.

>> LÆS OGSÅ: Dødssyge nægtes førtidspension, mens de venter på lovændring

Et gennemgående argument for at indføre førtidspensionsreformen tilbage i 2013 var, at færre skulle henvises til et liv i passiv forsørgelse som førtidspensionister. 

Både Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, og Anni Sørensen, formand for Landsorganisationen LEV, fik fortalt beskæftigelsesministeren, at et liv på førtidspension ikke behøver være passivt.

Der er gode erfaringer med at få ikke mindst unge med udviklingshæmning ud i skånejob, samtidig med at deres forsørgelse er sikret gennem en førtidspension.