18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minister i samråd om mørklægning af forhandlinger

Røgslør om ny frihandelsaftale

Minister i samråd om mørklægning af forhandlinger

Lækkede notater fra EU viser, at den danske regering ønsker centrale oplysninger om den internationale handelsaftale TiSA mørklagt. Enhedslisten kalder nu udviklingsminister Mogens Jensen i samråd.

Handels- og udviklingsminister skal nu redegøre for lækkede EU-dokumenter, der viser, at Danmark ikke ville offentliggøre at EU's forhandlingsudspil om frihandelsaftalen TiSA blev offentliggjort.
FOTO: Udenrigsministeriet
1 af 1

Er handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) også minister i hemmelighedskræmmeri?

Sådan lyder spørgsmålet fra Enhedslisten efter at lækkede dokumenter fra interne EU-forhandlinger viser, at den danske regering har kæmpet for at mørklægge EU's såkaldte forhandlingsdirektiv om frihandelsaftalen TiSA. 

Mens en demokratisk og meget kritisk debat florerer i EU's andre medlemslande, er det dybt problematisk, hvis den danske minister arbejder for at forstumme debatten.
Nikolaj Villumsen

Det er dagbladet Information, som har fået de lækkede dokumenter via Dansk Magisterforening og den tyske NGO PowerShift.

Grotesk

- Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen har ellers påstået, at han er gået i front for yderligere åbenhed - det stiller den her afsløring jo alvorlige spørgsmålstegn ved. EU forhandler lige nu om flere vidtgående aftaler, og mens en demokratisk - og meget kritisk - debat florerer i EU's andre medlemslande, er det dybt problematisk, hvis den danske minister arbejder for at forstumme debatten. Vi skal til bunds i det her, og derfor har jeg kald ministeren i samråd om hans hemmelighedskræmmeri, uddyber Nikolaj Villumsen.

TiSA står for Trade in Services Agreement og er en frihandelsaftale mellem 50 lande - heriblandt EU-landene - som skal skabe frihandel med service- og tjenesteydelser.

342 ngo'er fra hele verden har i en fælles udtalelse advaret om, at aftalen vil medføre øget privatiseringspres på alle former for offentlige tjenesteydelser, som eksempelvis sundhed, uddannelse, vand med mere og en yderligere deregulering af private tjenesteydelser, herunder banksektoren.

>> Læs den fælles udtalelse fra de 342 ngo'er her

De lækkede dokumenter stammer angiveligt fra et møde i Europarådet den 20. februar, og af dem fremgår det, at Danmark på daværende tidspunkt "ikke kan acceptere, en offentliggørelse" af forhandlingsdokumenterne.

Trods Danmarks bestræbelser blev dokumenterne offentliggjort af EU-kommissionen for en måned siden. I dokumentere står blandt andet, at en frihandelsaftale bør liberalisere servicebranchen "som middel til at fremme økonomisk vækst". Kommissionen ønsker, at aftalen skal dække alle servicesektorer på nær lufttrafik og statslige tjenesteydelser som forsvar, politi og retsvæsen.

- Det er grotesk, hvis Danmark aktivt har modarbejdet mere gennemsigtighed i forhandlingerne om handelsaftalen TiSA, som kan få vidtgående konsekvenser for vores demokratiske muligheder for at lovgive til fordel for velfærd og miljø, siger Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

Global aktionsdag

TiSA-aftalen er ikke den eneste frihandelsaftale, som er igang med at blive forhandlet på plads. EU og USA er netop nu igang med at forhandle deres egen handels- og investeringsaftale TTIP.

Med TTIP-aftalen vil EU og USA blandt andet oprette en såkaldt "investor-stat tvistbilæggelses mekanisme", der giver udenlandske virksomheder mulighed for at sagsøge stater ved internationale særdomstole, hvis der indføres lovgivning eller regler, der går imod virksomhedernes interesser.

På lørdag den 18. april er der indkaldt til global aktionsdag mod frihandelsaftaler. I Danmark sætter NOAH, Afrika Kontakt og den international studenterorganisation UAEM frihandelsaftalen TTiP til debat. 

>> Læs mere på TTIP-netværkets hjemmeside her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. apr. 2015 - 10:41   17. apr. 2015 - 11:44

Frihandel

ml@arbejderen.dk
TiSA – Trade in Services Agreement
  • TiSA er en frihandelsaftale mellem 50 lande, som ifølge EU-Kommissionen skal "åbne markeder og forbedre regler på områder som licensgivning, finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, e-handel, søtransport og arbejdskraftens midlertidige bevægelse udenlands for at yde servicetjenester".

  • Aftalen er opstået som reaktion på, at forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen WTO brød sammen for syv år siden.

  • Udover EU deltager blandt andre USA, Australien, Canada, Japan og Tyrkiet i forhandlingerne om TISA. En række af udviklingslandene fra WTO deltager ikke.

  • 342 ngo'er fra hele verden har i en fælles udtalelse advaret om, at aftalen vil medføre øget privatiseringspres på alle former for offentlige tjenesteydelser, som eksempelvis sundhed, uddannelse, vand med mere og en yderligere deregulering af private tjenesteydelser, herunder banksektoren.