Våbenindustrien i EU og USA skal styrkes.

Sådan lyder ambitionen i en fælles erklæring mellem NATO og EU, som de to alliancer indgik på NATO-topmødet i Warszawa fredag og lørdag.

Danmark burde arbejde på tillidsskabende foranstaltninger i stedet for at stationere tropper i andre lande.
Jan Øberg, fredsforsker

Erklæringen blev underskrevet efter et særligt møde mellem EU's præsident Donald Tusk, NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg og formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker.

Formålet med mødet var at styrke samarbejdet mellem EU og NATO. I erklæringen fra mødet forpligter de tre ledere sig blandt andet til at sikre en "stærkere forsvarsindustri" og sikre mere forskning og industrisamarbejde indenfor Europa og over Atlanten.

Våbenindustrien skal blandt andet boostes ved at medlemslandene afsætter flere penge til forskning og udvikling af nye våben og andet militært udstyr. 

NATO skal jagte flygtninge

EU og NATO er også enige om fremover at samarbejde i kampen mod asylansøgere. NATO vil med operation "Sea Guardian" støtte EU's flådeoperation, der har til formål at overvåge Middelhavet for flygtninge og asylansøgere fra Afrika. 

EU og NATO skal blandt andet "udvide sit operationelle samarbejde, herunder til havs og om migration", hedder det i erklæringen. Ifølge EUObserver.com ventes NATO at sætte krigsskibe og droner ind i kampen mod flygtningene.

Og så skal EU og NATO afholde koordinerede øvelser i 2017 og 2018 og samarbejde om såkaldte hybride trusler (eksempelvis terrorisme) ved at dele efterretninger.

Det øgede samarbejde mellem EU og NATO sker, fordi de to alliancer står overfor "hidtil usete trusler fra Syd og Øst". Derfor må EU og NATO finde "nye måder at samarbejde på", så de er i stand til at "reagere på de nye udfordringer", hedder det i udtalelsen fra mødet.

Oprustning

Centralt på NATO-topmødet stod oprustningen i Øst. Konkret vil NATO oprette fire bataljoner på hvér 1000 kampklare soldater i de fire baltiske lande Estland, Letland, Litauen og Polen. Bataljonerne skal stå klar i 2017. 

Også Danmark vil bidrage. Statsminister Lars Løkke Rasmussen lovede at sende op mod 200 danske soldater til Estland.

Fredsforsker Jan Øberg advarer om, at Danmarks og resten af NATO's oprustning ikke vil sikre fred og stabilitet i Øst – tværtimod.

– Danmark burde arbejde på tillidsskabende foranstaltninger i stedet for at stationere tropper i andre lande, men man kan næppe forvente så megen fornuft blandt de krigsførende politikere, siger Jan Øberg til Arbejderen.

Han er leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, hvor han blandt andet beskæftiger sig med international konfliktløsning.

Militære udgifter skal fordobles

På topmødet vedtog NATO en erklæring, der genbekræfter beslutningen fra 2014 om, at medlemslandene skal bruger to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på militæret i 2024. 

Danmark bruger i øjeblikket lidt over én procent. Det svarer altså til at Danmark næsten skal fordoble sit budget til militæret fra cirka 20 milliarder til 40 milliarder årligt.

Ifølge Jyllands-Posten erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen sig på topmødet klar til "stille og roligt at øge vores bevillinger".

I dag lever kun fem NATO-lande op til kravet om at bruge to procent af BNP på militæret.