Forsvarsministeren og justitsministeren nægter at udtale sig om det rimelige i, at regeringen kræver 40.000 kroner i depositum for hver eneste af de 23 irakere, der har anlagt erstatningssag mod Forsvarministeriet

De to ministre var mandag i samråd i Forsvarsudvalget. Her skulle de svare på, hvordan Danmark kan opfylde kravet i FN's Torturkonventions artikel 14, når regeringen samtidig stiller krav om, at fattige irakiske torturofre skal stille en garanti på i samlet set 920.000 kroner, hvis de vil have deres sag for en dansk domstol.

Artikel 14 slår fast, at landene skal indrette deres retssystemer, så torturofre er sikret adgang til oprejsning.

Det er ikke fordi, jeg vil tale udenom. Men vi skal ikke sidde her og diskutere krav, som indgår i en verserende retssag.

Morten Bødskov, justitsminister

- Justitsministeren risikerer at stå i en situation, hvor vi aldrig får undersøgt en alvorlig sag, hvor Danmark anklages for medvirken til tortur, fordi man forhindrer torturofres adgang til domstolene, advarede Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Irakerne kræver erstatning, fordi de blev taget til fange i den dansk ledede operation Green Desert i Irak i 2004. Irakerne blev udleveret til irakisk politi, der udsatte dem for tortur. Samtlige irakere blev senere løsladt uden at blive sigtet.

- Retssager skal behandles ved domstolene og ikke i Forsvarsudvalget. Jeg vil ikke indlade mig på en nærmere drøftelse af spørgsmålet, lød det fra forsvarsminister Nick Hækkerup.

Samme budskab kom fra justitsminister Morten Bødskov:

- Det er ikke fordi, jeg vil tale udenom. Men vi skal ikke sidde her og diskutere de krav, som indgår i en verserende retssag.

Ministrenes tavshed fik Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper på banen:

- Det her handler ikke om I skal tage stilling til selve sagen. Det er domstolens opgave. Vi vil bare gerne have en debat af, om regeringen gør det moralsk rigtige, når man handler på vegne af Danmark den her sag, lød det fra Pernille Skipper.

"Illusorisk" ret til retssag

Men debatten udeblev. De to ministre henviste igen og igen til, at der er tale om en verserende retssag, som man ikke vil udtale sig om.

Enhedslisten henviste til Dansk Institut mod Tortur - Dignity, der advarer om, at kravene til irakerne kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

- Sådanne argumenter skal behandles ved domstolene. Det er ikke rigtigt at debattere disse spørgsmål, da svaret på dem kan have betydning for den verserende retssag, sagde Morten Bødskov.

Forud for samrådet har Dignity sendt et brev til Forsvarsudvalget. Heri konstaterer Dignity, at de økonomiske krav til irakerne betyder, at "retten til domstolsprøvelse bliver indholdsløs og illusorisk, og at der således ikke findes en effektiv domstolsbeskyttelse for torturhandlinger". 

Den Europæiske Menneskeretsdomstol har tidligere kendt den slags krav for konventionsstridige. I 1998 slog menneskeretsdomstolen fast, at den franske stat handlede i strid med konventionerne, da man krævede en sikkerhedsstillelse på 90.000 kroner i en sag mod fransk politi.

Ingen svar om undersøgelse

Som underskriver af FN's Torturkonvention er Danmark forpligtet til aktivt at undersøge anklager om tortur. Men de to ministre ville på samrådet ikke svare på, om regeringen har iværksat en undersøgelse af anklagerne om tortur. De henviste til, at det ikke var det, samrådet var indkaldt omkring.

- De 23 irakere er blevet undersøgt af Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, som konkluderer, at de er blevet mishandlet. Det er dybt alarmerende, hvis regeringen ikke har iværksat en undersøgelse. Danmark er forpligtet til aktivt at undersøge beskyldninger om, at statsansatte har været involveret i tortur, lød det fra Nikolaj Villumsen.

Det var Søren Gade (V), der var forsvarsminister, da overgrebene fandt sted i 2004. Alligevel var ingen af de borgerlige partier tilstede under samrådet.

Højesteret er netop nu i gang med at vurdere, om regeringens krav til irakerne om sikkerhedsstillelse og forældelse er lovlig.