Den nye, brede aftale om en klimalov lægger – for første gang nogensinde – op til at lovfæste konkrete mål for, hvor meget der skal skæres af Danmarks CO2-udslip.

Men Danmark er langtfra i mål, mener miljøorganisationer som Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Danmarks Naturfrednings-forening vil fortsætte presset for, at de flotte ambitioner bliver omsat til konkret handling.
Maria Reumert, DN 

Nu bliver udfordringen at sikre, at målene ikke bliver nået med "skrivebordsløsninger", men med grønne løsninger der reelt mindsker CO2-udslippet herhjemme.

– Det næste store skridt bliver nu at sikre, at de mål, som er lavet med den nye klimalov, rent faktisk bliver opnået med klimahandlingsplanen, som skal komme til foråret. Danmarks Naturfredningsforening vil fortsætte presset for, at de flotte ambitioner bliver omsat til konkret handling, lyder løftet fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert.

Også Greenpeace er spændte på, hvordan klimaloven vil blive ført ud i praksis.

– Regeringen har med et bredt flertal leveret på et uhørt tydeligt folkeligt mandat og sat rammerne for det, der må og skal blive en gennemgribende grøn omstilling af Danmark. Kreativ bogføring som CO2-kreditter og kvoteannulleringer, der ikke sikrer tilstrækkelige og hurtige reduktioner, skal køres helt ud på et sidespor, og her er vi spændte på, om loven rent faktisk leverer den garanti, siger generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen.

De grønne organisationer har god grund til at presse på for en ambitiøs klimahandlingsplan til foråret. Regeringen har nemlig sat Danmarks største virksomheder til at stå i spidsen for at udarbejde klimahandlingsplanen.

>> LÆS OGSÅ: Danish Crown, Mærsk og co. skal støbe kuglerne til klimahandlingsplan

Med loven følger ingen penge. Partierne er kun enige om, at målet er mindre CO2-udslip.

Aftalen om klimaloven er indgået af et stort flertal af Folketingets partier (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet). Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som tilsammen råder over syv mandater, står uden for aftalen.

Den nye klimalov giver både Klimarådet og Folketinget nye muligheder for at kontrollere, at regeringen lever op til klimalovens målsætninger.

Hvert år skal Klimarådet således give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Og klima-, energi- og forsyningsministeren skal også en gang om året fremlægge et klimaprogram, som bliver et centralt redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.

Klimaministeren skal hvert år til "klimaeksamen" i Folketinget. Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er den endelige dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige.

Ros fra miljøorganisationer

Miljøbevægelserne roser partierne for at sikre, at klimaet nu får sin egen lov med konkrete målsætninger og forpligtelser, som politikerne skal følge.

– Det her er et historisk skridt for Danmark, der sætter en utrolig ambitiøs målsætning for den danske klimaindsats. Det bringer Danmark helt i front i kampen for klimaet og den grønne omstilling. Det er virkelig en milepæl i den danske miljøpolitik, som vil blive husket for eftertiden, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Også Greenpeace klapper i hænderne over klimaloven – og opfordrer regeringen til nu at lade praksis følge de fine intentioner og stoppe oliejagten i Nordsøen.

– Klimaloven ser ud at have international klasse. Danmark sætter kurs mod rent faktisk at levere på Parisaftalen, hvilket både er bemærkelsesværdigt og strengt nødvendigt. Aftalen er begyndelsen på den nødvendige grønne omstilling, og der venter mange vigtige beslutninger forude for at sikre vores omstilling til et klimaneutralt samfund. Politikerne skal turde tage de nødvendige beslutninger for at omstille vores transportsektor og landbrug – og for at stoppe oliejagten i Nordsøen. Derfor er der fortsat brug for, at vi mobiliserer, lægger pres på politikerne og peger på løsninger, siger generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen.

Sektormål

Hos ingeniørernes fagforening IDA opfordrer man regeringen til at udarbejde konkrete mål for de enkelte sektorer som eksempelvis landbrug og transport.

– IDA mener, at konkrete sektormål er centrale – for ellers ved vi ikke, hvem der skal gøre hvad. Det gør en stor forskel for teknologiudviklingen, om det er landbruget eller transporten, der skal reducere med 25 procent i 2030, siger formand Thomas Damkjær Petersen.

Han uddyber:

– Jeg havde gerne set, at klimaloven også havde forholdt sig til sektormål og ikke kun strategier. Vores håb er, at de kommende klimahandlingsplaner laver specifikke reduktionsmål for de enkelte sektorer, som tæller landbrug, transport, byggeri og industri.

Folkeligt pres virker

Klimaloven kommer efter et massivt folkeligt pres. På bare 13 dage skrev ikke mindre end 68.508 danskere i januar under på borgerforslaget "Dansk klimalov nu", og unge mennesker fra hele landet har været på gaden i historiske klimademonstrationer.

– Aftalen om klimaloven er en anerkendelse af, at folkeligt pres virker. At vi står her i dag med et mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 skyldes ikke mindst de mange opråb, der har været fra befolkningen. Både unge og gamle har været på gaderne i hobetal og vist deres utilfredshed med den manglende handling, og det har virket. Vi står i dag et sted, som mange ikke ville have troet på for bare et år siden, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

– Vi kniber os i armen, efter vi i samlet grøn flok i januar sikrede tilslutning til borgerforslaget på et par uger, sidenhen fik vi et klimavalg, og nu nagles 70 procents-målet så fast i en ny dansk klimalov. Næste år bliver mindst lige så afgørende, for nu skal et historisk stærkt klimamål, et folkeligt krav og en politisk vilje manifesteres i en egentlig omstilling af vores samfund, mener generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen.