07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Modtagere af kontanthjælp mister boligstøtte

Venstres moderne kontanthjælpsloft

Modtagere af kontanthjælp mister boligstøtte

Regeringen vil genindføre kontanthjælpsloft og 225 timers regel samt nedsætte en række ydelser og afskaffe kontanthjælpsmodtageres ret til ferie. Det skal få 650 flere i arbejde.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen præsenterer forringelserne for titusinder af kontanthjælpsmodtagere som en jobreform. Ifølge ham vil reformen føre til 650 flere fuldtidsjob.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

Mange kontanthjælpsmodtagere kan fremover få store problemer med at betale deres husleje. Det er konsekvensen af det udspil til kontanthjælpsreform, som regeringen fremlagde i fredags.

Regeringen vil indføre et loft over, hvor meget kontanthjælsmodtagere kan få i samlede ydelser, som for store grupper vil betyde, at de får nedsat eller helt mister boligstøtten.

Erfaringer med fattigdomsydelserne i 00’erne viste, at knap en tredjedel lod være med at spise tre måltider hver dag, fordi de ikke havde råd.
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Ifølge regeringen friholder udspillet "børnerelaterede ydelser" for direkte nedskæringer. Men alle samlevende par - med eller uden børn - mister hele boligstøtten, og en enlig mor med et barn kan højst få 903 kroner om måneden i støtte til boligudgifterne.

Ud over at indføre et loft over kontanthjælpen vil regeringen desuden nedsætte kontanthjælpen til SU-niveau for alle unge under 30 år, afskaffe kontanthjælpsmodtageres ret til at holde ferie, samt indføre et krav om 225 timers ordinært arbejde om året for at kunne beholde retten til kontanthjælp.

– Vi ønsker et kontanthjælpssystem, hvor den enkelte oplever at have mærkbart mere til sig selv ved at gå på arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige, lyder Jørn Neergaard Larsen begrundelse for forringelserne.

Flere fattige

Nedskæringerne vil helt sikkert føre til mere fattigdom, vurderer Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

– Det er klart dokumenteret, at de ydelser, som regeringen nu genindfører, medfører fattigdom. Erfaringer med fattigdomsydelserne i 00’erne viste, at omkring en tredjedel af de ramte lod være med at købe lægeordineret medicin, to tredjedele lod være med at gå til tandlæge og knap en tredjedel lod være med at spise tre måltider hver dag, fordi de ikke havde råd, forklarer Jann Sjursen.

– Den slags helt basale afsavn, som normalt hører hjemme i en anden verden, bliver også konsekvensen af det moderne kontanthjælpsloft og 225-timersreglen kombineret med den allerede vedtagne integrationsydelse, understreger formanden for Rådet for Socialt Udsatte.

Rammer unge og børn

En reduktion af kontanthjælpen til SU-niveau for alle under 30 år vil føre til, at flere unge bliver hjemløse, forudser Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau

- Den såkaldte uddannelseshjælp har allerede medført flere unge hjemløse, og der er al grund til at tro, at en sænkning af unge jobparates kontanthjælp vil få samme konsekvens, siger Majbrit Berlau.

Hun advarer også om, at kontanthjælpsloftet vil ramme børnefamilierne.

- Vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom ofte mistrives og lever i social isolation. Det betyder, at de får en ringere uddannelse og ringere sundhed. Lever børn blot ét år i fattigdom, forringes deres chance for at bestå 9. klasses eksamen, understreger Socialrådgiverforeningens formand.

650 flere job

Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger vil nedskæringerne i kontanthjælpsmodtagernes økonomi og rettigheder kun føre til 650 flere fuldtidsbeskæftigede. Det er dog nok til, at regeringen har valgt at præsentere kontanthjælpsudspillet som første fase i en jobreform.

Ministeriets beregninger af jobeffekten bygger på den såkaldte DREAM-model, en økonomisk model som bruges til at påvise, at lavere ydelser vil presse flere kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan være med til at presse lønningerne, så virksomhederne får råd til at ansætte flere.

Nedskæringerne vil samlet set indbringe statskassen 515 millioner kroner, når de er fuldt indfaset i 2019. Det er hensigten, at indtægterne herfra skal gå til jobreformens anden fase, der bliver søsat næste forår. Den vil bestå af skattelettelser, som ifølge DREAM-modellen vil føre til yderligere 450 arbejdspladser. 

Ifølge Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vil effekten af en skattelettelse på 515 millioner kroner være meget begrænset.

– Bruges hele beløbet på at øge beskæftigelsesfradraget, vil det kunne give en kasseassistent omkring 20 kroner om måneden i skattelettelse. Med så små effekter virker kontanthjælpsloftet som et nytteløst projekt for regeringen. Den eneste effekt er, at flere bliver skubbet ud i fattigdom, uden at beskæftigelsen eller den offentlige saldo forbedres nævneværdigt, vurderer AE’s analysechef.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2015 - 12:26   05. okt. 2015 - 13:07

Jobreform

he@arbejderen.dk
Jobreformens 1. fase

Regeringens udspil til første fase i jobreformen indeholder fire elementer:

  • Kontanthjælpsloft: Regeringen vil sætte loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i boligstøtte og særlig støtte til høje boligudgifter. For alle samlevende - med eller uden børn - betyder loftet, at de intet kan modtage i boligstøtte og særlig støtte. Enlige uden børn kan maksimalt modtage 2272 kroner om måneden i boligydelse, enlige med et barn maksimalt 903 kroner, og enlige med to eller flere børn maksimalt 1258 kroner.

  • 225 timers regel: Alle uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal kunne dokumentere 225 timers ordinært arbejde indenfor det seneste år. Kun personer med "meget begrænset" arbejdsevne er undtaget. Reglen er en udvidelse af den tidligere VK-regerings 225 timers regel, der kun omfattede ægtepar, hvor begge modtog kontanthjælp på voksensats.

  • Nedskæringer i ungeydelser: Regeringen vil sætte kontanthjælpssatsen til alle unge under 30 år ned til satsen for uddannelseshjælp, der er på SU-niveau. Det skal gælde uanset om de har børn eller ej.

  • Slut med ferie: Regeringen vil afskaffe kontanthjælpsmodtageres ret til fem ugers ferie efter at have været på kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder.