De rige lande skal fremover kunne medregne visse udgifter til militær og politi, når de giver ulandshjælp til verdens fattige lande.

Udviklingsbistanden bliver endnu mere bundet op på, hvad der gavner Danmark og resten af de rige landes egne sikkerhedsinteresser.
Morten Emil Hansen, Ibis

Det står klart efter at den Internationale Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, netop har udvidet sine regler for, hvad lande må medregne som ulandshjælp.

– De nye retningslinjer åbner op for, at udviklingsbistanden bliver endnu mere bundet op på, hvad der gavner Danmark og resten af de rige landes egne sikkerhedsinteresser, i stedet for at handle om fattigdomsbekæmpelse, siger politisk rådgiver i ulandsorganisationen Ibis, Morten Emil Hansen, til Arbejderen.

Udhuler bistand yderligere

OECD åbner for, at ulandsbistand fremover skal kunne bruges til indsatser mod radikalisering og voldelig ekstremisme. Organisationen vil nu udarbejde et katalog med eksempler på projekter, der fremover kan betragtes som ulandsbistand. Ulandsorganisationer i både Danmark og resten af verden mener, at det betyder, der kan bruges ulandsbistand på dele af militæret og politiet.

OECD's nye regler får konsevenser for verdens fattige lande, fordi de rige lande bruger OECD's retningslinjer til at beregne deres ulandsbistand. 

Også Danmark følger OECD's anvisninger for, hvordan bistanden kan opgøres. Det vil man også gøre fremover, bekræfter Udenrigsministeriet overfor Arbejderen. De nye regler vil altså også gælde for den danske bistand.

Ibis mener, at Danmark i stedet bør bruge ulandsbistanden, som den oprindeligt er tænkt, nemlig til at bekæmpe fattigdom i verdens fattige lande:

– De nye muligheder for at betale militære udgifter over ulandsbistanden kommer samtidig med, at ulandsbistanden i forvejen er blevet udhulet af eksempelvis bistand til erhvervslivet og til flygtningeudgifter. På dette års finanslov er afsat 30 procent af den danske ulandsbistand til indkvartering og andre udgifter til flygtninge herhjemme. Disse penge mangler altså til uddannelse, sundhed og fattigdomsbekæmpelse i de fattige lande, siger Morten Emil Hansen.

Et forkert billede

Den danske regering har som mål, at Danmark skal bruge 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst på ulandshjælp.

– Med OECD's nye regler kan regeringen oppuste ulandsbudgettet, så det ser ud, som om man opfylder målsætningen. Men i praksis er der ikke tale om ulandshjælp, der går til fattigdomsbekæmpelse, konstaterer Morten Emil Hansen.

Folkekirkens Nødhjælp mener, at de nye regler giver et forkert billede af ulandsbistanden.

– Danskerne vil gerne dele med verdens fattigste. Hvis man vil bruge bistand på alt muligt andet, skal man være ærlig omkring det, i stedet for at dække alt muligt ind under udviklingsbistand. Det er en bekymrende tendens, der skader arbejdet for verdens fattigste og giver borgerne et forkert billede af, hvor meget bistand de giver, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, til Arbejderen.

Også ulandsorganisationen Caritas advarer mod konsekvenserne af de nye regler.

– De udhuler ulandsbistanden yderligere. På bundlinjen vil de nye OECD-retningslinjer betyde færre penge til den fattigdomsbekæmpende, langsigtede ulandsbistand. Og det vil betyde flere fattige, advarer generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen, overfor Arbejderen.