12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minister foreslår nye optagelsesformer

Minister foreslår nye optagelsesformer

For mange dropper ud af universiteterne og professionshøjskolerne. Derfor indkalder uddannelsesministeren til en konference om nye optagelsesformer.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen foreslår, at at uddannelsesinstitutionerne i højere grad skal indføre optagelsessamtaler, motiverede ansøgninger og adgangsprøver.
FOTO: Kim Vadskær
1 af 1

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har indkaldt de videregående uddannelsesinstitutioner til en konference om nye optagelsesformer som erstatning for eller supplement til de unges karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelserne, skriver Jyllands-Posten.

 Der er rigtig mange ting, som karakterer ikke siger noget om, men som er vigtige egenskaber at have som studerende.
Rosa Lund

Baggrunden er en erkendelse af, at alt for mange dropper ud af universiteterne og professionshøjskolerne.

Ministeren foreslår, at at uddannelsesinstitutionerne fremover i højere grad skal indføre optagelsessamtaler, motiverede ansøgninger og adgangsprøver.

Udsigten til nye optagelsesformer, glæder Enhedslistens Rosa Lund, som håber, at optagelsesformerne vil blive en del af de kommende forhandlinger om kvalitet i uddannelsessystemet.

- Der er rigtig mange ting, som karakterer ikke siger noget om, men som er vigtige egenskaber at have som studerende. Det kan for eksempel være, om man er god til at samarbejde. En optagelsessamtale kan dels betyde, at den studerende får mulighed for at vise andre kvalifikationer og dels at få afklaret, hvor motiveret man er, siger Rosa Lund.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2014 - 14:15   03. jun. 2014 - 14:27

Uddannelse

bi@arbejderen.dk