I går søsatte en række ngo'er i Danmark en kampagne mod den såkaldte ISDS handels- og investeringsdomstol. Det sker under parolen "Rettigheder før profit – Stop ISDS".

Sammen med 150 ngo'er og fagforeninger fra hele Europa kræver vi ISDS-systemet afskaffet.
Johan Aagaard Hagemann, Netværk for Solidarisk Handel

Bag kampagnen står Netværk for Solidarisk Handel, der består af Afrika Kontakt, Mellemamerika Komiteen, Colombia Solidaritet og NOAH.

– Sammen med 150 ngo'er og fagforeninger fra hele Europa kræver vi ISDS-systemet afskaffet til fordel for bindende lovgivning, der forpligter de transnationale virksomheder til at leve op til menneskerettighederne og sikre mennesker og miljø mod ødelæggende profitjagt, siger Johan Aagaard Hagemann til Arbejderen.

Han er aktiv i Afrika Kontakt og en af initiativtagerne til den danske kampagne.

ISDS er en forkortelse af "Investor-stat-tvistbilæggelse-system". Det er en særlig domstol, der giver udenlandske investorer mulighed for at sagsøge et land, hvis landet indfører lovgivning og regulering, der truer virksomhedernes forventede profit. Det kan eksempelvis være lovgivning, der skal beskytte mennesker og miljø.

EU-landene har indgået ikke mindre end 1400 handels- og investeringsaftaler med en ISDS-domstol til at håndhæve investorernes rettigheder. 

Særrettigheder til virksomheder

– ISDS-regimet gør det muligt for udenlandske investorer at lægge sag an mod en stat og kræve enorme erstatninger, hvis de mener, nye regler eller love betyder tabt fortjeneste. ISDS-systemet giver særrettigheder til virksomheder, som ingen andre har. Særdomstolen går uden om de nationale domstole, forklarer Johan Aagaard Hagemann.

De transnationale firmaer er glade for de muligheder, ISDS-domstolssystemet giver for at retsforfølge stater. Eksempelvis har den svenske energigigant Vattenfall sagsøgt Tyskland for 13,5 milliarder kroner, fordi de folkevalgte politikere ville skærpe kravene til udledning af spildevand i floden Elben fra Vattenfalls kulkraftværk.

– Det endte med, at bystyret i Hamborg opgav at indføre de skrappe krav til vandmiljøet. Det er et eksempel på, hvordan et stort firma og en ISDS-domstol forhindrede demokratisk vedtaget lovgivning i at blive ført ud i livet til fordel for mennesker og miljø, fordi ISDS-systemet er sat i verden for at beskytte firmaernes profitinteresser, siger Johan Aagaard Hagemann.

Tvisterne i ISDS-systemet bliver ikke løst ikke af uafhængige dommere, men af voldgiftsmænd udpeget af virksomhederne selv og staterne. Der er ingen gennemsigtighed i systemet. Offentligheden kan ikke få indsigt i sagsdokumenter. Og det er ikke muligt at anke en afgørelse. Det er et parallelt retssystem til fordel for udenlandske investorer, som har råd til at betale milioner i sagsomkostninger for at omgå de nationale retssystemer.

FN-traktat på vej

Den danske kampagne vil bruge foråret til at sætte fokus på ISDS-domstolen og dens konsekvenser. Den 12. februar går aktivisterne på gaden for at sætte fokus på den handels- og investeringsaftale, som EU og Singapore er igang med at vedtage.

I stedet for ISDS-domstolen opfordrer ngo'erne til at støtte den bindende traktat for virksomheder og menneskerettigheder, der lige nu forhandles i FN’s menneskerettighedsråd.

Læs mere på hjemmesiden www.stopisds.dk, hvor du også kan skrive under på en fælleseuropæisk underskriftsindsamling mod ISDS-domstolsregimet.