Regeringen indgik i fredags en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om indførelse af 24 initiativer mod ungdomskriminalitet. Aftalen har til formål at skabe "fælles retning og konsekvens" i forhold til  børn og unge på 10 til 17 år, som begår kriminalitet.

– Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år. Men der er gruppe unge på 10-15 år, der begår meget hård kriminalitet. Dem skal vi sætte ind overfor, sagde Søren Pape Poulsen foran Justitsministeriet ved præsentationen af aftalen.

Det er jo nærmest med til at sende de børn ud i en kriminel løbebane.
Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne

Centralt i aftalen er oprettelse af et særligt Ungdomskriminalitetsnævn, som består af en dommer samt en repræsentant fra politiet og fra den unges kommune. Nævnet skal kunne give den unge strafreaktioner, som kan gælde i op til to år – og i særlige tilfælde helt op til fire år. Det kan for eksempel være krav om at blive i hjemmet om aftenen, at rydde op efter grafitti og lignende.

Nævnet skal også kunne træffe beslutning om anbringelse af børn på helt ned til 10 år på en "sikret afdeling", hvor de er indespæret sammen med unge på op til 17 år, som har begået grov kriminalitet.

Sikkerheden på disse afdelinger skal samtidigt skærpes i forhold til det, der kendes i dag, blandt andet ved hjælp af overvågningskameraer og tilladelse til, at personalet foretager kropsvisiteringer.

Søren Pape understreger, at de sikrede afdelinger ikke kan sammenlignes med fængsler:

– Dommedags profetier om børn i fængsel, det er ikke os. Vi vil gerne hjælpe disse børn. Børn skal have et godt liv, lød det ved præsentationen.

Massiv kritik fra fagfolk

Aftalen er ikke desto mindre blevet mødt med massiv kritik fra fagfolk både fra det sociale og juridiske felt. Benny Andersen, som er formand for Socialpædagogerne siger på foreningens hjemmeside om Regeringens udspil:

– Det er jo nærmest med til at sende de børn ud i en kriminel løbebane – altså det stik modsatte af at få dem ud af fødekæden. Vi burde i stedet arbejde for færre magtanvendelser og et stærkere fokus på den rette socialpædagogiske indsats og nok faglighed på institutionerne.

Benny Andersen forklarer uddybende:

– Når børn på 10 år begår kriminalitet, så er det fordi, der er andre ting galt i familien, skolen eller omgangskredsen. Det er en samlet social indsats, der er brug for. Og der er mest af alt brug for, at vi starter indsatsen i det sociale hjørne af spillepladen.

Heller ikke i Dansk Socialrådgiverforening er der rosende ord om aftalen. Majbrit Berlau, som er formand for foreningen udtrykker foreningens holdning sådan til Ritzau:

– Kriminaliteten blandt unge har været faldende i mange år, og hvis den tendens skal fortsætte, skal vi gøre mere af det, vi allerede gør i dag: forebygge at udsatte unge ryger ud over kanten med sociale tiltag, siger Majbrit Berlau og fortsætter:

–  En grundlæggende forskel på det strafferetlige og det sociale system er jo, at vi i det sociale arbejde ikke som udgangspunkt skal straffe, men forebygge og hjælpe. I det arbejde tager vi også ’hårde’ midler i brug som kontante krav og tvang, når det er nødvendigt. Men vi arbejder bredt med de unge og hjælper også med at få dem videre i livet – at finde et fritidsjob, være troværdige og vedholdende voksne, hjælpe dem ud af misbrug, for eksempel. Hun fortsætter:

– Hvis vi begynder at sende børn helt ned til ti år på sikrede institutioner, kan vi til gengæld være sikre på, at vi får flere hærdede kriminelle i fremtiden. Alene tanken er ikke det danske samfund værdig.

Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår. Han har heller ingen positive forventninger til aftalen:

– Det er socialt udsatte og det kan man ikke straffe sig ud af. Jeg tror faktisk kun man kommer til at stigmatisere og kriminalisere børn på en måde, der ikke er brug for, siger han til Politiken.

Formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam kan godt se noget godt i aftalen. Ekempelvis formuleringer i aftalen, om at man vil opkvalificere det forebyggende arbejde i politiet og den pædagogiske indsats. Samtidigt er han dog "stærkt bekymret" ved andre dele af forslaget.

– Når Regeringen øger beføjelserne til magtanvendelse og kropsvisitation, så er vi bange for, at det kan optrappe og øge stressniveauet og dermed spænde ben for barnets positive udvikling, siger han.

Ingen retssikkerhed

Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale er stærkt imod aftalen. Zenia Stampe fra De Radikale er bekymret for børnenes retssikkerhed. Hun udtaler til Politiken: 

– Aftalen er en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder. Det nævn de er blevet enige om rejser ikke krav om bevisførsel, som i en almindelig retssag. Derfor har de de facto lavet et retssystem, hvor man fratager barnet den beskyttelse, som alle andre i en lignende situation har.

Bodil Philip er tidligere fængselsinspektør og næstformand i Den Kriminalpolitisk Tænketank er enig med Zenia Stampe i, at børnenes og de unges retssikkerhed vil blive krænket med et Ungdomskriminalitetsnævn.

– Det strider mod retssikkerheden når en dommer og en fra politiet sidder sammen og vurderer hvad der skal foranstaltes for den, som er mistænkt, siger hun til TV2 Deadline.

Hun er uenig med  Søren Pape Poulsens bemærkning om, at de sikrede afdelinger ikke kan sammenlignes med fængsler:

– Jeg har svært ved at se den helt store forskel. Man er låst inde på lukkede afdelinger og i indhegnede gårde . Der vil endda komme døralarmer på dørene, hvilket ikke findes i fængslet. Her sidder man så uden rettergang, siger hun.

S og DF er uforstående over for kritikken

I Socialdemokratiet er man helt trygge ved, at aftalen er til børnenes og de unges bedste. Trine Bramsen, som er retsordfører for partiet udtaler til Politiken:

– Jeg har svært ved at forstår, at der er nogen, der ikke mener, at det er en god ide, at vi får en mere systematisk opfølgning af de her unge. For os handler det om forebyggelse og at få øje på de unge og hjælpe dem ud af det her. Der sidder en dommer med for, at det kan være garanti for, at kommuner ikke tænker med pengepungen, men handler på, hvad der er bedst for den unge. Når man tvangsfjerner børn, så sidder der også en dommer med. 

Dansk Folkeparti havde oprindeligt stillet krav om sænkning af den kriminelle lavalder til 12 år og indførelse af en ungdomsdomstol. Partiets specialkonsulent Kenneth Kristensen Berth siger til TV2 Deadline at han delvist er tilfreds med forliget. Han fortsætter:

– Det var så tæt på, som vi kunne komme. Der var nogle, som fik kolde fødder. Jeg er ikke bekymret, for at der bliver taget for hårdt fat. Jeg er mere bekymret for, at der ikke gør det. De sociale personer fra kommunerne er tilbøjelige til at knus-elske de her børn. Der mangler en mere konsekvent linie.