Både politiet og retsstaten risikerer at blive svækket!

Sådan lyder advarslen fra Politiforbundet til justitsminister Søren Pape. Anledningen er et lovforslag fra ministeren, der åbner op for, at militæret permanent får ret til at løse politiopgaver.

Politikerne lægger op til at gøre Forsvarets løsning af politiopgaver permanent. Hvilke konsekvenser vil det have om ti eller tyve år?
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet

Justitsministeren vil indsætte en ny paragraf i politiloven, der giver soldater politimæssige beføjelser som  eksempelvis ret til at anvende magt overfor borgerne, anholde borgere, ransage, foretage kropsvisiteringer, kigge i tasker, bagager og biler og udføre andre politiopgaver som transport, kontrol, patrulje og bevogtning. 

Ifølge lovforslaget skal soldaterne "i relevant omfang" uddannes i de/den politiopgave, de skal løse. Men i "særligt påtrængende tilfælde" kan der ses bort fra kravet om uddannelse.

Paradigmeskifte

Politiforbundet mener, at lovforslaget går alt for vidt og indebærer "en svækkelse af såvel politiet som af Forsvaret og dermed en svækkelse af retsstaten", skriver forbundet blandt andet i sit høringssvar.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, påpeger, at det er et paradigmeskifte, at politikerne åbner op for at bruge militæret i fredstid:

– Det er udansk at bruge militæret til at løse politiopgaver. Vi lever ikke i en militærstat. Vi har et retssamfund, hvor det er politiet, der opretholder ro, sikkerhed og lov og orden, siger han til Arbejderen.

– Vi er uddannet i at løse vores opgaver med så lidt brug af magt som muligt. En soldat er trænet til at gå i krig. Det er to forskellige kulturer. Det ville være forfærdeligt, hvis militæret begyndte at gribe anderledes ind overfor borgerne, end politiet ville have gjort. Der er en grund til, at vi har et politi, der er uddannet til at løse politiopgaver, og et militær, der er uddannet i at løse militære opgaver, siger Claus Oxfeldt og tilføjer:

– Jeg kender flere i Forsvarets ledelse. De har et afslappet forhold til de nye magtbeføjelser. Men politikerne lægger jo op til at gøre Forsvarets løsning af politiopgaver permanent. Hvilke konsekvenser vil det have om ti eller tyve år? Ingen ved, hvordan det her udvikler sig.

Militær advarer

Også soldaterne advarer justitsministeren om, at det kan få "fatale" konsekvenser, hvis soldaterne sættes ind i fredstid.

Soldaternes tre fagforeninger – Hærens Konstabel- og Korporalforening, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Centralforeningen for stampersonel – har afgivet et fælles høringssvar.

Fagforeningerne er bekymrede for, at "… personel sættes til at løse specialiserede opgaver, de ikke er uddannet til". Dermed risikerer der at "ske utilsigtede ulykker og hændelser, som i værste fald kan være fatale".

– Justitsministeren vil give danske soldater flere beføjelser i det civile samfund, som eksempelvis visitationer og anholdelser. Hvis ikke vi er ordentligt uddannet, risikerer den enkelte soldat at komme i klemme, og borgerne bliver uretmæssigt forulempet. Det er jo borgere, vi står overfor. Det er ikke Taleban, siger formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, til Arbejderen.

– Vi er enige med Politiforbundet i, at det i bund og grund bør være politiet, der løser politiopgaver her i Danmark. Men det er Folketinget, der beslutter, hvad man vil bruge Forsvaret til. Så nu klapper vi hælene sammen og siger "javel".

Også Institut for Menneskerettigheder frygter, at borgernes rettigheder vil bliver krænket, fordi soldater får en helt anden uddannelse og træning end politiet.

Soldater kan "… uden yderligere politiuddannelse blive indsat i borgernære operationer på dansk grund. Dette kan indebære situationer, hvor Forsvarets personel uden viden om relevant retsgrundlag og borgernes rettigheder udøver politimyndighed overfor borgeren, herunder potentielt skarpe situationer, hvor magt anvendes. Instituttet finder dette retssikkerhedsmæssigt problematisk", skriver instituttet i sit høringssvar.