Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev tirsdag enige om at beskatte olieselskaberne i Nordsøen hårdere og bruge ekstraindtægterne på kollektiv transport. Aftalen om beskatningen i Nordsøen sender 28,5 milliarder kroner over i Togfonden DK, der skal sikre penge til at styrke den kollektive transport i Danmark.
- De store olieselskaber har længe betalt alt for lidt i skat. Nu sikrer vi, at der går en langt større del af overskuddet til den danske statskasse. Det er både rimeligt og retfærdigt. Ressourcerne i Nordsøen tilhører den danske befolkning, og derfor skal så stor en del af overskuddet som muligt gå til fællesskabet. Her konkret til en togfond, der styrker den kollektive trafik, siger Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører.
Venstre, Konservative og Liberal Alliance raser over aftaen.
- Det er en virkelig dårlig aftale. Det eneste, Danmark får ud af den, er, at investeringerne i Nordsøen i fremtiden vil gå uden om Danmark til Storbritannien og Norge i stedet for, siger Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen.
De Konservative kalder aftalen for en "skændsel":
- Det koster tusindvis af arbejdspladser i Danmark. Især på vestkysten, hvor offshore-branchen fylder rigtigt meget. Hvis man som en tyv om natten ændrer skattesystemet, så får Danmark et dårligt ry og renommé. Virksomheder bliver påpasselige med at placere investeringer her, når de kan se, at vi ændrer på præmisserne, som man har udbudt til, siger de Konservatives finansordfører Mike Legarth i Information.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278