Retten til national selvbestemmelse var i centrum, da Kommunistisk Parti på en konference i lørdags søsatte sin kampagne for dansk udmeldelse af EU.
National selv-bestemmelse giver det bedste udgangspunkt for at forsvare de sociale og faglige rettigheder.
Søren Becher
Flere på venstrefløjen sætter lighedstegn mellem national selvbestemmelse og nationalisme. For kommunisterne er det nationale spørgsmål klassebestemt.
For de nationalkonservative handler det først og fremmest om værdier som gud, konge og fædreland. Kommunisterne derimod tager udgangspunkt i arbejderklassens interesser.
>> LÆS OGSÅ: Kommunisterne og det nationale spørgsmål
– Når vi kæmper for national selvbestemmelse, er det fordi det giver det bedste udgangspunkt for at forsvare de sociale og faglige rettigheder, fastslog Søren Becher fra Kommunistisk Partis landsledelse på konferencen.
Kamp for demokrati
Det nationale spørgsmål bliver mere og mere centralt i takt med, at flere og flere beslutninger bliver taget væk fra nationalstaterne og lagt over til EU. EU forsøger at give indtryk af, at der findes et fælles demokrati i EU.
– Men demokrati er konkret. Hvis mennesker skal blande sig og være en aktiv del af demokratiet, skal man kunne forstå landets historie, kultur, sprog og sammenhæng. Derfor er det en abstraktion, når EU-politikerne siger, at de vil udvikle et blomstrende europæisk demokrati, sagde Søren Becher.
Briterne er blevet anklaget for nationalisme i forbindelse med brexit. Men Storbritanniens farvel til EU hænger tæt sammen med arbejderklassens erfaringer med, hvordan EU's direktiver og det indre marked har forringet deres levevilkår.
>> LÆS OGSÅ: Magthaverne frygter brexit
– Det var først og fremmest arbejderklassen i Storbritannien, der sikrede det britiske "leave". Spørgsmål som social tryghed, bolig, løn og social dumping var drivende i, at de stemte leave. Det kunne kun lade sig gøre, fordi der var skabt en bevidsthed om, hvad den nationale selvbestemmelse betyder på de områder, forklarede Søren Becher.
Arbejderklassen i front
Erfaringerne fra Storbritannien viser, at arbejderklassen har gode muligheder for at alliere sig med andre kræfter, der også har en interesse i at komme ud af EU.
– I Storbritannien lykkedes det at skabe en bred folkealliance, hvor arbejderklassen var den drivende kraft. Samtidig formåede den britiske Leave-bevægelse at få store dele af det britiske småborgerskab til at stemme nej, fordi de følte sig domineret af EU-bureaukratiet fra Bruxelles, sagde Søren Becher.
Hvis det skal lykkes at få – og vinde – en folkeafstemning herhjemme, må den danske arbejderklasse også tænke i alliancer, understregede Søren Becher. Men det er vigtigt, at alliancen sker på det rigtige grundlag. Arbejderklassen skal være drivkraften, og det kræver, at især fagbevægelsen kommer på banen.
I årevis har toppen i dansk fagbevægelse forsøgt at undgå at diskutere EU – men den bliver lige nu presset af virkeligheden, hvor EU's nedskæringspolitik og det indre marked lægger pres på medlemmernes arbejds- og levevilkår. Søren Becher opfordrede til at rejse EU-debatten overalt i fagbevægelsen, hvor der er mulighed for det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278