Justitsminister Søren Pape Poulsen fremlagde midt i januar et nyt lovforslag med en række initiativer, som skal bekæmpe terrorisme og radikalisering.

Med det nye forslag skal politiet med en retskendelse kunne blokere for hjemmesider med ekstremistisk og terrorrelateret materiale. Men derudover åbner lovforslaget også op for, at adgangen til at blokerer hjemmesider omfatter alle straffelovsovertrædelser.

Det er uklart, hvad der er "terrorfremmende propaganda", og hvad der er lovlige sympatierklæringer.
Jacob Mchangama, Justitia

Forslaget er gemt godt i det 200 sider lange lovforslag, som justitsministeren netop har sendt i høring hos en række it- og menneskeretsorganisationer.

Samtidig skal der oprettes en ny enhed under Politiets Efterretningstjeneste, PET, der skal overvåge og fjerne "voldeligt ekstremistisk online-materiale".

– Vi skal forhindre, at flere sårbare unge mennesker bliver radikaliserede og ender med at støtte terrororganisationernes modbydelige ideologi. Det er afgørende for trygheden her i landet. Med det nye lovforslag sætter vi ind for at forhindre propagandaen i at blive spredt. Det gælder både online, hvor det skal være muligt at blokere hjemmesider, som terrororganisationer bruger til at sprede propaganda, lyder det fra justitsministeren.

Indskrænker ytringsfrihed

Den retspolitiske tænketank Justita mener, at forslaget risikerer at føre til en markant stigning i omfanget af internetblokeringer og indskrænker ytrings- og informationsfriheden.

– Det er uklart, hvad der er "terrorfremmende propaganda", og hvad der er lovlige sympatierklæringer. Det gør det svært for den enkelte at forudsige, hvornår deling af terrormateriale er strafbart. Derfor er forslaget næppe foreneligt med Den Europæiske Menneskeretskonvention, der slår fast, at loven skal være klar og forudsigelig, siger Justitas direktør Jacob Mchangama til Arbejderen.

Politiet skal blot underrette personen bag hjemmesiden om, at nu er den lukket. Personen, der har hjemmesiden, er altså ikke på forhånd sikret mulighed for at udtale sig og argumentere for at undgå at få lukket sin side. Der er ikke nogen modpart i denne proces.

– Det kan skabe en "skyd-først-spørg-bagefter" praksis, hvor blokeringer bliver foretaget på baggrund af overfladiske antagelser, siger Jacob Mchangama.

Blokeringer på samlebånd

Også IT-Politisk Forening, der har lavet en analyse af forslaget, er dybt kritisk overfor lovforslaget:

"Kendelser om blokering kan blive afsagt på samlebånd ud fra rene mistanker om overtrædelser af straffeloven. Justitsministeriet skriver direkte i lovforslaget, at bestemmelsen vil kunne anvendes på et meget stort antal hjemmesider… Med lovforslaget skabes et grundlag for en omfattende dansk internetcensur, som kan få mærkbare konsekvenser for danskernes frie adgang til information. Muligheden for at borgerne på et informeret grundlag kan danne sig deres egen frie mening om de væbnede konflikter, som den danske stat deltager i, kan blive begrænset".

Foreningen frygter, at forslaget måske vil føre til mere radikalisering.

"Hvis hjemmesider fra Mellemøsten med journalistisk rapportering eller debat bliver blokeret ved en fejl, eller ved overdreven fortolkning af den nye beføjelse, kan det i sig selv måske virke radikaliserende på visse borgere, for eksempel hvis de i forvejen er skeptiske over for den danske regerings politik i forhold til konflikterne i Mellemøsten og den såkaldte 'war on terror'".

IT-Politisk Forening beklager, at Justitsministeriet ikke har lavet en analyse af implikationerne for borgernes grundlæggende rettigheder, især ytrings- og informationsfriheden, og undersøgt retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på dette område.

"Men dette punkt er fuldstændigt fraværende i det lovudkast, som er sendt i høring", konstaterer foreningen.