Tirsdag eftermiddag vedtog et stort flertal i Folketinget en ny epidemilov, der fastlægger rammerne for, hvordan fremtidens epidemier skal bekæmpes.

Vi er tilfredse med de generelle retssikkerheds-mæssige forbedringer, der bliver indført med den nye lov. Vi mener dog fortsat, at der sker en tilsidesættelse af menneskerettigheder, når det kommer til besøgsrestriktioner.
Louise Kambjerre Scheel, Ældre Sagen

Selv om loven er ny, er det ikke nyt, at Danmark har en epidemilov. Den sidste blev vedtaget i 1979, men blev erstattet af en midlertidig lov den 11. marts sidste år.

>> LÆS OGSÅ: Coronavirus spreder sig til retsstaten

Epidemiloven er bygget op omkring tre forskellige typer sygdomme: Smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme. 

Den nye epidemilov sikrer, at Folketinget – via et nyt særligt udvalg – skal give grønt lys, før sundhedsministeren kan beslutte, at en sygdom er "samfundskritisk" og dermed åbner op for at indføre påbud og tvangsforanstaltninger.

Udvalget består af 21 medlemmer, der fordeles mellem Folketingets partier.

Det nye folketingsudvalg skal godkende, hvis regeringen vil indføre større indgreb og restriktioner, for eksempel hvis smitten med covid-19 stiger i løbet af marts. Udvalget skal også tage stilling, hvis regeringen ønsker at gøre indgreb i forsamlingsfriheden eller lukke ned for besøg på plejehjem, bosteder og lignende. 

Samtidig bliver der sat en automatisk udløbsdato på alle tiltag, så udvalget skal spørges igen, hvis regeringen vil forlænge en restriktion ud over fire uger.

Besøg på plejehjem og bosteder 

Ikke mindre end 80 organisationer, fagforbund, menneskerets-ngo'er, pårørende- og patientorganisationer med videre har afleveret høringssvar med input og forslag til ændringer til loven.

>> LÆS OGSÅ: Epidemilov får blandet modtagelse hos ansatte, patienter og retseksperter

Flere organisationer – heriblandt Institut for Menneskerettigheder, Ældre Sagen og en række patient- og pårørendeorganisationer – har advaret mod at afskære ældre på plejehjem og fysisk eller psykisk handicappede fra at få besøg i deres egen bolig.

– Besøgsrestriktioner i egen bolig er efter vores vurdering ikke i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familie- og privatliv. Derfor bør der kun kunne indføres besøgsrestriktioner på fællesarealer, siger Louise Kambjerre Scheel til Arbejderen.

Hun er jurist hos Ældre Sagen med speciale i retssikkerhed og sundhed.

– Den nye lov åbner – ligesom den gamle – op for meget indgribende besøgsrestriktioner i egen bolig. Derfor er der fortsat mulighed for at afskære plejehjemsbeboerne fra kontakt med deres kære under både denne og kommende epidemier. Det er kun de svageste i vores samfund, der udsættes for så indgribende restriktioner inden for hjemmets fire vægge.

Ældre Sagen glæder sig dog over, at den nye epidemilov forbedrer den enkeltes retssikkerhed, fordi der bliver oprettet et nyt klagenævn.

– Vi er tilfredse med de generelle retssikkerhedsmæssige forbedringer, der bliver indført med den nye lov. Eksempelvis er der nu indført en ret til klageadgang og domstolsprøvelse, som giver det enkelte menneske mulighed for at klage over eksempelvis tvangsisolation.

– Vi er også enige i, at der med den nye lov bliver indført øget parlamentarisk kontrol i forhold til den tidligere gældende lov, da tiltagene nu skal forbi et folketingsudvalg. Vi mener dog fortsat, at der sker en tilsidesættelse af menneskerettighederne og retssikkerheden, når det kommer til besøgsrestriktioner, siger Louise Kambjerre Scheel.

Tvangsindgreb og klagemuligheder

Den nye lov åbner, ligesom den gamle epidemilov fra 1979, op for, at borgere under helt særlige betingelser kan blive tvangsundersøgt, tvangsindlagt, tvangsisoleret, og tvangsbehandlet.

I den gamle epidemilov var det også muligt at tvangsvaccinere alle borgere. Denne mulighed er dog taget ud af den nye lov.

Epidemiloven giver ret til at indføre forsamlingsforbud, opholdsforbud bestemte steder, afspærring af områder, nedlukning af skoler, daginstitutioner, plejehjem, botilbud og så videre. Der kan også indføres påbud om at anvende smitteforebyggende midler såsom mundbind. Overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel.

Borgere og virksomheder, som føler sig udsat for uretfærdige indgreb, kan fremover klage til et nyt ankenævn.

Ankenævnet består af en dommer og fire medlemmer, som udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra Advokatrådet, Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgiverforening.

Herudover bliver der med den nye epidemilov indført en automatisk domstolsprøvelse, som betyder, at Sundhedsministeriet selv skal sende sager, som har karakter af frihedsberøvelse, til byretten.

Sundhedsfaglig ekspertise

Det indgår i epidemiloven, at politikerne har pligt til at inddrage uafhængig sundhedsfaglig rådgivning i deres beslutninger.

En såkaldt Epidemikommission skal fremover rådgive regeringen og Folketinget. Kommissionen består af 11 medlemmer. To medlemmer udpeges af sundhedsministeren. De øvrige ni udpeges efter indstilling fra erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner.

Kommissionens forslag til, hvordan en epidemi skal håndteres, er ikke bindende for regeringen. Men indstillingerne skal offentliggøres, så offentligheden får indsigt i kommissionens anbefalinger.

Det er – som hidtil – Sundhedsstyrelsen, der beslutter, om en sygdom er "smitsom" eller "alment farlig".

En forudsætning for, at en sygdom kan betegnes som "samfundskritisk", er, at den først – af de sundhedsfaglige eksperter – er blevet klassificeret som en "alment farlig sygdom". Det bekræfter sundhedsministeren i et svar til Folketinget.

Dermed har sundhedsfagligheden fortsat indflydelse på, hvornår sundhedsministeren og Folketinget kan beslutte, at en sygdom skal karakteriseres som "samfundskritisk" og dermed åbner op for, at en række tvangstiltag kan iværksættes.

Overvågning

Med den nye epidemilov kan sundhedsministeren pålægge virksomheder, foreninger og offentlige institutioner at registrere ansatte, medlemmer og gæster, hvis "det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom".

Myndighederne kan kræve, at borgere lader sig registrere med navn, mobilnummer, mailadresse og cpr-nummer, hvis de eksempelvis vil i fitnesscenter, på en restaurant eller på biblioteket.

Oplysningerne skal gemmes, så myndighederne kan få dem udleveret for at opspore smitte. Hvis en virksomhed eller forening nægter at udlevere oplysningerne, kan den straffes med bøde.

De it-ansattes fagforbund PROSA har afgivet høringssvar, og formand Niels Bertelsen er glad for, at der er blevet lyttet til dele af deres kritik.

– Det er blevet skrevet ind i loven, at myndighederne kun kan indhente de her oplysninger, hvis det er nødvendigt for at forhindre udbredelse eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det betyder, at oplysningerne kun kan indsamles i helt særlige situationer, siger Niels Bertelsen til Arbejderen.

Han glæder sig også over, at hvis virksomheder eller institutioner skal registrere deres ansatte og brugere, så skal der samtidig indføres en frist for, hvor længe oplysningerne kan opbevares, og det skal afgrænses til, hvilket formål oplysningerne kan anvendes.

Men PROSA ærgrer sig stadig over, at virksomheder, foreninger og offentlige institutioner skal videregive oplysninger om deres ansatte, medlemmer og brugere.

– Det er et skred at åbne op for at registrere folks færden i eksempelvis en fagforening eller i politiske eller religiøse foreninger. Det er særligt følsomme oplysninger, der som udgangspunkt bør beskyttes – også i epidemiloven, mener Niels Bertelsen.

– Der skal registreres færrest mulige oplysninger om borgerne for at nå målet om smitteopsporing. Og oplysningerne skal slettes, så snart formålet er opnået. Hvorfor skal myndighederne vide, hvor du har været? Det vigtige for myndighederne er at vide, hvem du har været i kontakt med. Myndighederne behøver kun navn og telefonnummer, så de kan komme i kontakt med folk.

Skal evalueres til efteråret

Den nye epidemilov skal evalueres til efteråret. Her vil politikerne også vurdere, om der behov for at ændre i loven.

Loven blev vedtaget med 81 stemmer for og 15 imod. Samtlige Folketingets partier – på nær Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen, Jens Rohde, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique – stemte for den nye lov.

Epidemiloven træder i kraft den 1. marts.