Regeringens såkaldte integrationsydelse vil føre til markant fattigdom blandt flygtninge i Danmark og dermed skade integrationen.

Sådan lyder advarslerne fra en række rettighedsorganisationer og fagforeninger, der i et stærkt kritiske høringssvar, revser forslaget.

Den danske stat er efter Grundloven forpligtet til at sikre et eksistensminimum for alle borgere, men det forholder lovforslagene sig ikke til.
Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder

- Ydelsen skaber fattigdom og diskrimination – ikke integration. Og det er virkelighedsfjernt at tro, at nedsatte ydelser kan regulere os fri af flygtningestrømmene, siger Stinne Bech, politisk rådgiver i Amnesty Danmark.

Særligt børn bliver ramt

Institut for Menneskerettigheder advarer om, at forslaget formentlig vil placere flere personer, herunder især børn, under den nationale økonomiske fattigdomsgrænse.

- Integrationsydelsen og optjeningsprincipperne vil betyde en væsentligt lavere indkomst for de berørte grupper, men faldet i levestandarden vil variere fra person til person og fra familie til familie. Den danske stat er efter Grundloven forpligtet til at sikre et eksistensminimum for alle borgere, men det forholder lovforslagene sig ikke til, siger instituttets direktør, Jonas Christoffersen.

Også SOS mod Racisme kritiserer de tre lovforslag og opfordrer Folketingets medlemmer til at stemme imod forslagene.

- Det vil gøre nye flygtninge og deres børn fattige og hæmme integrationen, siger  næstformand Anne Nielsen.

Ifølge regeringen vil modtagerne af integrationsydelserne få det samme, som en studerende får i SU. Men Red Barnet mener ikke, at man kan sammenligne de to ydelser.

- Studerende kan supplere deres SU med studiejob, fordelagtige lån og har adgang til studieboliger - det har flygtninge ikke. Vedtagelsen af de nye love vil betyde, at flere børn dømmes til et liv i fattigdom på trods af samfundets viden om, at de langvarige konsekvenser, siger Kirsten Lund Larsen, national chef i Red Barnet.

Før sommerferien fremlagde regeringen beregninger for, hvad de nye satser vil betyde for flygntingefamiliers månedlige rådighedsbeløb, men de beløb har senere vist sig reelt at markant lavere.

Levevilkår præget af fattigdom

Integrationsydelsen ligner meget den starthjælp, som den daværende Venstre-regering indførte i 2002.

Rockwool Fonden undersøgte i 2012 konsekvenserne af starthjælpen. Dengang konkluderede forskerne, at starthjælpsflygtningenes levevilkår var præget af fattigdom, og at de umuligt kunne betale udgifterne i et dansk standardbudget.