13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nets solgt til Bain Capital

Kapitalfonde køber Dankortet

Nets solgt til Bain Capital

Virksomheden Nets, der blandt andet står for Dankortet og NemID, er blevet solgt. Det er to udenlandske kapitalfonde, der sammen med pensionskassen ATP har købt selskabet. Blandt dem er amerikanske Bain Capital, der i sin tid blev startet af republikaneren Mitt Romney, og som blandt andet investerer i Burger King og privat sygehusvæsen.

Den tidligere republikanske præsidentkandidat Mitt Romney var blandt stifterne af Bain Capital, den amerikanske kapitalfond, som nu ønsker at købe danske Nets.
FOTO: Wikimedia
1 af 1

Det bebudede salg af Nets, firmaet der blandt andet står for finansiel infrastruktur som Dankortet, Betalingsservice og NemID, er nu gået ind i en ny fase, efter at køberne i Bain Capital, Advent International og ATP i dag underskrev købsaftalen. Tilbage står nu kun, at salget godkendes af myndighederne.

I dag har Bain Capital investeringer i store virksomheder verden over som blandt andet verdens største private sundhedsvæsen, firmaet Hospital Corporation of America.

Prisen for 100 procent af aktierne i Nets er 17 milliarder kroner. Heraf skyder den danske pensionskasse ATP 3,6 milliarder i købet, mens Bain Capital og Advent International finansierer resten.

Bain Capital blev stiftet i 1984 af blandt andre den republikanske politiker Mitt Romney, der i 2012 forsøgte at blive præsident i USA i stedet for den demokratiske Barack Obama. Kapitalfonden blev i løbet af 1990'erne kendt for at købe sig ind i etablerede virksomheder for lånte penge, skære ned hvor man kunne, ud fra hvad man kaldte "Bain-filosofien", og så sælge selskabet igen få år senere med stor fortjeneste.

I dag har Bain Capital investeringer i store multinationale selskaber verden over som blandt andet fastfood-kæderne Burger King og Domino's Pizza, legetøjskæden Toys'R'Us pladeselskabet Warner Music og verdens største private sundhedsvæsen, firmaet Hospital Corporation of America.

I kølvandet på salget af DONG Energy-aktierne til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i januar har der lydt en kritik af planerne om at sælge Nets til netop Bain Capital. Især Enhedslisten har markeret sig som modstandere af salget.

- Det er rigtigt ærgeligt. Bain Capital er desværre kendt som en kapitalfond, der har en ret aggressiv historie i forhold til at opkøbe selskaber, gældsætte dem og udbetale ekstraordinære aktieudbytter med store fyringer til følge, siger Enhedslistens erhvervs- og it-ordfører, Stine Brix, i dag til DR.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. mar. 2014 - 11:43   24. mar. 2014 - 11:59

Nets

mz@arbejderen.dk
Nets
  • Nets ejes af omkring 200 skandinaviske banker, med Danske Bank, svenske Nordea og norske DNB som hovedaktionærer. Nationalbanken har desuden en ejerandel på godt ti procent, mens staten ejer en mindre aktieandel via statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, samt Jyske Bank, hvor staten er hovedaktionær.

  • Nets står herhjemme for Dankortet, NemID, Betalingsservice og e-Boks. Nets har vundet licitationen på NemID, der også bruges som login-kode til en lang række offentlige myndigheder i Danmark. Et køb af Nets giver derfor køberen adgang til meget personfølsomme oplysninger.

  • Nets blev sat til salg i sommeren 2013. Der er nu indgået saftale med to USA-baserede kapitalfonde, Bain Capital og Advent International, der køber Nets for 17 milliarder kroner. Pensionsfonden ATP køber desuden en mindre andel af aktierne til en værdi af 300 milioner kroner.  Selve handelen, der er programsat til 2. kvartal 2014, kan dog kun gennemføres hvis myndighederne godkender salget . Desuden har eksisterende aktionærer - herunder staten og Nationalbankenn - forkøbsret, som regeringen og Natinalbanken dog har afslået at bruge.