Massive nedskæringer og omlægninger inden for skolevæsnet i Randers Kommune gennem en årrække har medført, at mange forældre har mistet tilliden til fokeskolen og søger mod privatskolerne.

Skolerne er pressede. Vi kan ikke lave det samme arbejde som før. Meget viden om eleverne går tabt.
Kathrine Junski, lærer

Det betyder at privatskolerne nu står for mere end 14 procent af kommunens samlede skolebudget – en stigning på godt 11 procent i forhold til sidste år. Det i en situation, hvor de private skoler må oprette ventelister, fordi der ikke er plads til alle de elever der ønskes flyttet fra kommunens folkeskoler.

De mange besparelser og omlægninger startede i forbindelse med den landsdækkende folkeskolereform, som blev indført i august 2014, og som blandt andet medførte de meget omdiskuterede længere skoledage samt en omlægning af lærernes arbejdstid.

Randrussiansk reform

Under gennemførelsen af Randers kommunes tolkning af folkeskolereformen lukkede byrådet syv af kommunens 24 skoler, beskar skolebudgetterne med 30 millioner kroner, hvilket blandt andet medførte at specialundervisningsområdet blev drastisk beskåret.

Samtidigt flyttede man hovedparten af 7.-klasseeleverne til nye såkaldte "ungemiljøer", som blev indført på udvalgte skoler. Alt det førte til at mange lærere måtte skifte arbejdsplads til andre skoler med nye samarbejdspartnere.

Kathrine Junski der er lærer på Østervang Skole i kommunen fortæller til Arbejderen, at elevflugten fra folkeskolen i Randers kommune hænger sammen med, at få af kommunens skoler fungerer, som de burde.

Pressede folkeskoler

– Skolerne er pressede. Vi kan ikke lave det samme arbejde som før. Meget viden om eleverne går tabt. Ingen ved noget og der er mange lavpraktiske ting, som ikke fungerer. Eleverne oplever, at ingen holder øje med dem, siger hun til Arbejderen.

Kathrine fortæller at mange forældre nu ønsker at deres børn kommer privatskkole, og at børn, som er startet i folkeskolen især flytter til privatskoler fra 7. klasse, på grund af det skoleskift, som ligger der og fordi der er mange problemer med at få den ny udskolingsordning til at fungere. 

Kathrine håber, at skolerne fremover får fred til at lave de forandringer, som kan få tingene til at fungere bedre og at der ikke kommer flere nedskæringer.

Frustration og bekymringer

– Det er tit fustrerende med alle de ting, der kommer udefra. Skolelederen gør sit bedste, men får ikke tid til at prioritere.

Bjarne Overmark fra beboerlisten, som er byrådsmedlem i kommunen fortalte til Randers Amtsavis i maj, at han, lige som Kathrine Junski mener, at kommunens strukturændringer er årsagen til, at forældrene i stigende omfang melder kommunens børn ind på privatskoler.

Han er bekymret for, at de voksende summer, som kommunen dermed er nødt til at betale til privatskolerne, kan være med til at udhule folkeskolernes budgetter.

Øger ulighed

– Det gør, at de forældre, der har råd, sender deres børn i privatskole, fordi de kan give bedre undervisningstilbud på grund af en bedre økonomi. Det er en underminering af undervisningspligten og det er politisk fuldstændigt urimeligt," siger han til Randers Amtsavis.

Anders Buhl- Christensen, som er formand for Børn og Skoleudvalget er uenig i, at strukturreformen er skyld i den høje søgning til privatskoler. Han siger samme sted til Randers Amtsavis:

– Hvis vi ikke havde gennemført den ny skolestruktur, havde vi stået og manglet 30 millioner, og så havde problemet været større. Vi er først nu ved at høste af de besparelser, den ny skolestruktur giver, og folkeskolerne er i fuld gang med at omstille sig. Som venstremand har jeg naturligvis ikke noget imod privatskoler, men jeg mener den bedste måde, at ændre tendensen på er, at vi laver en bedre folkeskole.