Hvis Storbritannien stemmer "Leave" den 23. juni, vil det få en enorm politisk betydning for EU-modstandere over hele Europa.

Det vurderer Folkebevægelsen mod EU's kampagnekoordinator, Lave Knud Broch, som også er første suppleant til EU-parlamentet.

 I Folke-bevægelsen håber vi på et britisk nej. Et nej vil synliggøre, at der er et alternativ til EU.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

– I Folkebevægelsen håber vi på et britisk nej. Et britisk nej vil synliggøre, at der er alternativer til EU - selvom EU-tilhængerne råber op om, at det vil være jordens undergang at forlade EU, siger Lave Knud Broch til Arbejderen.

Han mener, at et britisk nej til EU vil betyde et kæmpe boost for unionsmodstandere overalt i Europa.

- Det betyder, at vi kan pege på Storbritannien og sige: "Se! I påstår, at det ikke kan lade sig gøre at samarbejde udenfor EU. Men det kan lade sig gøre for lande som Norge, Island, Schweiz og nu også Storbritannien. Hvorfor skulle det ikke også kunne lade sig gøre for os?". Det vil fuldstændig tage brodden af ja-sidens skræmmekampagne og give befolkningen tro på, at der findes en fremtid udenfor EU.

Og så betyder et britisk nej, at endnu en af Danmarks allerstørste handelspartnere vil stå uden for EU. Dermed vil tre af Danmarks fem største handelspartnere være udenfor EU, nemlig Norge, Storbritannien og USA. Kun Tyskland og Sverige vil være tilbage i EU. 

En britisk udtræden af EU kan også lede til, at Storbritannien genindtræder i EFTA, og det vil derfor også stille lande som Norge, Island og Schweiz i en langt bedre forhandlingssituation med EU.

Vil ikke blive isoleret

Lave Knud Broch ikke i tvivl om, at det vil lykkes for Storbritannien og EU at nå frem til en samarbejdsaftale efter et eventuelt nej i Storbritannien.

– Selvom ja-politikerne i EU vil være sure, så vil landene og virksomhederne i EU selvfølgelig fortsat handle med Storbritannien. Når først tordenvejret og reaktionerne fra Bruxelles har lagt sig, vil EU begynde at forhandle med Storbritannien om, hvordan man fortsat kan samarbejdet om eksempelvis handel, rejser på tværs af grænserne og udveksling af studerende - ligesom Norge, Schweiz og andre ikke EU-lande har tilsvarende aftaler, hvor begge parter mener, at det giver mening.

Hvis Storbritannien får et handelspolitisk samarbejde med EU, vil det give nej-siden et godt kort på hånden, forudser EU-modstanderen.

– Ja-sidens skræmmeargumenter vil falde til jorden, siger Lave Knud Broch.

Han påpeger også, at en udmeldelse af EU vil give Storbritannien en række demokratiske og politiske muligheder for at bestemme over deres eget land, som de ikke har i dag.

– I dag bliver langt størstedelen af beslutningerne I EU vedtaget med flertalsafgørelser. Det betyder, at en række vigtige beslutninger - som miljø, sundhed, arbejdsforhold og udenrigspolitik - ikke vedtages i nationalstaterne, men i det overstatslige EU. Den ret får Storbritannien tilbage, hvis de forlader EU, påpeger Lave Knud Broch.

Britisk nej skal smitte af

Et britisk nej vil ryste EU i sin grundvold. 

– Den britiske modstand mod EU går jo igen i alle de andre lande. Mange mennesker over hele EU mener jo, at EU udvikler sig i en udemokratisk og asocial retning. EU frygter, at et britisk nej vil smitte af i andre lande, siger Lave Knud Broch.

Det er præcis den situation, Folkebevægelsen mod EU vil udnytte. På det sidste landsmøde blev det besluttet, at samle underskrifter for at få en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet.

>> Skriv under på kravet om en dansk afstemning om EU-medlemskabet

– Vi skal få et britisk nej til at sprede sig som ringe i vandet. Vi skal skabe en stemning af, at det kan lykkes for en befolkning at komme ud af EU. Og at det kan lykkes at lægge pres på politikerne. Det er vigtigt for os, at der kommer fokus på Storbritannien, fordi vi her kan se, at det kan lykkedes at få en afstemning.

– Vi skal skabe en stemning af, at det kan lade sig gøre at skabe et demokratisk samarbejde i Europa og et samarbejde, der ikke underminerer miljøet, velfærden og vores globale udsyn, lyder det fra Lave Knud Broch.

Ikke kun i Danmark samles der underskrifter og stilles spørgsmål ved EU-medlemskabet. Også i Sverige er Folkebevægelsens søsterorganisation gået i gang med at indsamle underskrifter. Her har meningsmålinger vist, at 49 procent ønsker en afstemning.

En tilsvarende udvikling ses i en række andre europæiske lande. I Frankrig viser en meningsmåling fra forrige måned, at 53 procent af alle franskmænd vil spørges, om de fortsat vil være medlem af EU.

I Holland ønsker 53 procent af vælgerne en folkeafstemning. I Spanien er det 47 procent og lige efter følger Tyskland, hvor 45 procent ønsker en folkeafstemning. I Polen og Irland ønsker henholdsvis 39 procent og 38 procent en folkeafstemning.