Den danske økonomi har det langt bedre, end regeringen foregiver. Det har flere økonomer påpeget i den sidste tid. Og en revision af nationalregnskabet, som Danmarks Statistik foretog i november måned, peger i samme retning.
Danskernes arbejde skabte i 2015 værdier for hele 41,8 milliarder kroner mere end hidtil antaget. Dermed er bruttonationalproduktet, BNP, i 2015 på 2.027 milliarder kroner.
De nye tal viser jo, at danske arbejdere har skabt langt større værdi end hidtil antaget.
Jan Mathisen, afdelingssekretær, 3F
BNP er et mål for værdien af vores samlede produktion af varer og tjenester. Det reviderede regnskab viser, at selv om BNP er blevet opjusteret markant, så er det skabt med stort set samme antal arbejdstimer. Kort sagt har virksomhedernes ansatte øget deres arbejdsproduktivitet markant mere, end det hidtil er fremgået.
Ansatte i byerhvervene har således i perioden 2012-2015 hvert år øget den producerede værdi per arbejdstime med 1,8 procent. Tallene fra før revisionen viste kun en øget timeproduktivitet på 0,4 procent per år.
Ikke behov for lønbremsen
De nye tal er værd at huske på, når overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked starter op her efter nytår, mener Jan Mathisen, afdelings-sekretær i 3F København. Han er også med i forbundets forhandlingsudvalg indenfor hotel- og restauration ved de kommende overenskomstforhandlinger
– Nu er vi siden krisens udbrud blevet tudet ørerne fulde om, at vi haltede langt bagefter udlandet hvad angår produktivitetsstigninger, og vi derfor skulle holde igen med lønkrav for at sikre konkurrenceevnen. Men nu viser de nye tal jo, at danske arbejdere har skabt langt større værdi end hidtil antaget. Det styrker argumentet for, at vi ikke har behov for at træde på lønbremsen, siger Jan Mathisen til Arbejderen.
Ifølge en analyse, foretaget af FSR Danske Revisorer for DR voksede danske virksomheders overskud i 2015 med 19 procent.
Samtidig viser en opgørelse foretaget af revisionsfirmaet PwC for LO, at lønnen for topdirektørerne i landes største virksomheder i perioden 2012-2015 er vokset med 33 procent, svarende til en stigning i månedslønen på 300.000 kroner. Til sammenligning steg en almindelig LO-arbejders gennemsnitsløn i samme periode kun med 1,5 procent, svarende til en stigning i månedslønnen på 500 kroner.
– Det er altså virksomhedsejerne og deres topdirektører, der har tjent kassen på vores øgede produktivitet. Så det er klart, at nu må vi kræve en større andel af den merværdi, som vi har skabt, lyder reaktionen fra Jan Mathisen.
Han understreger, at danske arbejdere er blandt de mest produktive i verden, og at deres løn ikke forhindrer danske virksomheder i at være konkurrencedygtige.
Jan Mathisen står ikke alene med denne vurdering. I går offentliggjorde den liberale tænketank Cepos en analyse på baggrund af nye tal fra OECD, som viser, at Danmark nu er nummer fem på listen over verdens mest produktive lande.
Foran Danmark ligger nu kun Luxembourg, Norge, Irland og Belgien. De tre første er ifølge Cepos endda hjulpet gevaldigt af, at de enten har en stor olieproduktion eller en kæmpe finansiel sektor, som løfter deres produktivitetstal.
Vi halter ikke efter
Med de nye tal for BNP per indbygger ligger Danmark foran nabolandene Sverige og Tyskland. Samlet set har danske arbejdere over de tre år 2012-2015 bidraget med hele 102,7 milliarder kroner mere til samfundsøkonomien end først antaget.
Det viser, at vi ikke halter efter i det internationale velstandskapløb, understreger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Dermed eksisterer den "brændende platform" ikke mere for regeringens argumentation om, at vi behøver en 2025-plan med Claus Hjorts "katalog af ubehageligheder". Vi ligger lunt i svinget. Så kan man spørge, om der er behov for flere reformer, siger Erik Bjørsted til Arbejderen.
Det mener han selv, der er.
– Vi er gået temmelig langt med udbudsreformer. Vi er blandt de lande i EU, der kommer til at sende flest ud på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Vi har udsigt til den højeste pensionsalder i EU overhovedet. Jeg ser mere behov for en reform, der løfter vores kvalifikationer. Som for eksempel forbedrer mulighederne for ufaglærte til at tage en faglig uddannelse. Her kunne det være på sin plads at hæve uddannelsesydelsen til almindeligt dagpengeniveau.
– Det er ikke antallet af hænder, vi mangler på arbejdsmarkedet, men mere de rigtige hænder, understreger AE-rådets cheføkonom.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278