"Rige mænd tjener penge uden at arbejde – fattige kvinder arbejder uden at tjene penge".

Sådan indleder ulandsorganisationen Oxfam IBIS deres årlige ulighedsrapport, som de udgiver, samtidig med at politikere og direktører tirsdag mødes til World Economic Forum på det schweiziske skisportssted Davos for at diskutere den kapitalistiske verdens problemer.

Det er konsekvent kvinderne, der har de dårligst betalte jobs. Samtidig er det dem, der står for størstedelen af det ulønnede omsorgsarbejde.
Kristian Weise, Oxfam IBIS

Rapporten sætter tal på uligheden i verden – og hvordan uligheden især rammer verdens kvinder.

– Det er konsekvent kvinderne, der har de dårligst betalte jobs. Samtidig er det dem, der står for størstedelen af det ulønnede omsorgsarbejde som rengøring og pasning af børn og syge. Et arbejde der er altafgørende for, at vores samfund og virksomheder kan fungere. De knokler kort sagt for at holde hjulene i gang. Og alligevel er det med til at holde alt for mange kvinder fanget i fattigdom hele livet, siger generalsekretær i den danske ulandsorganisation Oxfam IBIS Kristian Weise.

>> LÆS OGSÅ: Nyt manifest skal redde kapitalisme

Det er første gang, at ulandsorganisationen for alvor sætter fokus på køn i sin ulighedsrapport.

– Med vores fokus på kvinder og ulighed vil vi gerne forsøge at give debatten om ulighed en ny dimension og sætte et nyt perspektiv på debatten. Vi vil fortsat sætte fokus på ulighed som et resultat af indkomst- og formueforskelle mellem rig og fattig og mellem nord og syd. Men vi vil også sætte fokus på den forskel, der er mellem mænd og kvinder, fortæller kønsekspert hos Oxfam IBIS Emma Holten til Arbejderen.

Det er især i Afrika og Mellemøsten, at kvinderne bliver hårdest ramt af uligheden. Det skyldes især, at kvinderne bruger mange timer på at arbejde gratis og hente eksempelvis brænde og vand og passe børn. Ifølge FN's Internationale Arbejdsorganisation (ILO) arbejder kvinder i Afrika og Mellemøsten dagligt i gennemsnit 300 minutter i hjemmet, mens mændene arbejder i 60 minutter.

Gratis arbejde

Også i Danmark er det kvinderne, der bliver hårdest ramt af ulighed. Og også i Danmark skyldes uligheden først og fremmest, at det især er kvinderne, der arbejder gratis i hjemmet.

– I Danmark udfører kvinder en times gratis arbejde med eksempelvis børn, rengøring og mad mere end mændene. Og mændene er en time mere på arbejde end kvinderne. Det lyder måske ikke af meget, men det løber op i løbet af et år. Den ekstra times gratis arbejde om dagen, som kvinderne udfører mere end mændene, skaber ulighed. Den betyder mindre løn og mindre pension til kvinderne, uddyber Emma Holten.

Hun understreger, at debatten om ulighed især er en debat om velfærdssamfundet.

– Når velfærdssamfundet ikke fungerer, og der bliver privatiseret indenfor sundhed, uddannelse og pleje, så er det især kvinderne, der overtager de opgaver, der hidtil er blevet varetaget kollektivt af velfærdssamfundet. Derfor handler debatten om ulighed især om vores velfærdssamfund og velfærdsrettigheder. For desto bedre velfærdssamfundet fungerer, desto mindre er kvinderne tvunget til at gå hjemme og varetage nødvendige opgaver som eksempelvis børnepasning, forklarer Emma Holten.

Hun fortsætter:

– Vi håber på at tage debatten om økonomi tilbage til almindelige mennesker. Det er ikke kun veluddannede teknokrater, der har ret til at have en mening om vores samfundsøkonomi. Men vores økonomiske system er et resultat af politiske beslutninger. Med vores fokus på køn i ulighedsdebatten vi vil forsøge at få den økonomiske debat tilbage til spisebordet. Almindelige mennesker har også ret til at have en holdning om, hvordan vi skal indrette vores økonomiske system og vores samfund.

Det ulønnede omsorgsarbejde – som eksempelvis madlavning, børnepasning og sygepleje – som verdens kvinder udfører, har en værdi af mere end 12 milliarder gratis arbejdstimer dagligt – svarende til en værdi af cirka 10,8 tusind milliarder dollar hvert år, hvis kvinderne fik betalt en meget lav mindsteløn.

Samtidig viser rapporten, at det især er mænd, der sidder på formuerne. Globalt set er mænd 50 procent mere velhavende end kvinder. Og ni ud af ti dollarmilliardærer er mænd.

Men det kan lade sig gøre at styrke velfærdssamfundet – og dermed mindske uligheden generelt i samfundet og mellem mænd og kvinder, understreger ulandsorganisationen.

Hvis man hævede skatten for verdens rigeste ene procent i ti år, vil man kunne skabe 117 millioner job indenfor uddannelse, sundhed og ældrepleje, påpeger rapporten.

– Regeringer over hele kloden må sikre, at multinationale virksomheder og de rigeste bliver ordentligt beskattet, og at de penge investeres i god, offentlig velfærd som for eksempel børnepasning, uddannelse og et socialt sikkerhedsnet, forklarer generalsekretær i Oxfam IBIS Kristian Weise.

2153 ejer værdier som 4,6 milliarder mennesker

Oxfam IBIS' ulighedsrapport sætter også fokus på ulighed mellem rig og fattig. Et af de mange tal i rapporten, der afslører den enorme ulighed i verden er, at: Verdens 2153 dollarmilliardærer har nu mere rigdom end 4,6 milliarder mennesker tilsammen.

– I disse dage går rigmændene rundt og klapper hinanden på ryggen i Davos. For de kan trygt læne sig tilbage og iagttage deres formuer vokse eksponentielt over tid, uafhængigt af om de selv bidrager med noget til samfundet. Samtidig kæmper alt for mange – især kvinder – i bunden af samfundspyramiden med at holde hjulene i gang for meget lav eller slet ingen betaling, siger Kristian Weise.

Han uddyber:

– Verdens ledere har indrettet et system, der belønner rigdom langt mere end hårdt arbejde. Det giver ingen mening i forhold til, hvem der reelt bidrager til samfundet.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her