26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Netavisen Modkraft lukker

Venstrefløjen mister medie

Netavisen Modkraft lukker

Ejeren af netavisen Modkraft har besluttet at trække sin økonomiske støtte. Dermed ser det ud til, at Modkraft lukker omkring 1. februar.

Modkraft har holdt mange aktuelle debatmøder. Her et fra sidste år. På torsdag inviterer Modkraft til EU-debat.
FOTO: Brian Berg
1 af 1

Den progressive internetavis Modkraft står overfor lukning efter 17 års levetid. Mediebureauet Monsun, der ejer Modkraft, har efter svære overvejelser besluttet at stoppe den økonomiske støtte til Modkraft.

Nogle overvejer lige nu, om Modkraft kan genskabes i en ny form.
Laura Na Blankholm, Modkraft

Den mediestøtte, som Modkraft modtager, er faldet drastisk de seneste år. Det betyder, at Monsun har måttet betale et stadig større beløb for at dække Modkrafts underskud. 

–  Det har vi ikke råd til at fortsætte med. Vi har måttet betale store summer i forhold til et lille antal mennesker, siger Maj-Britt Milsted, der er daglig leder af Monsun og Modkraft.

At beslutningen bliver taget lige nu hænger sammen med, at de tre ansatte på Modkraft af forskellige private årsager har valgt at stoppe pr. 1. februar

– Men det blev bare dråben, som fik os til at tage den beslutning, der har været længe undervejs, understreger Maj-Britt Milsted.

Vil udvikle kooperativet

– Samtidig mener vi jo stadig, at det er utrolig vigtigt med venstreorienterede medier som modpol i et mediebillede, der bliver stadig mere højredrejet. Det er noget af et paradoks. Og det er en skam, at venstrefløjen i den situation vælger hovedsageligt at bruge de borgerlige medier, tilføjer hun.

Monsun vil nu bruge sine ressourcer på at udvikle deres egen kooperative virksomhed og har også planer om at udvikle samarbejdet med andre kooperativer samt finde andre måder at styrke progressive medier på. 

– Jeg er optimistisk. Når man lukker en dør åbner der nye, siger Maj-Britt Milsted.

Hvad nu?

Hvis ikke "der falder penge og de helt rigtige mennesker ned fra himlen til at drive projektet videre, må Modkraft lukke i nær fremtid", konstaterer Monsun. Lukningen forventes at ske omkring den 1. februar. 

Modkrafts redaktion blev orienteret søndag aften.

– Vi har fuld forståelse for beslutningen. Men vi blev ret overraskede, også over at der ikke er igangsat en proces, der åbner for alternativer, siger Laura Na Blankholm fra Modkrafts redaktion.

Beslutningen skaber et tomrum for mange af Modkrafts brugere.

– Vi ved, at nogle af dem lige nu overvejer, om Modkraft kan genskabes i en ny form, eller om der kan skabes noget helt nyt. Vi kommer jo til at mangle et forum uafhængigt af partier, hvor folk på venstrefløjen kan debattere, konstaterer Laura Na Blankholm.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2017 - 08:31   19. jan. 2017 - 16:04

Medier

ur@arbejderen.dk
Monsun og Modkraft
  • Monsun er et Mediebureau, der laver opgaver for fagbevægelsen, partier, kommuner og andre omkring layout, webdesign, foto og journalistik.
  • Monsun ejer netavisen Modkraft, der blev lanceret den 1. februar 2000 som et venstreorienteret medie uafhængig af partier.
  • Udover en hjemmeside med nyheder, blogs, kommentarer, anmeldelser og fotoserier er Modkraft aktiv på Facebook og Twitter og arrangerer også aktuelle debatmøder. 
  • Modkraft.dk har cirka 50.000 læsere hver måned, mens omkring 20.000 følger Modkraft på de sociale medier.
  • Der var planer om en større omlægningsproces på Modkraft med ny hjemmeside og andre forandringer. Monsun opgav planerne, da de tre ansatte på Modkraft meddelte, at de af personlige årsager stopper den 1. februar. I stedet besluttede Monsun at lukke Modkraft.