Hvilken retning skal EU’s klima- og energipolitik gå de næste 15 år? Dette spørgsmål skal EU's regeringschefer tage stilling til på EU-topmødet i dag og i morgen.

Her ventes EU’s stats- og regeringschefer at vedtage Unionens nye klimastrategi frem mod år 2030.

EU må stramme op på sine målsætninger og afskaffe systemet med CO2 kvoter. 
Tarjei Haaland, Greenpeace

EU-kommissionen har lavet en klimaplan, der lægger op til, at EU-landene reducerer deres CO2-udslip med 40 procent frem mod 2030. På det tidspunkt skal mindst 27 procent af EU's energi komme fra vedvarende energi, og der skal spares 30 procent energi via effektiviseringer og bedre isolering af bygninger. Alle reduktioner måles i forhold til 1990.

Men i forhold til hvad der er nødvendigt i forhold til klimaet og EU's eget mål at om reducere sit CO2-udslip med op til 95 procent i 2050, er planen alt for uambitiøs, advarer flere miljøorganisationer.

Advarsler

- Hvis EU reelt vil gøre noget ved CO2-udslippet og klimaproblemerne og nå sin egen målsætning, er det nødvendigt med langt større ambitioner, siger koordinator for 92-gruppen Troels Dam Christensen til Arbejderen.

92-gruppen er et netværk bestående af 23 danske miljø- og ulandsorganisationer.

Netværket mener, at der er brug for langt højere, bindende målsætninger i EU, nemlig: 55 procent mindre CO2-udslip internt i EU. 45 procent vedvarende energi. Og 40 procent energieffektiviseringer.

Samme opfordring kommer fra Greenpeace.

- EU må stramme op på sine målsætninger. Og så må EU afskaffe sit kvotesystem. Ideen var, at sektorer, der udleder meget CO2 skulle købe CO2-kvoter. Men der har længe været alt for mange CO2-kvoter i omløb, og det har fået prisen på kvoter i bund. Resultatet er, at det godt kan betale at svine med CO2, som eksempelvis kulkraftværkerne gør det, siger Tarjei Haaland fra Greenpeace.

EU-kommissionen tager i sin plan ingen skridt til at afskaffe kvotesystemet eller omdanne de mange kulkraftværker til mere klimavenlige biokraftværker. Og EU støtter stadig forskning i hvordan CO2 kan opfanges og lagres i undergrunden. Det vil forlænge brugen af fossile brændsler, advarer miljøorganisationerne.

Voldsomme konsekvenser

I marts kom FN's Klimapanel med sin femte rapport. Rapporten kortlægger, hvordan klimaforandringerne vil ændre verden. Eksperterne advarer om havstigninger på op til en meter i år 2100, flygtningekriser, oversvømmelser og hungersnød på grund af tørke, hvis ikke de rige lande i EU og resten af verdens lande nedsætter CO2-udslippet og gør sig fri af olie og gas. 

Jo længere vi venter, jo større bliver udfordringen, advarer forskerne.

Klodens temperaturstigning skal holdes på under to grader, hvis vi skal undgå katastrofale ændringer af klimaet.

I december 2015 mødes verdens lande i Paris for at forsøge at blive enige om en global og bindende klimaaftale med deltagelse af alle verdens lande. Forud for topmødet skal alle verdens nationer i første kvartal af 2015 meddele FN, hvor meget de vil nedsætte deres CO2-udslip.

Har EU-landene ikke et klart og ambitiøst udspil, risikerer man, at især USA slækker på sine ambitioner. Derfor er det altafgørende, at EU’s ledere bliver enige om et sæt nye ambitiøse klimamål, mener 92-gruppen og Greenpeace.