06 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nu skal nej'et forsvares

Kommunister ruster sig

Nu skal nej'et forsvares

Kommunistisk Parti sætter på EU-konference i morgen fokus på, hvordan EU-modstanden kan styrkes, så ja-partierne ikke får held med at snigløbe nej'et fra den 3. december.

Karina Rohr og Svend Erik Christensen i aktion for et nej.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

EU-modstanderne vandt en stor sejr med nej'et den 3. december sidste år. Nu stiller opgaven sig at styrke EU-modstanden, forsvare nej'et og forhindre ja-partierne i at snigløbe befolkningens dom. Hvordan det gøres bedst muligt bliver i disse måneder diskuteret livligt i forskellige dele af EU-modstanderbevægelsen.

I morgen afholder Kommunistisk Parti en medlemskonference om EU med omkring 50 deltagere. I næste måned har Folkebevægelsen mod EU landsmøde, hvor nej-kampagnen skal opsummeres, og videre skridt skal planlægges.

Og i maj er EU-debatten helt central på Enhedslistens årsmøde. Her skal de delegerede vedtage et nyt delprogram om EU og tage stilling til et forslag om, at Enhedslisten skal stille op som parti ved valget til EU-parlamentet i stedet for at støtte Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsens nødvendighed

I modsætning til Enhedslisten har Kommunistisk Parti en meget enig og afklaret holdning til Folkebevægelsen. Partiet ser bevægelsen som en helt afgørende faktor i forhold til at samle EU-modstanden og rejse debatten om EU.

– Når vi skal tage et opgør med EU, er det afgørende, at vi samler alle de kræfter, der er imod EU. Folkebevægelsen er den eneste politiske kraft, der kan klare den opgave, siger Svend Erik Christensen. Han er medlem af Kommunistisk Partis EU-udvalg og har været aktiv i Folkebevægelsen mod EU lige fra dens start op til EU-afstemningen i 1972.

Arbejderen har sat to medlemmer af Kommunistisk Partis EU-udvalg stævne for at diskutere deres syn på den aktuelle situation op til partiets EU-konference i morgen. Udover Svend Erik Christensen er det Karina Rohr, der har siddet i Folkebevægelsens ledelse de sidste 20 år – halvdelen af sit liv.

Den danske befolkning er blevet langt mere skeptisk overfor EU de seneste år.

– Der er brug for Folkebevægelsen, fordi EU-modstand og EU-skepsis går på tværs af partiskel. Hvis vi ikke havde Folkebevægelsen ville alle de borgerlige EU-modstandere, der ellers stemmer på Konservative, Venstre, Liberal Alliance eller Radikale, blive skubbet over til Dansk Folkeparti. Det ville være en falliterklæring, siger Karina Rohr.

Men er Folkebevægelsen ikke mest et venstrefløjsprojekt i dag?

– Helt sikkert nej. I ledelsen er der kommunister og Enhedslistefolk, men der er også konservative, radikale, SF'ere og folk fra Retsforbundet. Og i en lang række komiteer, ikke mindst i Jylland, er der mange aktive medlemmer fra borgerlige partier, understreger Svend Erik Christensen.

De to kommunister er enige om, at uden Folkebevægelsen mod EU ville EU-modstanden have svære kår. 

– Der ville ikke blive diskuteret nær så meget EU og ikke være den samme fokus på EU. Vi kan tydeligt se, at udenfor afstemningstidspunkterne ligger det fjernt for de fleste partier at forholde sig til EU, siger Svend Erik Christensen.

Skal kunne spille op mod DF

Den danske befolkning er blevet langt mere skeptisk overfor EU de seneste år. Men det gav sig ikke udslag i en markant fremgang til Folkebevægelsen ved det seneste valg til EU-parlamentet. Bevægelsen bevarede sit ene mandat. Modsat fordoblede Dansk Folkeparti sit mandattal fra to til fire.

– Dansk Folkeparti er super dygtige og har et stort og velsmurt apparat. De formåede virkelig ved valget at tale sig direkte ind i de problemer, danskerne oplever i forhold til EU. Samtidig skruede de bevidst ned for fremmedfjendskheden. Det betød, at de kunne opsamle en meget stor del af utilfredsheden med EU, siger Karina Rohr.

Kampen for et bedre samfund er tæt knyttet til kampen mod EU.

– For at kunne stå op imod Dansk Folkeparti, er det nødvendigt at Folkebevægelsen bliver bredere og stærkere, tilføjer hun. 

Kommunistisk Parti besluttede på sin kongres i november 2014, at partiet ville gøre sit til at løfte den opgave. Kongressen vedtog, at partiet skulle opprioritere sin indsats i Folkebevægelsen.

– Som en konsekvens af den beslutning er langt flere partimedlemmer blevet aktive i Folkebevægelsen, og partiet kastede sig samlet ind i kampen for at sikre et nej. Der var en stor bevidsthed blandt partiets medlemmer om betydningen af afstemningen i december, siger Svend Erik Christensen.

Partiets deltagelse i nej-kampagnen blev grundigt forberedt gennem afholdelse af et medlemsseminar og diskussion i partiets afdelinger af argumenterne for at stemme nej.

På Kommunistisk Partis EU-konference i morgen er der debat om situationen efter nej'et, hvad der skal være fokus på nu, og hvordan partiet også fremover kan være med til at styrke Folkebevægelsen.

Kommunister og EU-modstanden

Historisk set har de danske kommunister altid været meget aktive i EU-modstanden. 

– Det hænger sammen med en klar analyse af EU som et redskab for storkapitalen vendt mod den arbejdende befolkning. I dag bliver det stadig mere tydeligt i takt med, at EU bevæger sig hen imod en egentlig statsdannelse. Beslutningerne trækkes væk fra nationalstaterne og demokratiet udhules, siger Svend Erik Christensen.

Aldrig før har vi haft så god en situation i forhold til at diskutere de store EU-spørgsmål.

– Kampen for et bedre samfund er tæt knyttet til kampen mod EU. I dag har vi et EU, hvor en nyliberalistisk arbejderfjendsk økonomisk politik er traktatfæstet. Som kommunister har vi ingen illusioner om, at EU kan ændres indefra, supplerer Karina Rohr.

Bevarelsen af nationalstaten og forsvar for den nationale suverænitet er helt afgørende for både Folkebevægelsen og Kommunistisk Parti.

– Der er kritikere, som mener, at det placerer os på linje med Dansk Folkepartis nationalisme. Men når Dansk Folkeparti forsvarer nationalstaten handler det om gud, konge og fædreland, siger Karina Rohr.

– For os er det centrale, at arbejderklassens sejre i forhold til velfærdssamfundet, overenskomster, løn og arbejdsforhold er forankret i nationalstatens rammer. Når man nedbryder nationalstaten, nedbryder man også de rettigheder, vi har tilkæmpet os. Det er det helt afgørende i forhold til kampen for den nationale suverænitet, tilføjer hun. 

Positiv situation

EU-modstanden står i en positiv situation efter nej'et i december. 

– Tænk, hvis det var blevet et ja, så havde vi stået med en afstemning om den militære undtagelse lige om hjørnet. Nu fik vi lavet en opbremsning. Men vi kan forvente, at ja-siden vil gøre, hvad de kan, for at udfordre og underløbe nej'et. Statsministeren siger, at han vil respektere det, men samtidig er han i fuld gang med at tolke vores nej som et ja til Europol og en del af de andre retsakter, vi stemte om, konstaterer Karina Rohr.

– Her har vi brug for en stærk Folkebevægelse, der kan slå fast, at et nej er et nej. Vi har sagt nej til at afskaffe retsforbeholdet, til at bruge tilvalgsordningen, og til Europol og de konkrete 22 retsakter. Det var ja-partierne, der besluttede, at vi skulle stemme om så meget. Nu må vi kræve, at de respekterer vores nej, tilføjer hun.

Karina Rohr er helt bevidst om, at det bliver hårdt arbejde, men samtidig ser hun situationen for EU-modstanden som den mest positive nogensinde. Aldrig har danskerne været så utilfredse med EU som i dag. Briterne diskuterer på livet løs, om de skal melde sig ud af EU. Og i de kriseramte lande i Sydeuropa er vreden over EU's sparedirektiver enorm.

– Aldrig før har vi haft så god en situation i forhold til at diskutere de store spørgsmål, som hvad vi egentlig skal med EU – hele systemkritikken. Det skal vi udnytte fuldt ud. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2016 - 07:36   08. feb. 2016 - 11:25

EU-modstand

ur@arbejderen.dk
Fokus på EU-modstand
  • På sin kongres i november 2014 besluttede Kommunistisk Part at opprioriterer sin indsats i Folkebevægelsen mod EU for at styrke EU-modstanden. Som en konsekvens af beslutningen er der blevet større fokus på EU-debatten i partiet, og flere medlemmer er blevet aktive i Folkebevægelsen.
  • Alle partiets afdelinger deltog i kampagnen for at sikre et nej til at afskaffe retsforbeholdet i december sidste år. Partiets medlemmer var aktive i mellem 20 og 25 af Folkebevægelsens lokale komiteer.
  • Lørdag den 6. februar afholder Kommunistisk Parti en medlemskonference i København med omkring 50 deltagere. Her er fokus på, hvordan nej'et kan forsvares og fastholdelse af partiets indsats for at styrke Folkebevægelsen mod EU.