Den 15. juni i år trådte den såkaldte  "modernisering" af planloven i kraft efter beslutning fra regeringen støttet af S og DF.  I pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet i den anledning hed det under betegnelsen "fakta":

Moderniseringen indebærer øget adgang til bebyggelse i kystnære områder og grønt lys for endnu større supermarkeder og indkøbscentre.

"Planloven sætter den overordnede ramme for den fysiske planlægning for arealanvendelse og er en væsentlig del af rammen for vækst- og udviklingsmuligheder i Danmark". Og videre: "Moderniseringen underbygger en ny og bedre balance mellem hensyn til vækst og erhvervsudvikling og hensyn til natur og miljø". 1)

"Moderniseringen" indebærer øget adgang til byplantiltag og bebyggelse i kystnære områder og indenfor strandbeskyttelses-linien. Desuden gives grønt lys for endnu større supermarkeder, indkøbscentre og dagligvarebutikker i bymidter og –nærområder.

Fristerne for indsigelse mod kommuneplaner og lokalplaner ændres således, at de generelt bliver fire uger (mod nu otte uger). For lokalplaner af mindre betydning med mulighed for at reducere fristen til to uger.

Borgernes mulighed for at klage over indgreb i deres nærmiljø indskrænkes altså. Og de mindre detailhandlere står for skud:  Den administrende direktør for De Samvirkende Købmænd, John Wagner, har kommenteret den vejledning til planloven, som Erhvervsministeriet har udsendt:

– VI må i fremtiden forvente, at kommunerne bliver udsat for et endnu større pres – terrorplanlægning – fra kreative developere, siger John Wagner og uddyber:

– Terrorplanlægningen bestod i, at de sagde til en borgmester, at hvis de ikke fik lov til at etablere sig i kommunen, ville de i stedet gøre det i nabokommunen – hvor de i øvrigt så sagde præcis det samme. 

–  Risikoen er vokset for flere "megacentre" med store udvalgsvarebutikker og en enkelt eller flere dagligvarebutikker på op til 3900 kvadratmeter. Tilsammen en konstruktion, som kan koste byen en attraktiv bymidte og oplandet adskillige mindre dagligvarebutikker. 2)

Især Dansk Supermarked har været aktiv og ved alle lovrevisioner af planloven krævet mere vidtgående liberaliseringer. Lovrevisionen både afspejler og fremmer en pågående liberaliseringsproces.

Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening med flere har forud for- og under behandlingen af lovrevisionen kritiseret de nye trusler mod natur, kyst- og strandarealer.

Gødningsgate

Også andre love omhandler arealanvendelsen i Danmark. Og når der tales om "balance" med hensyntagen til natur og miljø, er sagen om 'gødningsgate' ved årsskiftet 2015/16 påfaldende. Her blev V-regeringens miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, fyret efter et mistillidsvotum på grund af usandheder om en landbrugspakkes effekter.

Forbudet mod dyrkning og gødning af en zone på 10 meter fra åer og søer blev fjernet. Dette betød, at over 50.000 hektar kunne inddrages til dyrkning. 

Pakken blev alligevel vedtaget af V, K, DF og LA og indebar, at gødningsnormerne blev reduceret. Desuden blev randzoneloven ophævet. Forbudet mod dyrkning og gødning af en zone på 10 meter fra åer og søer blev fjernet. Dette betød, at over 50.000 hektar kunne inddrages til dyrkning – med virkning fra 29. januar 2016. Det betød også, at offentlighedens adgang til disse områder blev indskrænket.

Aftaleteksten har som første fokuspunkt sikring af "bæredygtigt grundlag" og dernæst "styrket konkurrenceevne", "fremsynet eksportindsats" m.v. 3), men konsekvensen er en ny stigning i gødningsforbrug og kvælstof- og fosforudledningen i naturen, med øget iltsvind og fiskedød i de indre farvande som forventet effekt.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet vil landbrugets gevinst andrage 1,3-1,8 milliarder kroner årligt. Landbrug & Fødevarer (L&F) anslog en gevinst på 2,2 milliarder kroner. Dertil kommer, at det såkaldte harmonikrav for slagtesvin blev hævet fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr.  hektar. Det betyder flere svin og mere gødning pr. hektar. Gevinst: 55-150 millioner kroner ifølge L&F. 4)

Pakken indeholdt også såkaldte "kompenserende miljøtiltag". Disse er dog dels baseret på frivillighed og dels ord om skovrejsning og pleje af vådområder, som ikke rummer konkrete tiltag.

Selv hvis disse "kompensationer" får nogen effekt, vil kvælstofudledningen frem til år 2020 vokse, og der vil alligevel mangle en indsats på 6.200 tons kvælstof frem mod år 2027, sagde prodekan ved Aarhus Universitet, Kurt Nielsen, ved landbrugspakkens vedtagelse. 5)

Blandt kritikerne af pakken er også Danmarks Naturfredningsforening m.fl.

Planlovs-liberalisering

Nu er trin to i liberaliseringen af den private disposition over arealanvendelsen – eller offentlig indgriben til gavn for og tilpasning til private interesser – så på plads med den nye planlov.  Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sagde i præsentationen den 1. juni:

– Moderniseringen fjerner vækstbarrierer i den fysiske planlægning og er et vigtigt skridt til fremme af vækst og udvikling i hele Danmark. De nye udviklingsmuligheder i blandt andet landdistrikterne og detailhandelen er nu en realitet, der kan komme ud og virke i hele landet til gavn for både virksomheder og borgere, samtidig med, at vi beskytter miljøet og en righoldig  natur. 6)

"Moderniseringen" af planloven giver øgede muligheder for bymæssige og andre offentligt-private indgreb i kystnære områder, herunder tilladelse til opførelse af 6.000 nye sommerhuse under betingelse af, at 5.000 ubebyggede sommerhus-grunde tilbageføres til landzone. Kystnære områder kan udlægges til byområder – byzoner som Amager Fælled – "hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse". 7).

Endog strandbeskyttelseslinien på 100-300 meter kan ophæves i bynære områder efter kommunal ansøgning. Samtidig kan sommerhusejere uden dispensation tilføje en række ud- og tilbygninger på deres grund, og det samme kan foreninger, klubber og institutioner i havneområder.

Markeds-anarkisk byvækst

Ifølge Erhvervsministeriet skaber planloven bedre muligheder for byvækst, idet "rammerne for byudvikling bliver (…) mere klare og fleksible, og kommunerne skal tage større hensyn til produktionserhverv i deres planlægning".

Planloven legaliserer således, at kommunerne kan udpege  "udviklingsområder" indenfor kystnærhedszonen på tre km – med tilladelse til anlæg, erhverv og boliger. Det sker gennem et landsplansdirektiv på baggrund af ansøgning til Erhvervsministeriet.

Planloven legaliserer, at kommunerne kan udpege  "udviklingsområder" indenfor kystnærhedszonen på tre km – med tilladelse til anlæg, erhverv og boliger. 

Ministeriet taler om, at noget sådan skal ske i "områder uden særlige landskabs- eller miljøinteresser" 8), men den praksis, som planloven også her tilpasses til, overgås af virkeligheden:

Amager Fælled ligger indenfor tre km fra kysten, men er defineret som byzone, hvor fredningsbestemmelser er ophævet og nærrekreative områder bebygget: Først da Ørestaden virkeliggjordes. Forsøget på at inddrage yderligere 187.000 m2 til opførelsen af 2.500 boliger i et usædvanligt bynært, rekreativt område med mindst 20 sjældne plante- og dyrearter, er nu pt. stoppet af overborgmester Frank Jensen (S) efter massive protester fra beboere, Dansk Naturfredningsforening, NOAH m.fl.

Forinden angreb det socialdemokratiske BR-medlem Jakob Hougaard kritikere for at ville "bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden, som ingen mennesker bruger". Og der er fortsat planer om en campingplads i den sydvestlige del af Fælleden og om en havnetunnel med mulig afkørselsvej til Islands Brygge.

På de af kommunen frasolgte arealer, Frihavnen i København og i Aarhus Havn, opføres store  dyre erhvervs- og boligprojekter med heftig bebyggelsesgrad, i stor højde – med omfattende problemer med vindstøj og fravær af jordforbindelse til og øjenkontakt med rekreative arealer. Og forøgelse af trafikproblemerne i hele storbyområdet.

Flere hypercentre

Størrelsen på dagligvarebutikker – både enkeltstående og i lokalcentre – kan nu øges fra max. 1000 m2 til 1.200 m2.  I bymidter og bydelscentre kan dagligvarebutikkerne samlet andrage 5000 m2 mod hidtil 3.500 m2 . Og 3.900 m2 i aflastningsområder. Størrelsesbegrænsningen på 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker i bymidten, bydelscentre og aflastningsområder ophæves – også i byer med færre end det hidtidige minimum på 40.000 indbyggere 9).

Den fortsatte koncentration og centralisering af kapital indenfor handelssektoren stadfæstes og fremskrives således i loven, så de facto-udviklingen legaliseres. Og stadig mere hyppige dispensationer fra kommune- og lokalplaner kan nedbringes – for en tid.

Den fortsatte koncentration og centralisering af kapital indenfor handelssektoren stadfæstes og fremskrives således i loven, så de facto-udviklingen legaliseres. 

I Erhvervsministeriets pressemeddelelse den 1. juni kaldes denne proces, at "detailhandelen skal kunne følge med tiden" for at "styrke konkurrencen og lavere priser for forbrugerne".

Denne betragtning inddrager dog ikke tendensen til monopolisering, faren for monopolpriser og kartelaftaler, ligesom der i forbrugerpriserne ikke er medtaget øgede omkostninger til transport og tidsforbrug for at komme til butikscentrene i og omkring byerne internt og udefra, når lokalbutikker nedlægges/udkonkurreres. De trafikale, byplanmæssige konsekvenser af denne udvikling – og deres pris – omtales heller ikke.

Omvendt lægger den øgede mulighed for aflastningscentre udenfor de centrale bydele, typisk ved omfartsveje, op til accelerering af butiksdøden i bolignære byområder, til forstærkelse af den funktionelle opsplitning af byelementerne også lokalt, og til øgede trafik- og miljøproblemer indefra-ud.

Containerbyer

Den nye planlov giver også kommunerne mulighed for at dispensere fra lokalplaner og anvende ubenyttede arealer til blandt andet midlertidige studieboliger i op til 10 år – mod før tre år. 

Dette skal udgøre en løsning på det faktum, at almennyttige og kommunale lejeboliger er en mangelvare, og boligudgifterne på disse og andels- og ejerboliger for høje. Ifølge Dansk Byggeri savnes i alt 22.000 studieboliger – heraf alene i hovedstadsområdet 9.500 og i Århus 4.500. 10)

Planloven giver kommunerne mulighed for at dispensere fra lokalplaner og anvende ubenyttede arealer til midlertidige studieboliger i op til 10 år – mod før tre år. 

Men også her står private entreprenører, som CPH Containers, på spring. Lejen angives til cirka 3.850 kroner månedligt for en container på 20 m2 og 5.850  for 40 m2. 11) En relativt høj kvadratmeterpris!

I Aarhus har et samarbejde mellem bystyret og boligforeninger om container-boliger på godsbanearealet taget forskud på planloven. Ved opstarten i 2015 var container-lejen 2.600 kroner månedligt. I år er antallet af såkaldte Startup Housings i byen 146. Der er planer om containerboliger på blandt andet Søren Frichsvej og ved Gjellerupparken.

Lejerbo er i beskedent omfang inde over i København med en månedlig containerleje på cirka 3.000 kroner. Man forventer indenfor nogle år at komme op på 3.000 containere. CPH Containers mål er at opføre 2.500 containerboliger inden udgangen af år 2020, og man vurderer, at der kan bygges 20.000 containere i København på grunde, som ifølge lokalplaner vil stå tomme de næste 10-15 år 12).

Foruden på Refshaleøen forventes opførelse af containerboliger i København i en del af Nordhavn,  Kløvermarken og godsbaneterrænet. Overborgmester Frank Jensen anslår i første omgang "i omegnen af 800 boliger til unge studerende". 13)

Integreret, helhedsorienteret boligbyggeri er der ikke tale om, og hvor midlertidige skurbyerne vil blive, må fremtiden vise. Levende fællesskaber og kreative miljøer, som lige nu synes at trives på godsbanearealet i Aarhus er en mulighed som en lappeløsning. Men også her er lejestigninger, kommunalt jordsalg, privatisering og spekulation et foruroligende perspektiv. Et andet perspektiv er forslumning med tilstrømning af desperate indvandrere,  fattige og hjemløse.

Boligen som vare og investeringsobjekt

En anden lov, som omhandler den fysiske arealanvendelse, er boligreguleringsloven. Den tilsiger principielt, at der er bopælspligt i alle boliger, landejendomme inclusive, uanset størrelse. Det er kun undtagelsesvist tilladt at have adresse på mere end én bolig i kommunen eller andre kommuner. Men det er almindeligt, at de store bykommuner ved nybyggeri tillader, at boligerne ikke er bopælspligtige, før den første ejer sælger boligen igen.

Det er almindeligt, at de store bykommuner ved nybyggeri tillader, at boligerne ikke er bopælspligtige, før den første ejer sælger boligen igen.

En undersøgelse fra januar i år viste, at 2.700 nyopførte boliger i København ikke var omfattet af bopælspligten. Det er typisk  velhaverboliger i Indre By -  Carlsberg-byen og Halmtorvet med flere. Og havnefronterne: Fri- og Nordhavnen, Sluseholmen, Islands Brygge – samt Ørestaden. Tallet udgør godt fire procent af ejerboligerne i kommunen.

– Vores nye opgørelse viser med al ønskelig tydelighed, at ejerlejlighederne i de mest attraktive bydele er gået hen og blevet investeringsobjekter, sagde Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (Ehl) ved den lejlighed. 14)

Et øjebliksbillede fra februar i år viste, at der var cirka 50 boliger til salg, hvor et salgsargument var, at køberne ikke behøvede at have adresse på stedet. Gevinsten går blandt andet til de riges børn. Og til udenlandsdanskere og andre, der kan udleje med profit og sælge, når markedsværdien når zenit.

Ved en SF-forespørgsel i byrådet i Aarhus den 27. april i år kunne kommunen kun angive, at der var registreret cirka 4.700 ejer-, andels- og lejerboliger som "godkendt tom bolig". Det er nærliggende at antage, at en del af de nye ejerboliger på havnefronten, i Åbyen, Frederiks Plads, Kanalhusene med mere er halvtomme udlejnings- og investeringsobjekter. Eller tomme, dyre almennyttige og andre lejeboliger.

Ved udgangen af maj i år stod 164 af 402 lejeboliger på Havneholmen i Aarhus Øst fortsat tomme. Lejen ligger typisk på 12-14.000 kr. for tre værelser. Bente Lykke Sørensen, chef for kommunens Bolig og Projektudvikling, håber at "situationen vil være anderledes om tre-fem år, når hele området er udbygget". Og tilføjer:

 – Jeg kender ikke de konkrete forhold om lejlighederne i Havneholmen, men det virker, som om man ikke har ramt rigtigt i forhold til størrelse, pris og efterspørgsel. Måske er der tale om en langsigtet investering, hvor man i en opstartsfase er indstillet på, at der kan være tomme lejligheder.15)

Krav om stramninger

Før sommerferien stillede S, Ø, SF, DF og Alternativet – et flertal i Folketinget – forslag om en ændring af boligreguleringsloven, så der straks blev bopælspligt i nyopførte boliger. I Københavns Kommune er S, Ø, SF m.fl. også for et sådant forslag.

Regeringen ved transport- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har i februar igangsat en analyse, der lægger op til "drøftelse" og kan "danne grundlag for en tydeliggørelse af loven". 16) Analysen skal blandt andet opgøre tallet på nybyggeri uden boligpligt i de tre største byer.

Senest er DF hoppet fra kravet og vil nu afvente Ole Birk Olesens og regeringens eget forslag.

En anden undtagelse fra bopælspligten, nemlig muligheden for at få sin bolig anerkendt som flexbolig, er imidlertid ikke på dagsordenen. Ordningen betyder, at man som ejer af en helårsbolig (eller potentiel køber) har mulighed for at bruge boligen som fritidsbolig.

At man med loven søger at stimulere private initiativer som løsning, fremfor offentlige, fremgår af de ringe økonomiske midler, som regeringen har afsat til at stoppe flugten og forfaldet.

Ordningen er en lappeløsning, der giver en række kommuner i udkantsområderne mulighed for at mindske stavnsbindingen af mennesker på grund af deres boligs lave markedsværdi. Og for at forhale affolkningen ved at tiltrække bedrestillede borgere fra andre egne til sæson- og ferieophold.

I første omgang var det også især kommuner i det såkaldte udkants-Danmark, der bød ind. Men ordningen er nu blevet så omfattende, at der kunne være grundlag for at foretage en differentiering i sagsbehandlingen og undersøgelse af eventuelle spekulative elementer i ordningen.

Udviklingsmuligheder i landdistrikter?

Ovenstående er ét af de erklærede mål i den nye planlov. I fire hovedpunkter er skitseret hvordan:

• Virksomheder, der etableres i overflødiggjorte bygninger, kan nu udvide med op til 500 m2 uden landzonetilladelse.
• Borgere kan om- eller tilbygge deres helårshuse uden landzonetilladelse.
• Virksomheder/borgere kan opnå landzonetilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger.
• Kommunerne kan udpege to omdannelseslandsbyer hvert fjerde år. (Landsbyer, hvori kommunerne kan "eksperimentere" uden hensyn til planloven).17)

Affolkningen er vidt fremskreden i mange landdistrikter og landsbyer, hvilket forstærkes af forfaldne og ubeboede ejendomme, huse og forretninger. At man med loven søger at stimulere private initiativer som løsning, fremfor offentlige, fremgår af de ringe økonomiske midler, som regeringen via staten har afsat til at stoppe flugten og forfaldet.

I finansloven for 2017 afsattes således i alt 23,3 millioner kr til Landdistrikspuljen, til forsøgsprojekter, forsknings- og informationsprojekter i landdistrikterne og på de små øer. Af 190 ansøgninger om godt 56 millioner kroner i første udbudsrunde i år modtog kun 51 projkter – godt en fjerdedel – tilsagn om at få 11 millioner kr! 18)  I anden udbudsrunde kan man ansøge om otte millioner kroner. 19).

I sommerhusområder tillades ejerne nu overnatning i op til 34 uger, og pensionister kan nu allerede efter ét års ejerskab – mod før otte år – bo hele året i sommerhus. Begge dele er i høj grad en tilpasning til eksisterende praksis, og for pensionisternes i nogle tilfælde en (nød)løsning, hvis deres faste bolig er blevet for dyr.

Afvikling fremfor udvikling

I Erhvervsministeriets pressemeddelelse hedder det:

"Med moderniseringen af planloven får kommunerne øget råderum og en række nye muligheder i planlægningen, som i højere grad kan understøtte lokale initiativer og udvikling. Samtidig skønnes moderniseringen af planloven af Finansministeriet at give et varigt løft af væksten i samfundet  med ¾ mia. kr." (i bruttonalproduktet, red.), 20).

 Vækstpotentialet ligger i tilpasning af lovgivningen til private aktørers ønske om og muligheder for profitable investeringer i det fysiske rum.

Med den danske regerings udmøntning af EU's finanspagt, budgetloven, med kravet om kommunalt skattestop og omprioteringsbidraget i form af en årlig beskæring af kommunernes budgetter på én procent frem til år 2019, kan det næppe siges at øge noget almennyttigt, socialt råderum. Når dertil kommer EU-direktiverne om udlicitering og liberalisering af den offentlige sektor, må det stå klart:

- at kommunernes "råderum" og "nye muligheder" ikke indbefatter flere, men færre økonomiske midler til helhedsorienterede, sociale, almennyttige og integrerede fysiske indgreb. Vækstpotentialet ligger derfor i tilpasning af lovgivningen til private aktørers ønske om og muligheder for profitable investeringer i det fysiske rum dér, hvor det største marked er.

- at den af finanspagten og budgetloven dikterede aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om budgetkontrol betyder, at KL allerede nu kræver, at "en række budgetaftaler skal genåbnes for at fjerne anlægsudgifter" (til f.eks. boliger eller egnsudvikling). Primo oktober havde allerede 65 kommuner et forbehold i deres budgetforhandlinger om, at de skal genåbnes, hvis de strider mod KL's aftale med regeringen. 21) En overskridelse indebærer kollektiv straffelse i form af nedskæringer i de statslige bloktilskud.

- at den forudsete vækst i erhvervslivets- og ikke mindst handelskapitalens mulighed for profit og kapitalakkumulation, logisk set ikke kan eller vil skabe udvikling og bremse affolkningen af landdistrikter og såkaldte udkantsområder. Dette understreges af de rent symbolske statslige beløb, som regeringen har afsat til egnsudvikling.

En rapport fra Den Sociale Udviklingsfond viser, at de arbejdskraftintensive jobs i høj grad ligger i Vest- og Nordjylland, på Nordfyn og Vestsjælland. Her er potentialet for automatisering, robottisering og outsourcing størst  - og dermed også for fyringer, arbejdsløshed og øget affolkning. 22)

Noter:

1) Erhvervsministeriet, pressemeddelelse, 1. juni 2017.

2) De Samvirkende Købmænd, www.dsk.dk , 11. august 2017

3) Miljø- og Fødevareministeriet, aftaletekst, 22. dec. 2015.

4) Altinget, 26. feb. 2017.

5) Item.

6) Item 1).

7)) Erhvervs- og Vækstministeriet, faktaark, 9. juni 2017.

8) Item.

9) Item

10) TV2 Nyheder 1. sept. 1916 og 29. aug. 2017

11) Uniavisen 23. feb. 2017 og TV2 Nyheder 1. sept. 2016

12) Uniavisen 23. feb. 2017.

13) Politiken 10. maj, 2017.

14) DR Nyheder, 10 jan. 2017.

15) Jyllands Posten Erhverv, 30 maj 2017 og www.havneholmen-aarhus.dk

16) Referat af Folketingets forhandlinger, 26. april 2017.

17) Item 6)

18) Newsbreak.dk/ Ritzau 10. juli 2017

19) Erhvervsministeriet, pressemedd. 15. august 2017

20) Item 1)

21) www.dknyt.dk , 3. okt. 2017

22) ”Disrupted? – Vestjyske jobs under pres fra den 4. industrielle revolution, www.densocialekapitalfond.dk