I dag vil tidligere udsendte soldater marchere igennem gågaderne og stå parade i 28 danske byer – lige fra Aalborg, over Nakskov, Jyllinge, Hirtshals, Køge til Sønderborg og København. I København ventes op mod 2200 tidligere udsendte soldater at stå parade og marchere.

Overalt i Danmark vil der blive affyret kanoner, holdt taler, nedlagt kranse, afholdt et minuts stilhed for at fejre de hjemvendte og mindes de døde. Flagdagen er blot et af flere initiativer, der skal forsøge at skabe folkelig opbakning til Danmarks krige: Der bliver solgt gule sløjfer, som borgerne kan sætte på deres biler og vise at de støtter soldaterne. I dagligdagen fortæller medierne om kampe Afghanistans Helmand-provins. Vi ser forsvarsministeren til bisættelse af danske soldater. Mens statsministeren i skudsikker vest besøger de danske soldater. Og PET kommer jævnligt med trusselsvurderinger mod det danske samfund, som følge af Danmarks krige mod Irak og Afghanistan.

Krigen er for alvor rykket ind i det offentlige rum.

Krigen legitimeres

Antropolog Birgitte Refslund Sørensen er ikke i tvivl om hjemkomstparadernes formål:

- Flagdagen, mindeparader, mindesmærker og gule sløjfer er en del af en symbolsk, kulturel synliggørelse af Danmarks udsendelse af soldater. Altsammen for at opbygge et "erindringslandskab", hvor borgerne skal blive mindet om de danske udstationerede soldater. Hjemkomstparader og flagdage manifesterer Danmark som en krigsførende nation. Krigen bliver normaliseret. Og Danmarks krig i Afghanistan – såvel som fremtidige krige – bliver legitimeret i takketalerne, fordi vi vænner os til, og accepterer udsendelse af soldater som et politisk værktøj, siger hun til Arbejderen.

Hun er lektor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, og er netop nu igang med forskningsprojektet "Krigens Danmark - Krigsveteraner og konstruktionen af Danmark": Hun mener, at der i disse år sker en "normalisering af krigen" i det danske samfund.

- Når vi går en tur i parken, skal vi pludselig forholde os til Danmarks udenrigspolitik, fordi der står en mindesten. Og når vi ser nyheder og endda underholder os med en tv-serie er Danmarks krig en del af plottet, som vi må skænke en tanke. Danmark er netop nu igang med at opbygge en tradition med at hædre udsendte soldater og mindes de faldne. Paraderne er ved at blive en tradition herhjemme. De bliver gentaget år efter år, og bliver et "politisk og socialt ritual for Danmarks krige og aktivistiske udenrigspolitik", vurderer forskeren.

- Det er både en politisk festdag, der skal legitimere Danmarks aktivistiske udenrigspolitik, en fest for Forsvaret og en anerkendelse af soldaternes indsats. Politikerne vil gerne bruge flagdagen til at sikre folkelig opbakning til deres udenrigspolitik. Derfor vil de gerne fortælle historien om "den gode krig". Hidtil har danskerne set os selv som en fredselskende, pacifistisk nation. Derfor forsøger politikerne og Forsvaret at vende krig til noget positivt. De forsøger at italesætte krigen, som noget der skal sikre demokrati og frihedsrettigheder. Samme argumenter som politikerne fremfører som det officielle formål for at gå i krig.

Den "gode krig"

Det er fjerde år i træk, at der bliver afholdt flagdag i Danmark. Undervejs på soldaternes march-rute bliver de civile tilskuerne gjort til en del af den danske krigsindsats.

- Tilskuerne forenes kropsligt og følelsesmæssigt med soldaterne, når de marcherer igennem det danske gadebillede. Der opstår en oplevelse af et "nationalt fællesskab". Undervejs på ruten kipper civilie tilskuere med papirs-dannebrogsflag. Tilskuerne hepper, klapper og enkelte råber »Tak«. De hjemvendte soldater får en folkelig velkomst, der giver associationer til modtagelsen af sportsfolk, der har opnået noget ekstraordinært, forklarer Birgitte Refslund Sørensen.

Hun har studeret de officielle taler ved sidste års hyldest.

– I takketalerne gøres krigen og den krigsførende nation Danmark til en fortælling om en ansvarlig nation, der fører en retfærdig krig i en højere sags tjeneste. Soldaterne bliver krediteret for at have skabt konkrete fremskridt for lokalbefolkningen i »det danske område«. På den måde bliver krigen legitimeret ved at blive beskrevet som en »god krig«. I de officielle taler bliver soldaten gjort til en helt og hædersmand. Og soldaten bliver tillagt værdier og egenskaber, der gør soldaten til et beundringsværdigt eksempel til efterfølgelse. forklarer hun.

Eller sagt med Helge Adam Møllers, medlem af Folketingets Forsvarsudvalg ord ved sidste års flagdag: »Den indsats I har gjort i Afghanistan… gør at Danmark anerkendes som en af de nationer, der bidrager mest til at opretholde international fred og sikkerhed«. Mogens Lønborg, Københavns Borgerrepræsentation fortsatte i samme tråd: »Netop jeres bidrag til den internationale kamp mod terror kan være årsagen til at vores Rådhusplads, vores hovedstad og vores land har været forskånet for et angreb«.